Jeg er i en vis misstemning efter at have læst Jacob Skyggebjergs ’Jalousi’. Den handler om kærligheden, den altopædende. Om Samsine og HP (HovedPersonen?), de to unge vildkatte, der mødes over en sixpack ved et stoppested en aften i byen og siden hænger sammen som ærtehalm, som Bonnie og Clyde, som ild og vand, som hund og kat, som pest og kolera.
»Hun har kimen til det smadrede liv i sig. Der er HP lidt længere, han kender det smadrede liv [...] Det er en idyl, men på den præmis at det er et smadret livs idyl. Der er ingen tvivl om, at de elsker hinanden«.
