På himlen over Berlin krymper farverne og bliver til et ensartet blytungt loft, der på forunderlig vis formår at være endnu mere gråt end teaterkolossen foran os, byens berømte Volksbühne. Den regn, der med massive skyer som fortrop er på vej, udgør ikke den eneste dystre udsigt, hvis man skal tro de kunstnere, som har camperet foran teatret midt i den tyske hovedstad.
»Vi protesterer mod, at man skifter teaterlederen ud her. Det handler ikke bare om en enkeltperson. Man fortrænger en hel historisk epoke, man indskrænker kulturlivet og gør byen mere glat og kommerciel. Os, der kommer fra det gamle Østberlin i DDR, er snart fortid, og det er dumt. For man kan altid lære af hinanden og historien. Berlin er jo netop noget særligt i kraft af sin historie«, siger Ute Bella Donner.
