Lærredsstumper pisker hektisk mod stålkonstruktioner. Havde vi ikke lige kæmpet os op ad bjerget og videre ind i radiostationens indre, skulle man tro at vi i stedet befandt os på dækket af et enormt skib, med masterne fulde af forrevne sejl.
Vi kigger op og ser, at lyden stammer fra de fire hvide kupler, der indtil 1992 fungerede som beskyttende hætter henover amerikanernes følsomme sendere, men i dag står møre og gennemhullede tilbage, som beskidte dinosauræg i en forladt rede.



