Som regel er de rygende uenige om det meste, men når det gælder animeret børneporno, er enigheden stor.

Socialdemokraternes Karen Hækkerup og Dansk Folkepartis Peter Skaarup mener begge, børneporno er så afskyvækkende, at der i et eller andet omfang må lovgives imod børneporno, også selv om det finder sted i eksempelvis tegneserier.

For nylig blev en svensk oversætter dømt for at være i besiddelse af japanske mangategneserier med børnepornografisk indhold, og Socialdemokraterne fremsatte i Folketinget i april et beslutningsforslag efter svensk forbillede.

Det vil sige en lov, som gør det ulovligt at besidde animeret børneporno, medmindre det kan siges at have en kunstnerisk værdi.

Langhåret og latterlig diskussion
Det holder Hækkerup fast ved, selv om flere juridiske eksperter i gårsdagens Information udtalte sig ret kritisk imod et forbud mod animeret børneporno.

»Det her er en totalt langhåret og latterlig diskussion. Det handler jo om, at nogle sexologer har sagt, at pædofile bliver fastholdt i deres sygdom, fordi de har adgang til de her billeder. Der er ikke tale om uskyldige billeder af børn, der leger, men om billeder af børn, der bliver voldtaget«, siger Karen Hækkerup.

Hun henviser til en sexolog, som tidligere i år udtalte, at brugen af animeret børneporno hos pædofile kan føre til brug af ’rigtig’ børneporno og siden til egentlige seksuelle krænkelser af børn.

En dansk model
Formanden for Folketingets Retsudvalg, Peter Skaarup, DF, mener helt klart, der skal gribes ind over for børnepornografi.

Selv om han er imod enhver offentliggørelse af børneporno, ønsker han ikke at forhindre, at der eksempelvis bliver udstillet japanske mangategneserier med børnepornografiske motiver, som der i disse dage gør i Kunsthallen Brandts i Odense, men han mener, lovgivningen bør skrues sammen, så politiet får et nyt værktøj i jagten på pædofile.

Det kunne eksempelvis være tilfælde, hvor politiet har mistanke om, at den animerede børneporno er lavet efter levende modeller.

»I udformningen af en eventuel lov kan vi godt tage udgangspunkt i den svenske lovgivning, men jeg mener ikke, det skal være strafbart udelukkende at besidde animeret materiale. Vi skal have en dansk model. Til gengæld skal politiet under opklaringen af sager med børnepornografisk materiale have mulighed for at afgøre, om noget af det tegnede materiale også skal være strafbart at besidde«, siger Peter Skaarup.

Kunst eller ej
I gårsdagens udgave af Information udtalte juraprofessor Vagn Greve fra CBS, Copenhagen Business School, at han er imod en lovgivning mod tegnet børneporno, fordi det efter hans mening ikke er fagligt bevist, at det forhindrer flere overgreb mod børn.

Vagn Greve udtalte også – på linje med den svenske juraprofessor Steffan Arp – at det retsligt kan være meget svært at afgøre, hvornår animeret børneporno er kunst.

»Uanset hvordan man vælger at definere kunst i loven, løber man jo ind i de samme principielle problemer. For hvis man først har sagt, at de tegninger er så forfærdelige, hvorfor skal de så være mindre forfærdelige, hvis det er kunst, end hvis det ikke er? Skal en god kunstner have andre rettigheder end en dårlig kunstner? Det hænger ikke sammen«, sagde Vagn Greve.

LÆS ARTIKELMuseum vil provokere danskerne med tegninger af børneporno

Karen Hækkerup er godt klar over, at kravet om et lovindgreb vækker modstand, og hun er klar til at tage diskussionen om, at det måske er et indgreb i ytringsfriheden.

»Men for mig handler det her udelukkende om, at jeg vil prøve at beskytte nogle børn, som ellers ender med at blive ofre for pædofile menneskers overgreb«, siger hun.

Peter Skaarup er ikke bange for at få en lov, som lader politi og senere domstole afgøre, om dele af animeret børnepornografi skal kunne kaldes kunst eller ej.

»Jeg synes sagtens, man kan overlade det til politiet at afgøre, at noget ganske vist kan være ulækkert, men samtidig være kunst og dermed ikke noget, man skal forbyde«, siger Peter Skaarup.

Japansk kultur er anderledes
Den danske mangakender Daniel Beattie mener, at diskussionen om animeret børneporno i eksempelvis japanske tegneserier blandt andet bunder i en kulturforskel mellem Danmark og Japan. Mens tegneserier i Japan er et medie, alle tager seriøst, anses det her i landet for at være et underlødigt medie, politikerne uden tøven kan kritisere.

»I Japan behandles alle emner i manga, og folk læser dem i toget på vej til og fra arbejde. I et af de tykke hæfter kan der være alt fra agenthistorier til monsterhistorier eller en historie om kvinder, der bliver kidnappet og voldtaget. Det er der ingen, som synes er mærkeligt«, siger han.

Ifølge Daniel Beattie er der ingen tvivl om, at man i japansk kultur har en lolita-fascination, og det er ikke ualmindeligt, at modne mænd er meget fascinerede af små piger, men der er også, siger han, grænser for, hvor langt man normalt går. Hård animeret børneporno er ikke almindeligt.

LÆS ARTIKELRed Barnet: Mangaudstilling er ok

»Det er klart, at ingen af os kan lide at se tegninger af børn, der bliver misbrugt«, siger Daniel Beattie. Til gengæld mangler han at se beviser på, at brugen af animeret børneporno fører til overgreb på børn i virkeligheden.

Svaret får han og mange andre måske, når Sexologisk Klinik på Rigshospitalet om kort tid kommer med en udtalelse om emnet. Det er denne udtalelse, der ifølge både justitsminister Lars Barfoed, Karen Hækkerup og Peter Skaarup bliver afgørende for en eventuel dansk lovgivning på området.

Politiken forsøgte i går forgæves at få en kommentar fra Ellids Kristensen, leder af Sexologisk Klinik.