»Dankorttyv« og »cancergødning«.

Læserne tog opfordringen om at skrive nye ord, de havde fundet i det dansk sprog alvorligt.

»Jeg har radaren ude efter nye ord«, siger Dansk Sprognævns seniorforsker Pia Jarvad - og går med til at se på et par af læsernes ord.

Glimragende slang
En del af forslagene er slangudtryk.

»Glimragende« foreslår flere læsere - et ord, som betyder, at noget er bedre end fremragende. Også udtrykket »lex« bliver foreslået - en 2007-version af »lækkert«.

I afdeling af slangudtryk skiller »nederen« og »fråderen« sig ud.

»Det er en meget populær orddannelsestype, som faktisk er beskrevet i den første slangordbog fra 1950'erne. Her var et af eksemplerne »børneren«, som betyder børnehave«, siger Pia Jarvad.

Konstruktionen er, at man fjerne det sidste af ordet og sætter »-en« på, og derfor er både »nederen« og »fråderen« - som betyder noget dårligt eller at være meget sulten - altså klassiske slangord.

Ikke langtidsholdbare
I gruppen af ord, som var rene nydannelser, var for eksempel »cancergødning« og også »røvsnaps«, som flere nævner - der stammer fra tv-programmet Casper & Mandrilaftalen.

Men Pia Jarvad er lidt forbeholden om, hvorvidt ordene er langtidsholdbare og ikke bare forsvinder hurtigt igen.

For en del læsere har opfordringen fra Sprognævnet talt til kreativiteten. De er selv begyndt at opfinde ord, som de synes, dansk burde indeholde.

For eksempel foreslår en læser ordet »posundelig«, som modvægt mod misundelig. Det skal bruges, når man under nogle noget og derved være en modvægt til janteloven.

Kun ord fra det virkelig liv
Det er i sig selv en god idé, men kreative opfindelser var faktisk ikke opgaven.

»Det er nye ord, som man støder på i det virkelige liv. Ord man, høre eller læser, og som bruges i det sprog, vi taler i dag«, forklarer Pia Jarvad.

Der kan også være tale om udenlandske ord, vi optager i sproget. »commitment«, foreslår en, om når man sætter sig et mål. Eller gamle ord, som skifter betydning. Pia Jarvad lyder for eksempel interesseret ved brugen af ordet »fisk« i betydningen »det ved jeg ikke«.