»Du har bare fortjent det. Så enkelt er det«, sagde Michael Metz Mørch, direktør for Bikubenfonden, da han i aftes overrakte hædersprisen ved Årets Reumert til den kongelige skuespiller Kirsten Olesen.

Det var scenekunsten, der fejrede sig selv på Det Kongelige Teater. I en regn af priser og sprælske uddrag fra en håndfuld roste forestillinger på de danske scener.

En helt enig jury gav Kirsten Olesen den fornemste af priserne, hædersprisen, og en check på 300.000 kroner, for sine »formidable fortolkninger af et meget vidtspændende repertoire« gennem en lang karriere.

Større end på papiret
»Du kan det hele«, konstaterede direktør Mørch i sin tale til skuespilleren, der fylder 60 næste år.

»Fra de højeste tinder til de dybeste dale, fra det nervøst kamplystne og modige til det urkomiske. Fra de gamle grækere til de yngre amerikanere. Fra den snusfornuftige Agnes til den hadefulde, sørgende mor i Lorcas Blodbryllup«.

Michael Metz Mørch takkede Kirsten Olesen for hendes evne til at »spille større end på papiret«.

»For din evne til at være på, at være hvidglødende og sitrende, for med både ord og krop at kunne give os andre dødelige oplevelser, der gør os klogere på både os selv og på andre«.

Kongelig siden 1979
Kirsten Olesen brød igennem i 1977 i den klassiske tragedie ’Elektra’ af Euripides, hvor hun spillede titelrollen.

Året efter ramte hun massivt den folkelige nerve med sin rolle som tjenestepigen Agnes i ’Matador’. Siden har hun haft et utal af store roller. De fleste af dem på Det Kongelige Teater, for eksempel i Eugene O’Neills’ ’Sorg klæder Elektra’ i 1991. Hun har været fast forankret på de kongelige brædder siden 1979.

Leg med fantasi og perspektiv
Årets forestilling blev ’Et drømmespil’, som Katrine Wiedemann satte i scene på Betty Nansen Teatret. Det var en »vittig og vildt fabulerende drøm af en teateroplevelse«, lød begrundelsen, som fortsatte:

»De legede med fantasien og perspektivet, vendte op og ned på vores virkelighed, fortættede og satte krop på Strindbergs barske og poetiske ordkaskader, så vi gik både fortumlede og forklarede fra teatret. Det er måske nok synd for menneskene, som Strindberg siger, men det var himmelsk teater«.

Eller som Politikens Thomas Bredsdorff skrev i sin begejstrede anmeldelse: »En enestående forestilling, idérig, robust, rytmisk, klar. Og bevægende«.

Gråbøl prist for dobbeltrolle
I samme anmeldelse blev Sofie Gråbøl hyldet for sin dobbeltrolle som guden Indras datter og mennesket Agnes.

»Gråbøl har aldrig lyst mere end i denne svære rolle«, mente Bredsdorff.

Og Reumert-juryen var enig. Den gav Sofie Gråbøl prisen for årets kvindelige hovedrolle for sin indsats i netop denne forestilling. Hun gav os, hed det i begrundelsen, troen på, at »der er håb endnu for menneskeheden«.

Nicolas Bro igen, igen
Prisen for årets mandlige hovedrolle gik til Nicolas Bro for hans »fantastiske og nådesløse« Hamlet, der åbnede Det Kongelige Teaters nye skuespilhus.

»Lige så barnlig som brutal, og på konstant krigstogt mod hele verden – og sig selv. Flæbende, snerrende, vrangvillig ... En enestående og uforglemmelig præstation«, udtalte juryen om Bros Hamlet.