Snart vil Den Kinesiske Mur, Colosseum og de egyptiske pyramider få overraskende selskab af krydrede hvidløg fra Arleux, den udsøgte Royan-ravioli fra Royan og den fyrige gedeost Picodon fra la Drôme.

I hvert fald hvis det står til den franske regering.

Franskmændene mener, at tiden nu er inde til, at deres nationale køkkentraditioner skal have deres egen plads blandt verdens uvurderlige kulturarv.

Den immaterielle arv
Normalt tæller listen ellers primært bygninger, monumenter og natursteder, og i Danmark er blandt andet Vadehavet og Hvalsø Kirkeruin kandidater til listen.

Men siden 2003 har FN-organisationen Unesco også taget sig af beskyttelsen af klodens immaterielle kulturarv – en grumset samlebetegnelse, der dækker alt fra uddøende lokalsprog, kunstarter og nonverbale kommunikationsformer til særlige beklædnings-, fortælle- og sangtraditioner.

Og her har franskmændene set deres snit til at få sikret deres kogekunst en plads for eftertiden i klodens historiske annaler.

Senatkomité laver oplæg
Tanken blev lanceret i februar, da Frankrigs præsident Nicolas Sarkozy – der ellers ikke interesserer sig synderligt for mad og kogekunst – strøg gennem den årlige landbrugsmesse.

Det er et obligat stop for enhver præsident, der ønsker at være på god fod med de altid højrøstede landmænd. På daværende tidspunkt blev ideen affejet.

Siden har tanken imidlertid taget form, og en særlig senatskomité har fået i opdrag i løbet af de kommende måneder at forberede en officiel ansøgning til Unesco, der ventes at tage stilling til ansøgningen næste år.

Mesterkok: Fransk diversitet er unik
I mellemtiden har en samling af over 300 franske køkkenchefer – med mesterkokkene Guy Savoy og Joël Robuchon i spidsen – stiftet en lobbyforening, der forsøger at udbrede kendskabet til initiativet og overbevise franskmændene om, at deres kulinariske traditioner er en del af deres egen stolte kulturarv, som det er værd at kæmpe for at bevare.

Også på globalt plan.

»I Frankrig er der ikke en eneste stad eller landsby, som ikke har sin helt egen specialitet (..) hver græsgang giver sin helt særegne ost, og hver større jordlod sin egen vin. Jeg har rejst over hele verden, og denne diversitet eksisterer ingen andre steder«, hævder den internationalt anerkendte mesterkok Guy Savoy, en af initiativtagerne bag lobbygruppen.

En vurdering, som hverken italienerne, spanierne eller for den sags skyld kineserne nødvendigvis vil være enige i.

Smagssansen skal genfindes
Ikke desto mindre havde gruppen af mesterkokke forleden sat en række kendisser og parlamentarikere stævne for nok en gang at plædere deres og hele den galliske kogekunsts sag.

»I en tid, da de ernærings- og fødevaremæssige holdepunkter synes i fare for at forsvinde, er det helt essentielt at lade folk genopdage smagssansen«, ymtede Catherine Dumas, som leder den senatskomité, der forbereder det franske Unesco-fremstød, under sammenkomsten.

Og tilføjede: »Tusindvis af arbejdspladser står også på spil«.

Kulinarisk konkurrence
Det sidste er en ikke uvæsentlig tilføjelse.

For det er næppe helt tilfældigt, at initiativet kommer netop nu.

I de seneste år er det franske køkken ofte blevet klemt af internationale talenter og skarp konkurrence fra Storbritannien, Spanien og ikke mindst Japan.

Der var således vild opstandelse i de franske køkkener, da det gastronomiske Frankrigs svar på Bibelen, Le Guide Michelin, i fjor uddelte 191 stjerner til Tokyo mod sølle 91 til Paris.

Lunkent modtaget
Spørgsmålet er naturligvis, om man kan redde de galliske køkkener ved at sætte fransk kogekunst op på en international piedestal.

Under alle omstændigheder er de foreløbige signaler fra Unesco ikke just positive.

Således skal Chérif Khaznadar, lederen af den Unesco-afdeling, der står for de nye godkendelser, have luftet, at det franske cuisines chancer for en plads på listen var ekstremt beskedne, eftersom der overhovedet ingen gastronomisk kategori findes endnu.