Om få dage bliver det muligt at læse en af verdens ældste romaner, den japanske ’Fortællingen om Genji’ fra omkring år 1000, på nettet.
Samtidig får interesserede over hele verden via et klik på computeren adgang til et 8.000 år gammelt maleri, der befinder sig i Sydafrika, eller høre en optagelse med en tidligere slave. Det er muligt takket være Unescos nye digitale bibliotek, der blev lanceret i går i Paris med det amerikanske nationalbibliotek, Library of Congress, som motor.










