Lige nu står der 33.000 kvadratmeter store rå lokaler i beton og cement og venter.

Om et år skal de summe af liv og byde københavnere, øvrige danskere og turister velkommen til den bydel, der over de næste par årtier bliver etableret på Carlsberggrunden i Valby.

I 160 år er her blevet lavet øl, og store dele af området har været lukket for almindelige mennesker. Nu er det lukket op, og der skal være boliger, virksomheder, butikker, parker, aktivitet – en helt ny pulserende bydel midt i København.

Rå stil skal bevares
Den rå stil skal bibeholdes i Ny Tap, som er det første sted, hvor byudviklerne forsøger at skabe det byliv, der skal præge hele området.

Og det er ikke de veletablerede firmaer, deres jakkesæt og dyre biler, der skal dominere. Her skal det skæve, iværksætterne, de unge kunstnere, de vilde ideer, legen, maden, øllet, dansen og det kreative i højsædet.

Det er Københavns store kreative klasse, caffelattesegmentet, der skal lokkes ud til Ny Tap og give det et liv, som så skal sive videre ind i Carlsbergbydelen, efterhånden som den bliver etableret.

Bohemer og trendsættere
For Carlsberg vil have liv. Byliv. Hele døgnet. Skrækscenariet er nogle af de nye bydele i København, hvor der hverken er handlende, cafeer, gallerier, fest, farver eller natteliv, men udelukkende boliger og kontorer.

Succesformlen er ret enkel: Man skal tiltrække bohemerne og trendsætterne som de første.

Det skaber kultur og aktivitet, og så har man en succesrig bydel fuld af liv, forklarer Mads Byder, der med sin virksomhed Urban Help rådgiver Carlsberg i, hvordan man udvikler en bydel, så den lever med det samme.

I to år har han arbejdet med projektet og hentet inspiration i blandt andet Vancouver, New York, Berlin og Paris.

Det skal gro fra neden
Sammen med Lars Holten, der er administrerende direktør for Carlsberg Ejendomme og overordnet ansvarlig for udviklingen af den ny by, viser han rundt i den store tomme tappehal.

En af de ting, der kendetegner succesrig byudvikling i andre lande, er, at den skabes fra neden. Man kan give nogle rammer, der er attraktive og kan tiltrække iværksættere og kunstnere, og så må tingene udvikle sig på egne præmisser.

»Vi laver det helt basale, sørger for, at lokalerne kan bruges, sørger for administration. Vi skaber rammerne, de skal skabe indholdet«, forklarer Lars Holten.

»Vi skal skabe en identitet, og vi går efter den kreative klasse«, supplerer Mads Byder.

Plads til madbasar
Ny Tap, hvor der indtil for nogle år siden blev tappet øl, er en fem etager høj rødstensbeklædt bygning. I grundplanet har der været værksted for Carlsbergs vognpark, og betongulvet er mørkt af olie.

Der er mekanikergrave, betonpiller og rå vægge. Her skal der være madbasar. Måske hver tredje uge, måske hver uge alt efter efterspørgslen. Der etableres ti faste båse, og så vil der være mulighed for at have vogne, hvorfra man kan sælge økologisk grønt, kød, fisk, og hvad mund og mave ellers begærer.

Og så skal der være udskænkning, servering og musik.

Bag madbasaren ligger Station Hof – en lige så stor hal – hvor der er planer om at etablere et sted for virksomheder, der udvikler computerspil. Det er forhåbningen, at hallen også kan tiltrække nogle af de større udenlandske konsortier.

Liv om aftenen
Men de endelige tilladelser og godkendelser fra kommunen er formentlig først klar i løbet af foråret, og indtil da er det meningen at bruge de to haller til koncerter og store arrangementer.

Helt inde bag Station Hof ligger endnu et lokale, hvor der skal etableres natklub. Ambitionen er, at der er liv i Ny Tap også om aftenen, i weekenden og efter klokken 24. Ikke noget 8 til 16 her.

Lars Holten og Mads Byder understreger, at der fortsat er mange løse ender, mange aftaler, der ikke er endeligt indgået. Så tingene kan forandre sig, efterhånden som folk kommer med ideerne.

Billig husleje
Men på 2. etage er der allerede planer om et 300 kvadratmeter stort galleri. For det er vigtigt, at der overalt i bygningen er aktiviteter, som trækker folk ind – som publikum eller brugere eller begge dele.

I store dele af hver etage er der områder, hvor der ikke er særlig meget lys, men hvor man så må gå efter folk, der kan leve uden dagslyset – for eksempel et videogalleri. Og så vil der med gipsvægge blive etableret kontorer langs vinduerne, hvor kunstnere, designere, musikere og kreative entreprenører kan etablere sig billigt for at finde ud af, om der er kød på deres ideer, om deres projekter kan udvikle sig til deciderede virksomheder.

»Vi vil gerne have nogle kulturelle fyrtårne herud. Og så vil vi gerne have hele vækstsporet. For eksempel ville det være fantastisk, hvis Apples hovedkontor flyttede herud også. Vi skal give området et image«, siger Mads Byder.

»Det må meget gerne blive Nordens Soho. Vi går efter det skæve. Derfor bliver det også relativt billigt. Det skal bare løbe rundt, vi skal ikke tjene penge på det her«, supplerer Lars Holten.