Annonce
Annonce

Jobannoncer

Se ugens job-annoncer i tillægget Viden
Kultur 16. maj. 2009 KL. 15.05

Danske musikere hitter i Cannes

De danske filmkomponister dominerer på stranden i Cannes, når mørket falder på.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Mågeskræp og bølgebrus byder sig til som naturens akkompagnement, mens solen sænker sig over stranden til tonerne af musikken fra 'Flammen og Citronen'.

Scenen er filmfestivalen i Cannes' Cinéma de la Plage (Biografen på stranden), og her sidder den danske filmkomponist Karsten Fundal ved sit flygel og spiller et potpourri af sine kompositioner.

Efter noget tid overtager komponisterne Flemming Nordkrog og Jørgen Lauritsen scenen. Akkompagneret af strygekvartet og klarinettist spiller også de et udvalg af deres egne Greatest movie hits.

»Det var en fuldstændig magisk oplevelse. Vinden lagde sig, og man kunne tydeligt høre vandet. Filmen, der skulle have været vist den aften, blev aflyst, så vi fik bare lov at spille. Det var meget specielt. Helt klart kronen på værket«, fortæller Jørgen Lauritsen.

Danske komponister dominerer
Dagen efter er der også dansk islæt på den smukke friluftsscene. Danmarks førende specialensemble for ny musik, Athelas Sinfonietta Copenhagen, opfører musik fra 'Mænd der hader kvinder' og 'Flammen og Citronen', som komponisterne Jacob Groth og Karsten Fundal står bag.

Hvorfor er der danske filmkomponister overalt i Cannes i år?

»Vi har fået øjnene op for, at hvis vi skal gøre branchen og publikum opmærksomme på filmmusikken, så må vi selv ud af vise den frem. Her er Cannes det perfekte forum«, forklarer Jørgen Lauritsen.

Skal selv betale rejsen
Men det er ikke en helt billig fornøjelse. Lauritsen og de øvrige komponister skal selv finansiere rejsen og alle omkostninger til musikerne.

»Vi får en platform, men resten af op til os selv. Der ligger et kæmpearbejde i at få det hele til at spille, men nogle gange skal man bare gribe handsken og fyre den af«, siger Lauritsen, der dog får enderne til at hænge sammen takket være støtte fra komponistforeningen DJBFA , Kunststyrelsen og Dansk Musiker Forbund

Flere uforpligtende møder
Med en veloverstået koncert bag sig tager Lauritsen nogle ekstra dage i Cannes, hvor han forsøger at sælge produktet 'Film composer Jorgen Lauritsen, Denmark'.

Og hvordan går det så med det?

»Det går godt. I går mødtes jeg med den amerikanske indieproducent Reuben Lim, der viser sin film 'Half-Life' hernede. Han fortalte om sine projekter og mente, at min musik kunne passe ind. Indtil nu er det dog bare uforpligtende dialog. Jeg har også mødt flere danske producenter og instruktører«, fortæller Jørgen Lauritsen.

Fyldt op på den sociale konto
Hvordan har du du med at skulle gå rundt og sælge dig selv?

»Tidligere synes jeg, det var grænseoverskridende, men nu har jeg fundet en form, hvor jeg har mig selv med. Jeg har indset, at man er nødt til at komme ud over rampen, og så har jeg heldigvis så meget situationsfornemmelse, at jeg kan skrue op eller ned for mængden af taletid, alt efter hvor interesserede folk virker«.

»Og så nyder jeg ellers at komme ud og møde nogle mennesker. Livet som komponist kan godt være ensomt, når du sidder derhjemme og arbejder i studiet. Men efter nogle lange dage i Cannes har jeg fået fyldt op på den sociale konto«, siger Jørgen Lauritsen.

Annonce

POLITIKEN – Dagens overblik, analyser og det bedste fra sportens verden

Læs Politiken hver dag BESTIL I DAG

- Få dine daglige kulturnyheder på mail

Annoncer
Gældskrisen
12. feb. KL. 21.41
Ballade. 6.000 betjente er udkommanderet for at sikre ro i gaderne i Athen. Indtil videre er det ikke lykkedes helt. - Foto: THANASSIS STAVRAKIS/AP

100.000 grækere er gået på gaden i protest

Mange betjente og demonstranter såret i gadekampe i Athen.

Internationalt
12. feb. KL. 21.15

Redaktør: Intern konflikt i regeringen er nu højspændt

Betalingsringen rider regeringen som en mare. Se analysen fra den politiske redaktør.

Danmark
12. feb. KL. 17.22
Kritik. De ansatte på bostedet forstår ikke den megen kritik, som der er kommet frem efter drabet på ders kollega. - Foto: NORDE ERNST VAN

Ansatte raser over kritik efter drab på kollega

Ansatte på bostedet Blåkærgård er kede af det og frustrerede over kritik.

Annoncer
Annoncer