En underlig bog rammer butikkerne i dag.

Den ser ikke så usædvanlig ud, men kun halvdelen af den er en bog med sider, man kan bladre i.

Den anden halvdel er af pap, og i pappet er et hulrum, og i hulrummet ligger en mp3-afspiller, og i mp3-afspilleren gemmer sig otte nye sange af Aura Dione.

Nåh, en bog med et soundtrack til? Ikke helt.

Musikken underbygger ikke, den fortæller sin del af historien.

Ligesom tegningerne ikke illustrerer. De fortæller en del af historien i næsten tegneserieagtige passager.

Plug and read
Det hele er spundet sammen, så når teksten slipper, tager tegningerne over, og fortællingen handler om en pige, der synger så smukt, at folk enten dør eller elsker hende, så uden musikken får læseren ikke det hele med.

Det er ideen. Et følelsesbombardement i tre forskellige genrer på en gang, og målgruppen er yngre end den anmelderskare, der nok skal få sit besvær med at sætte ord på en spritny genre, som ifølge forlaget allerede har imponeret på internationale bogmesser.

Forlaget Phabel kalder formatet plug and read, og de kalder det intet mindre end en verdenspremiere.

Den vilde idé virkeliggjort
Og det nye format har solide navne bag.

Den internationale bestsellerforfatter Lene Kaaberbøl har skrevet teksten, Ask Futtrup, Henrik Olsen og Aura Dione har lavet musikken, og Uffe Wagner har tegnet ’Sirene’.

»Vi er egentlig ikke så spændte på reaktionerne. Vi er bare rigtig glade for det, vi har lavet«, forklarer Lene Kaaberbøl, som sammen med Aura Dione og Henrik Olsen fortæller om den underlige bog.

»I virkeligheden er missionen ikke opfyldt, før den 17-årige sidder og tuder over bogen, men lige nu føles det altså stort, at den endelig er færdig. At vi kom fra den der vilde idé for to år siden til nu at kunne præsentere den«, siger Lene Kaaberbøl.

Musikproducersens idé
Men ideen er ikke hendes.

Henrik Olsen, der som en del af Brother Brown electro pop producers har lavet musik for Madonna, Christina Aguilera og Avril Lavigne, var kørt sur i pladebranchen.

Popsangerinderne var kedelige og havde ikke noget på hjerte, syntes han i 2006, så han ville opfinde en fiktiv sangerinde, som rent faktisk havde en interessant historie.

Så mødte han Aura Dione en aften i byen.

»Det var før, hun havde udgivet noget som helst, og da jeg skulle til Berlin næste dag, tog hun med. Hun er sådan lidt crazy nogle gange«, fortæller Henrik Olsen.

Plantet hos Kaaberbøl
Og crazy var netop det, Henrik Olsen ledte efter, så han indspillede en demo med Aura Dione.

Men han havde endnu ikke fundet ud af, om den fiktive sangerinde skulle optræde i en film, en tegneserie eller i noget helt tredje.

I løbet af det næste halve år gik han til produktionsselskaber og til Nordisk Film, som ikke mente, at de havde manuskriptforfattere, der var dygtige nok.

Men de anbefalede ham at tage kontakt til Lene Kaaberbøl.

»Da jeg hørte Auras nummer, gik tankerne i gang. Jeg havde egentlig ikke tid, men da jeg fortalte forlaget om ideen, kunne jeg mærke, at jeg allerede havde for meget af historien i hovedet til at give den til en anden«, fortæller Lene Kaaberbøl.

»Det var jo mig«
Samtidig havde Henrik Olsen spillet nummeret for tegneren Uffe Wagner, og han havde lavet sin første skitse, så på det første fælles møde kunne Lene Kaaberbøl præsentere udkastet til en historie, og Uffe Wagner kunne fremvise sin skitse.

Der blev helt stille. Musikken var inde i Lene Kaaberbøls hoved blevet til fortællingen om en pige, der flygtede fra en ø og levede på gaden, hvor hun mødte en gademusikant, der lærte hende om livsglæde.

»Det var jo mig«, siger Aura, som var hun, her to år efter, stadig overrasket.

»Jeg flygtede jo mildest talt også fra Bornholm, og jeg levede jo også på gaden med en gademusikant i Australien, fortæller hun.

Bedre blev det ikke, da tegningen blev vist frem.

»Hverken Uffe eller jeg havde nogensinde mødt Aura, men prøv lige at se, hvordan tegningen ligner«, siger Lene Kaaberbøl og peger på side 32 i ’Sirene’.

Magisk weekend
Der var for meget magi i mødelokalet til, at de kunne lade historien ligge.

Og så Lene Kaaberbøl inviterede Aura Dione, Henrik Olsen, Ask Futtrup og Uffe Wagner på weekend i sin gamle vandmølle syd for Århus, og så gik det stærkt.

»Det var en vild weekend. Jeg skrev i et rum, Aura, Ask og Henrik lavede musik i et andet og Uffe tegnede i et tredje. Når jeg havde skrevet noget, læste jeg det op. Når Aura havde et nyt nummer klar, spillede hun det. Vi påvirkede hele tiden hinanden«, fortæller Lene Kaaberbøl.

Sangtitler i overskud
Men konceptet blev naturligvis ikke færdigt på en weekend, for ideen var netop, at de tre kunstarter ikke måtte overlappe hinanden for meget.

»Hvis nogen har brug for nogle sangtitler, skal de bare sige til«, griner Lene Kaaberbøl, for rigtig meget materiale er blevet sorteret fra, så tekst, musik og tegninger ikke træder hinanden over tæerne.

»Nu er det blevet et heftigt følelsesbombardement, for selv om jeg kan beskrive følelser, så går musik og tegninger helt uden om alle refleksionsfiltre og rammer folk lige i maven. Så må vi se, om folk er modtagelige«, siger Lene Kaaberbøl.