Mændene »sidder på flæsket« i litteraturens verden, erklærede Dansk Forfatterforenings formand Lotte Garbers på forsiden af Politikens debatsektion for tre uger siden.

Men når det handler om statslig kunststøtte, holder den udlægning ikke vand.

Ud af de 10 forfattere, der har fået flest penge fra puljer i Statens Kunstråd og Statens Kunstfond over de seneste fem år, er de 8 nemlig kvinder, viser en beregning, som Politiken Research har lavet.

Hovedparten af top-10 stammer fra den markante generation af kvindelige forfattere, der brød igennem i 1990’erne.

»Det virker, som om ligestillingen har indhentet litteraturen siden 1980’erne. Nogle gange har der endda været strømninger, som har været næsten totalt domineret af kvinder«, siger litteraturforskeren Marianne Stidsen fra Københavns Universitet.

Stadig flest mænd får støtte
Listen toppes af digteren og fiktionsforfatteren Pia Juul med omkring 1,1 millioner kroner sammenlagt over fem år efterfulgt af Kirsten Hammann, Helle Helle og Naja Marie Aidt. Først på femtepIadsen optræder en mandlig forfatter, nemlig Jesper Wung-Sung.

En kvindelig forfatter i støttesystemet får i gennemsnit også godt 11.000 kroner mere end de mandlige kolleger – nemlig 188.926 kroner mod 177.103 til en mand over de fem år, støtten er opgjort. Der er dog fortsat flere mænd end kvinder, der får støtte.

»Der har været en gammeldags prestige i at være forfatter, som tidligere har tiltrukket mænd. Min pointe har været, at vores branche er noget gammeldags og mandsdomineret, og at priser ofte går til mænd«, siger forfatterforeningens formand Lotte Garbers nu.

Skønlitteratur læses sjældent af mænd
»Men det er da glædeligt, at der er en opblødning af cigarværelser og mahognibranche, som gør, at kvinderne er accepteret i de indre kamre, der fordeler støtten. Bekymringen i fremtiden bliver måske snarere, at fordi skønlitteratur sjældent læses af mænd, risikerer mandlige forfattere at blive kørt ud på et sidespor«.

At det netop er de pågældende forfattere, der topper listen, har sine faglige grunde, mener Marianne Ping Huang, der er leder af Institut for Kunst og Kulturvidenskab på Københavns Universitet.

»Forfatterne fra 1990’ernes prosaboom har både nået at bevise deres kunstneriske værd, og ved at støtte deres arbejde investerer man i forfatterskaber, der stadig er i god udvikling. At så mange fra den generation var kvinder, mener jeg til gengæld, er en tilfældighed. De skriver meget forskelligt«, siger hun.