3 dage tilbage: Prøv Politiken resten af året for 142 kr.

Bogfolk afviser Leif Davidsens frygt for e-bøger

Bekymret. Grund til bekymring. Leif Davidsen er blandt andet bekymret  over de faldende priser på e-bøger på det amerikanske marked. Selv står han bag et par håndfulde storsælgende thrillerromaner.
Bekymret. Grund til bekymring. Leif Davidsen er blandt andet bekymret over de faldende priser på e-bøger på det amerikanske marked. Selv står han bag et par håndfulde storsælgende thrillerromaner.

Jeg synes, det er herligt, at det går så trægt«, skriver forfatteren Leif Davidsen i dagens Kronik om salget af e-bøger i Danmark. Kronikøren er bange for, at Danmark er for lille til, at forfattere kan leve af download.

LÆS MERE E-bøger - nej tak

Han forudser, at bogbranchen vil lide samme skæbne som musikbranchen: I takt med at den digitale bog vinder frem, må forfatterne fremover finde nye måder at tjene penge på, for eksempel ved at holde foredrag, ligesom mange musikere i dag tjener flere penge på koncerter end ved at sælge album. Men der er stor forskel på, hvad en musiker og en forfatter tilbyder sit publikum, understreger Forfatterforeningens formand, Lotte Garbers: »Forfattere er ikke dem, der bliver genkendt på stranden. Foredragsmarkedet er for nedadgående, så vi skal stadigvæk koncentrere os om at hente det meste af vores indtjening ind på det direkte salg«, siger forfatterformanden. Hun er enig med Leif Davidsen i, at bibliotekernes gratis udlån og faldende priser på e-bøger på det amerikanske marked udgør en risiko for danske forfattere. Boghandlere på nettet Men Lotte Garbers understreger, at e-bogen samtidig tilbyder forfatteren nye muligheder for at skabe interaktivitet med læseren, at inkorporere levende billeder og musik.

142 kr. for resten af året

Politiken fylder 142 år, og derfor kan du læse og lytte med resten af året for kun 142 kr. Er der en bedre måde at fejre os selv på? Nej, det synes vi heller ikke.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Group 48095752
PodcastSe alle

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her