Med forfatteren Thøger Birkelands død i går, 89 år, tager Danmark afsked med et både hjerteligt og myreflittigt menneske, med et nøgleforfatterskab i den moderne danske børne- og ungdomsbogs udvikling – og med ophavsmanden til en af nyere dansk filmhistories største succeser: ’Krumme’-filmene.

LÆS OGSÅSkaberen af Krummerne er død

Inklusive opsamlingsbind blev det fra 1969 til i alt 14 titler og talrige oplag i serien om familien Krumborgs rådsnare søn, efterhånden omplantet til fem mindst lige så populære filmkomedier, siden (barne-)skuespilleren Laus Høybye første gang i 1991 sang landeplagen om, at »det er svært at være 11 år«.

Selv i de med årene noget overdrevne filmløjer (og stadig nye Krumme-skuespillere i de tre sidste film) skinner Birkelands grundlæggende menneskevenlige humor igennem.

Men med 116 bogtitler i alt – og i mange år fast plads på toptilisten over udbetalinger af biblioteksafgift – rummede Birkelands forfatterskab lige fra debuten i 1958 mange andre facetter.

I børnebøger som ’Saftevandsmordet’ og ’Kommodeungerne’ og letlæsningsbøger som ’Møg-unger’ såvel som i udviklingen af den moderne ungdomsroman fra omkring 1970 skildrede Birkeland med indføling og humør tidstypiske sociale og familiemæssige vanskeligheder i børns liv.

Tuberkulose tvang ham på sanatorie
Skilsmissebarnet ’Lasse Pedersen’ (1972 og senere bind) var i den henseende et seriøst modstykke til Krummes ukuelighed.

Kamp med personlige vanskeligheder kendte Birkeland selv fra den tuberkulose, der umiddelbart efter eksamen fra Jonstrup Seminarium tvang ham på et års sanatorieophold, før han 1945-79 arbejdede som lærer i Københavns skolevæsen.

På sanatoriet skrev han sine første noveller og essays, bl.a. til Hvedekorn og Magasinet i Politiken.

I årene efter 1970 blev Birkeland – med rette, synes det i bakspejlet – såret over ikke at finde nåde hos de lovlig sammenbidte socialistiske/ideologikritiske børnelitteraturkritikere, som jeg selv var en af.

Hans kritik af klassesamfundets virkninger i børns liv forekom os mindre radikal end godt var, men i det lange løb har Birkelands humor såvel som hans vaskeægte engagement og indlevelsesevne jo vist sig at være nok så holdbar.

Stor ære for psykologisk realisme
Den psykologiske realisme i den ny danske ungdomslitteratur har Birkeland en stor del af æren for at have formet.

Sammen med den litterært beslægtede, 28 år yngre og ligeledes læreruddannede Bjarne Reuter skrev han i 1982 spændingsromanen ’Natten i safarihulen’, som året efter blev belønnet med forfatterprisen fra Kommunernes Skolebiblioteksforening.

Skolebibliotekarernes pris havde han fået i 1980, og Kulturministeriets Børnebogspris allerede i 1962 for bogen ’Når hanen galer’.

Han var flere gange indstillet til den internationale børnelitteraturorganisation IBBY’s H.C. Andersen-pris.