Da tegneserietegneren Henrik Rehr stod og vaskede op en gang i det spæde forår 2002, var tingene begyndt at falde på plads igen.

Han og familien havde været hjemløse efter terrorangrebet på World Trade Center. Nu var de kommet hjem til deres lejlighed på Manhattan – kun 150 meter fra Ground Zero – og levede noget, der mindede om et hverdagsliv. Og det var her, han fik ideen til at lave et album bygget på sine personlige oplevelser.

11. september 2001 arbejdede Henrik Rehr hjemme som sædvanlig. Mens hans kone var taget på arbejde og havde fulgt deres ældste søn i skole, gik han i gang med at lave havregrød til deres yngste søn.

LÆS OGSÅ »Dansk tegneseriekultur har det ikke godt«

Han glædede sig over en skyfri himmel, men 8.48 hørte han et kæmpe brag. Da han kiggede ud ad vinduet, kunne han se røgen vælte ud af tvillingetårnene. Han tændte for CNN, der fortalte, at et fly var fløjet ind i det ene. Så ringede han til sin kone, men telefonen gik direkte på svareren.

Da han hørte et nyt brag og så på tv-skærmen, at det andet tårn også var blevet angrebet, tog han sin dreng på armen og søgte ned til lobbyen, hvor mange af de andre beboere var forsamlet. Da støvet endelig havde lagt sig, blev beboerne evakueret til den anden side af Jersey-floden. Det var sent på eftermiddagen, inden han blev genforenet med sin kone og ældste søn.

Råmateriale
Men det var først omkring et halvt år senere, at han følte sig på tilstrækkelig afstand til at kunne bruge begivenhederne som råmateriale til sit arbejde:

»Det havde været umuligt 1. oktober. Det havde ikke kunnet lade sig gøre følelsesmæssigt«, siger Henrik Rehr på telefonen fra New York.

Han har boet næsten 20 år på den anden side af Atlanten og taler dansk med et anstrøg af amerikansk accent.

I første omgang kom der tegneserien ’Tirsdag’ ud af det. Historien skildrer stringent Henrik Rehrs perspektiv på den mørke dag. Den blev i 2004 fulgt op af albummet ’Tribeca Sunset’, der skildrer en gruppe venner på fire mænd i 40’erne og de personlige problemer, de slås med efter 11. september.

Propaganda for manden på gaden
I anledning af tiåret for terrorangrebet er begge album nu blevet genudgivet i en samleudgave under titlen ’Tribeca Sunset’ på det danske forlag Fahrenheit.

Udgivelsen er ikke en klassisk tegneserie, men en såkaldt graphic novel, altså en fortælling i ord og billeder for et voksent publikum.

Arbejdet med ’Tirsdag’ var kun i anden række terapeutisk for Henrik Rerh.

»Det var først og fremmest et propagandaprojekt. Jeg har mange venner i Norge og Danmark, og dengang var der lidt en stemning af, at »det havde amerikanerne også fortjent«. Ser man på deres udenrigspolitik, kan der være noget om det. Alligevel er det almindelige mennesker, det går ud over«, siger han.

LÆS OGSÅ Her er 00’ernes vigtigste tegneserier

Derfor skrev Henrik Rehr ’Tirsdag’ for at få åbnet folks øjne for de helt almindelige menneskeskæbner. Han var overrasket over, hvor forholdsvis nemt det gik at skrive den.

»Det dramatiske sker jo i starten. Og så var det bare at fortælle historien. Det gik enormt hurtigt, jeg tror, det tog mig fire-fem dage at skrive den«.

Derefter gav han sig til at tegne tegningerne. Og så begyndte følelserne at vælde frem. Først og fremmest følelsen af magtesløshed.

»Hvis et af tårnene i stedet for at være sunket sammen var væltet skråt til siden, var den lille og jeg derhjemme blevet slået ihjel, det er der ingen tvivl om. Det var en meget ubehagelig ting at blive gjort opmærksom på, at jeg var ude af stand til at beskytte mine børn«, forklarer Henrik Rehr.

Det skulle ikke være sentimentalt
Selve stregen i ’Tribeca Sunset’ er forholdsvis afdæmpet og naturalistisk. Blandt andet fordi det visuelle aspekt af terrorangrebet – med faldende tårne og folk, der springer i døden – var gennemtærsket for længst i alverdens medier.

Henrik Rehr prøvede derfor at formidle sin egen historie, uden at den druknede i de helt store tekniske armbevægelser. Som med håndholdt kamera.

LÆS OGSÅ Dansk tegneseriekunst præsenteres fornemt

»Jeg håbede, at jo mere underspillede tegningerne var, desto mere ville historiens følelsesmæssige impact slå igennem. Uden at det blev sentimentalt. Ikke noget med nogen, der råber ’nej!’ op mod himlen«, siger Henrik Rehr.

Han synes, at det fungerer bedre, hvis man kan fortælle noget uden ord. Derfor skriver han som regel sine manuskripter så sparsomt som muligt, og så indfinder de manglende ord sig, efterhånden som tegnearbejdet skrider frem.

Mellem linjerne
Når han arbejder, er han meget metodisk, fortæller han. Først får han en idé, så laver han en synopsis, så skriver han et manuskript, og så giver han sig til at tegne det. Så sker der justeringer undervejs, scener pilles ud, dialogen præciseres.

»Jeg bruger gerne klicheen om marmorblokken, hvor det gælder om at chippe væk, indtil man har den væsentlige historie. Historien er derinde, det gælder bare om at finde den. Det vigtigste er at skære de unødvendige detaljer fra«, siger han.

I ’Tribeca Sunset’ har han derfor prøvet at undgå at give taleboblerne alt for meget tyngde. Der skal ligge noget mellem linjerne, og jo mere man kan fortælle visuelt, jo bedre. Det gælder i særklasse, når det handler om folk, der løber væk fra brændende bygninger. Omvendt mener han, at teksten er essentiel, når det gælder om at skildre relationer mellem mennesker. Det ved han blandt andet fra sine 18 år som tegner af pantomimestriben ’Ferd’nand’.

»Det har lært mig, at bare fordi du tegner et hjerte, er det ikke sikkert, at læseren får det indtryk, at to personer er forelskede. Men ord og billeder er lidt som et puslespil«.

Graphic novel
Henrik Rehr laver nemlig ikke kun graphic novels. Han har tegnet hele sit liv og har en baggrund som klassisk serietegner.

Han har blandt andet tegnet ’Rasmus Klump’ og ’Basserne’. For tiden arbejder han på et omslag til et dansk julehæfte, og andre gange laver han personlige, næsten ordløse, avantgardistiske udgivelser. Sådan er han nødt til at spænde over mange genrer, hvis han skal tjene penge, siger han.

LÆS OGSÅ Tegneserieforfattere tegner for frihed

En af de graphic novels, der har betydet mest for ham, er Art Spiegelmans ’Maus’ fra 1986, en tegnet fortælling om holocaust. Historien bygger på Spiegelmans faders oplevelser i Polen under krigen. I historien er jøderne byttet ud med mus, nazisterne med katte. Henrik Rehr griner lidt ved tanken om, at tegneserietegnere, efter at begrebet graphic novel er opstået, er blevet ophøjet til ægte kunstnere.

»Ja, det er meget sødt, at man har fundet på et nyt ord. Men jeg har nu aldrig oplevet, at jeg beskæftigede mig med en underanerkendt kunstform«, siger han.

Vi er stadig et terrormål
Henrik Rehr elsker New York. Han elsker stemningen på Times Square ved fyraften, at spise på restaurant i Chinatown eller at gå over Brooklyn Bridge.

Et af plusserne ved at lave ’Tribeca Sunset’ bestod i at få lov at tegne byens arkitektur.

Men selv om han beskriver sit kvarter, Battery Park, som fredsommeligheden selv, har begivenhederne i 2001 sat sine mentale spor.

»Angsten sad i mig mindst et år efter angrebene. Hver gang, der fløj et fly hen over himlen. Lige at kigge en ekstra gang, når nogen havde glemt en taske i subwayen«.

LÆS OGSÅ Gamle tegneseriekendinge fortryller

Han føler sig ikke egentligt nervøs på daglig basis længere. Omvendt føler han heller ikke, at terrortruslen er endegyldigt afsluttet.

»Vi bor på Downtown Manhattan. Når jeg stikker hovedet ud ad vinduet, mens jeg snakker med dig, ser jeg bygningerne, hvor Amex, Goldman Sachs og Merrill Lynch ligger. Tre af de selskaber, der har været med til at ødelægge verdensøkonomien«.

»Vi er stadig terrormål. Der er fuldt af politi med hunde og maskinpistoler«, siger Henrik Rehr.

»En god dag«
Han havde i nogle år en flaske champagne i køleskabet, som han havde tænkt sig at drikke, »når de fik ham«.

Men tiden gik, og Osama bin Laden var stadig i live. Så røg flasken til en nytårsaften uden at blive erstattet af en ny.

»Jeg tænkte, det gider du ikke gå op i længere. Men jeg var glad, da han blev skudt. Det var en god dag«.

Der var dog løbet så meget vand i stranden, at han ikke decideret følte behov for at springe champagnepropper.