Tendai Tagarira kom til Aarhus 15. juni 2010. Her han har siden boet i en etværelses lejlighed, skrevet og deltaget i det kulturelle liv i byen som flittig aktør med poesiarrangementer, et radioprogram og meget andet.

»Jeg elsker at være her. Aarhus er en skøn by, og jeg er blevet en del af det sociale liv her«.

Før Icorn, den internationale organisation, som står bag fribyordningen, hentede forfatteren til Danmark boede han i Botswana og Namibia efter sin flugt fra hjemlandet Zimbabwe.

LÆS ARTIKELDansk eksil fik gang i kreativiteten

Laver satireshow for zimbabwianere
Selv om han derfor ikke har boet i hjemlandet i en årrække føler han ikke, det er svært at følge med i, hvad der foregår og beholde sin stærke, kritiske stemme. Via internettet holder han sig helt opdateret og skriver også selv for online-nyhedsmedier.

»Når min far ringer til mig, kan han finde på at spørge mig, hvad der sker i Zimbabwe. For jeg ved mere om det, end han gør«.

Via internettet kommenterer Tendai Tagarira løbende situationen i Zimbabwe - for folk i Zimbabwe. Han sender nemlig et politisk satireshow på nettet, hvor han gør tykt grin med blandt andre præsident Robert Mugabe og situationen i det hårdt prøvede land.

»Det har fået fantastiske anmeldelser. Ingen før mig har turde at lave den slags i Zimbabwe. Det er godt for demokratiet. Mugabe vil ikke have, vi gør grin med ham. Vi har ikke tradition for et Late Night-show med Letterman eller den slags«.

Vil dø ved hjemrejse
Tendai Tagarira kalder sig sin generations talsmand og kan på grund af sine kritiske ytringer ikke se nogen mulighed for at vende tilbage.

»Jeg ville blive slået ihjel for mine bøger alene. Og nu med satireshowet.... Ingen har sagt tingene så klart som mig. Og jeg er sikker på, at regeringen ville nyde at statuere et eksempel. I Zimbabwe bliver folk arresteret og tortureret bare for at se på de forkerte programmer«.

Derfor er fremtiden aldeles usikker for Tendai Tagarira, når hans tid i Danmark som fribyforfatter rinder ud til næste sommer. Icorn har påpeget over for ham, at han ved indrejsen til Danmark underskev en aftale om at vende tilbage til Zimbabwe efter de to år. Men det er umuligt, mener han.

Derfor har han bedt om hjælp til at søge asyl, men det vil ICORN ikke assistere med.

Tog til Sandholm
I september blev uvisheden for meget.

»Jeg var ved at blive skør, og derfor tog jeg til Sandholmlejren for at søge asyl. Her blev jeg mødt af mænd med geværer og tåregas. Og jeg fik at vide, at jeg ikke må rejse ud af Danmark, så længe min sag behandles. Derfor måtte jeg aflyse at tage til bogmessen i Frankfurt, hvor jeg ellers havde mulighed for at møde forlæggere. Jeg sidder fast her og har samtidig ingen steder at tage hen«.

Forfatteren er skuffet over, at ICORN i Danmark ikke tænker på de længere perspektiver, når de inviterer forfulgte til landet og påpeger, at organisationens afdeling i Tyskland assisterer med politiske asyl.

»Selvfølgelig er det vigtigt at tale om ytringsfrihed og politiske problemer, men jeg er først og fremmest et menneske. Og her fejler autoriteterne, for det er asylet, der virkelig betyder noget«, siger han.

Bliver opmuntret at møde med unge
Selv om Tendai Tagarira lever i uvished om sin fremtid, er han i godt humør ved udsigten til næste uges litterære turne, hvor han sammen med de to andre fribyforfattere skal besøge fem danske byer og præsentere en ny fælles antologi.

»Jeg har allerede rejst meget rundt i Danmark på eget initiativ. Så sent som i tirsdags var jeg på Silkeborg Højskole for at fortælle om Zimbabwe, og næste uges tur er en fortsættelse af det arbejde. Jeg nyder at møde mennesker, og jeg lærer så meget af dem, og de lærer meget om Zimbabwe. De unge ved faktisk en del om situationen i mit land, og det opmuntrer mig. Det giver os mulighed for at dele idéer og inspirere hinanden. Det elsker jeg«.