Den svensk-newzealandske forfatter Linda Olsson fik et velfortjent gennembrud med den poetiske og følsomme roman ’Astrid & Veronika’ om en ung og en gammel kvinde, der møder hinanden og knytter venskab i de dybe svenske skove.

Den næste bog, ’Sonate til Miriam’, levede ikke op til de forventninger, debuten havde skabt, fordi den ikke klarede sine egne ambitioner om at gå dybt, men forsvandt i sidehistorier.

Tredje roman fra Olsson er mere fokuseret, men stadig kunne hun bruge en bedre redaktør, som skrabede de fleste af hovedpersonens for snirklede tanker væk.

LÆS OGSÅForløsende roman tager på roadtrip mod toppen

Helbredelsen anes i det fjerne
Det begynder ellers godt med et hus på stranden, nøgent, barsk, måske tager bølgerne det en dag, livet her er fritskrabet, sådan som mange af os drømmer om.

Der er sand indenfor og udenfor. »Nu gik jeg barfodet over dørtærsklen uden at børste sandet af fødderne. Det havde taget mig lang tid at nå dertil«, fortæller bogens hovedperson, Marion, der engang var læge i en by på New Zealand og endnu før var en lille pige i Sverige, som hed Marianne.

Efterhånden forstår man, at Marion er gået i flyverskjul i sit hus på stranden, og der går hun så og tænker alt for lange og gådefulde tanker. Heldigvis dukker en lille lokal dreng op. Ika er (også) gådefuld og næsten uden ord. Han vil ikke berøres, er småautistisk, men vil gerne spise suppe og være med til at lave Marions strandkunst.

LÆS OGSÅUng forfatter er fanget mellem suset og det sorte hul

Ika blomster op i bekendtskabet med Marion, hun gør det samme, alt imens hendes fortid genopleves af hende selv og fortælles i småbidder.

Hun er selv i stumper og stykker og magter ikke at sætte sig selv sammen. Hun har altid været fremmed i verden, men man aner en helbredelse i det fjerne. Samt en god nabo. Og en lille dreng, som måske kan afløse tabet af en anden lille dreng.

Alt i alt en god historie, som ville have været helt oppe at svinge (på en stilfærdig nøgen måde) med en hårdere redigering, som strøg al tomgangen i hovedpersonens hoved.