København får fint besøg af næsten 70 tyske forfattere og sprog- og litteraturforskere i dagene 11.-13. maj. Det tyske akademi for sprog og digtning , Deutsche Akademie für Sprache und Dichtung (DASD), holder dette års forårsmøde i København. Hvert andet år foregår det nemlig i udlandet. Den danske germanist Per Øhrgaard, der er korresponderende medlem af det tyske akademi, har formidlet kontakten til Det Danske Akademi og til Videnskabernes Akademi, hvor DASD holder selve medlemsmødet torsdag 11. maj. Lige på den anden side af H.C. Andersens Boulevard, i Glyptoteket, bliver det tredages møde, hvorunder der både vil være seminarer og prisuddelinger, markeret udadtil med en veritabel digterfest samme aften. Det sker i samarbejde med Københavns p.t. nedskæringstruede Goetheinstitut. Mød Herta Müller Fire tysksprogede forfattere - heraf er den ene østriger, en er født og opvokset i Rumænien og en tredje har boet der i 20 år - optræder sammen med danskerne Inger Christensen, Pia Tafdrup, Pia Juul og Peter Laugesen. Alle er nærmest prisbehængte, og danskerne behøver ingen nærmere præsentation. Det gør Herta Müller og Durs Grünbein måske heller ikke. Og så alligevel, for en sikkerheds skyld: Herta Müller er født i 1953 og har siden 1987 levet i tvunget eksil i Tyskland, men er født og opvokset under Ceausescus diktatur, hvilket hun skildrer på knugende vis i blandt andet de til dansk oversatte, fremragende erindringer 'Kongen bukker og dræber' (Gyldendal 2005). Durs Grünbein: Tabt for DDR Lyrikeren Durs Grünbein har ligefrem en dansk fanskare og er bl.a. oversat af Henning Goldbæk i udvalget 'Cerebralis og andre digte' (Politisk revy, 1997). I efteråret 1996 medvirkede han (som den yngste digter) i det store internationale lyrik-arrangement Poesi 96, også i Glyptoteket. Durs Grünbein er født i 1962 i det daværende DDR, men han afviser at blive rubriceret som DDR-digter. »Jeg var tabt for DDR, det øjeblik jeg blev født«, siger han, der er en af Tysklands mest celebre digtere og allerede i 1995 fik han den vigtige Georg Büchner Pris, som netop DASD uddeler. Samme år fik Herta Müller den europæiske Aristeion-pris. De to andre tysksprogede gæster er mindre kendt i Danmark, men mindst lige så 'tyngede' af den europæiske historie som Müller og Grünbein. Levende tysk historie Oskar Pastior er alderspræsident, født 1927. I årene 1945-49 var han deporteret i sovjetisk arbejdslejr i det østlige Ukraine. Efter frigivelsen tog han til Rumænien og studerede og arbejdede i Bukarest indtil 1969. Siden har Oskar Pastior været forfatter i Berlin, har udgivet ca. 40 bøger og er medlem af et 'Værksted for potentiel litteratur'. Han er påvirket af den russiske digter V. Khlebnikov (1885-1922), som jonglerede med mening, lyd og rytme og havde en vision om et fælles paradisisk ursprog med universel gyldighed. Robert Schindel blev født i Østrig i 1944 og anbragt i et nazistisk velfærdshjem ('Wohlfahrtsheim') som barn af asociale ('Asozialenkind') efter at hans jødiske, kommunistiske forældre blev arresteret. Kun moderen overlevede kz-lejren, og på nær to blev hele Schindels familie udryddet. Fra 1961-67 var han aktivt medlem af det østrigske kommunistparti KPÖ. Han studerede filosofi og pædagogik, var aktivist i 68-bevægelsen og grundlægger af wienerkommunen efter berlinsk forbillede. Han skriver journalistik, lyrik og prosa, bl.a. om sit ambivalente forhold til Wien, hvor han bor, og om den jødiske efterkrigsgeneration. Oversætterpris uddeles Dagen efter digterfesten, på selve store bededag, er Bådehuset på Kunstmuseet Louisiana i Humlebæk ramme om et seminar med foredrag og diskussioner på tysk mellem bl.a. professor Per Øhrgaard, oversætter Niels Brunse, forskningsbibliotekar Willy Dähnhardt og gæsterne Heinrich Detering og Hanns Grössel om Danmark og tysk kultur både på H.C. Andersens tid og efter 1945, om oversættelse og om tyske kunstnere og intellektuelle i eksil i Danmark. Endelig er den tyske ambassade lørdag aften vært ved en lukket prisoverrækkelse i den tyske Sankt Petri Kirke. Her vil DASD uddele en oversætterpris og en pris for formidling af tysk kultur i udlandet. Prismodtagerne hedder henholdsvis Ralph Dutli og Kwang-Kyu Kim. Potent akademi Professor ved Handelshøjskolen Per Øhrgaard, der som en anden blæksprutte er medlem af alle involverede institutioner, herunder også Det kgl. danske Videnskabernes Selskab og Glyptotekets bestyrelse, fortæller at det danske og det tyske akademi kun har navneligheden og uafhængigheden til fælles, for det tyske har sekretariat, penge, kulturpolitisk og udenrigsministeriel bevågenhed, hvilket det danske ikke har. Men Det danske Akademi er officielt en slags vært for besøget - uden at være sponsor. »Det er dog lykkedes os at stable en lille modtagelse på benene, når tyskerne kommer på onsdag«, som Per Øhrgaard siger. Og ligesom Det Danske Akademi årligt uddeler sin store pris ved årsfesten i november, uddeler DASD Tysklands mest ansete litterære pris, Georg Büchner-prisen, ved sit årlige efterårsmøde. Det finder altid sted i Darmstadt. Tyskerne skammer sig ikke over eliten Deutsche Akademie für Sprache und Dichtung blev stiftet i Frankfurt i 1949, på J.W. Goethes 200-års dag. Det kan have op til 100 indenlandske og 120 udenlandske, såkaldt korresponderende medlemmer. Akademiets formål er at pleje, repræsentere og fremme tysk litteratur og sprog og kan - bortset fra alderen - ses som en pendant til det over 200 år gamle Académie française. Uden dog helt at have samme statslige status. Der er nemlig flere tyske akademier, f.eks. i Mainz og Berlin, hvilket er betinget af at Tyskland historisk består af flere lande. Men DASD er 90 procent offentligt finansieret, og som Per Øhrgaard udtrykker det: »Tyskerne skammer sig ikke over at have en litterær elite, og man er ikke så bange for eksperter og smagsdommere. I Tyskland er man ikke med det samme suspekt, fordi man har læst en bog«. I de sidste ti år har DASD, som navnets 'sprog og digtning' nærmest forpligter til, engageret sig i den tyske retskrivningsreform, ligesom akademiet afholder offentlige arrangementer, stiller prisopgaver og offentliggør de vindende essays. Akademiet udgiver også samlede forfatterværker og skriftrækker, for eksempel om det politiske sprog.