Annonce
Bøger 9. jan. 2012 KL. 09.14

Dronningen fortæller engageret om sin garderobe i ny bog

'Dronningens kjoler' er en tør, men imponerende grundig gennemgang af de kongelige rober.

Annonce

Anmeldelse Dronningens kjoler

Politiken synes
Politiken synes
Info Gyldendal, 228 sider, ill., 300 kroner.
Forfatter Katia Johansen
send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Det kan godt være, at republikanere mener, at monarkiet minder om noget fra et H.C. Andersen-eventyr, men dronning Margrethe har trods alt tøj på, når hun viser sig offentligt.

Vi ser hende i gallakjoler beklædt med ordensbånd, i tækkelige frakker ved åbningen af museer og så godt som altid med hat på hovedet. Hvis man ikke går sygeligt op i kongehuset, kan regentens påklædning let flyde sammen, for har hun ikke altid det samme på?

På ingen måde er svaret, når man har læst ’Dronningens kjoler’, der dokumenterer, forklarer og kommenterer et bredt udvalg af Margrethe II’s garderobe, fra hun blev vist frem for pressen som spæd i 1940, til hun i 2011 besøgte danske soldater i Afghanistan iført kampuniform.

Spraglet
Faktisk fremstår dronningens tøjvalg gennem årtierne temmelig spraglet, og hendes personlige stil er særligt i de senere år blevet mere uortodoks.

Hun klæder sig markant anderledes end kollegaer som dronning Beatrix af Holland og britiske Elizabeth II, der er traditionelt/gammeldags velklædte.

LÆS OGSÅ Hofmaler tegner nyt portræt af Dronning Margrethe

Margrethe giver gerne los med farvepaletten, og hvor hun i sine yngre år klædte sig i takt med tidens mode og gerne trak i en raffineret højmoderne kreation fra Lanvin, Balmain eller Givenchy, synes hun i dag at befinde sig i sit eget modeunivers.

»Jeg er blevet ældre og mere skamløs«, siger dronningen om sin stil og glæde ved stærke farvekombinationer som pink-rød-orange-gul.

Ikke småting
’Dronningens Kjoler’ er en dragende og oplysende bog, der er gennemført med en forskers sans for detaljer. Katia Johansen er uddannet konserveringstekniker og har siden 1980 arbejdet med de mange tekstiler på Rosenborg Slot.

Hendes motivation for at skrive om Margrethe II er ikke at bedrive dyneløfteri, men at dokumentere regentens klædedragt. Hun har i sit arbejde med historiske dragter ofte manglet uddybende samtidige kilder for bedre at kunne forstå, hvorfor man gik klædt, som man gjorde ved hoffet, og hvilket tanker der lå bag de enkelte kjoler.Foto:  bogens omslag.

Sådan en kilde har Katia Johansen nu skabt. Bogen er rigt illustreret med pressebilleder, malerier og tegninger fra gemmerne. Dronningens kammerjomfru har åbnet logbogen over regentens tøj, og fotografen Roberto Fortuna har gennemfotograferet det meste af klædeskabet på Amalienborg.

Men bogens største scoop er, at Katia Johansen har fået dronningen til at fortælle om kjolerne, udklædningstøjet, folkedragterne og de bukser, hun ikke bryder sig om at vise sig i ved offentlige lejligheder. Og det er ikke småting, Margrethe husker. Hun taler passioneret om snit, mønstre og tidens gang.

Hofcreateur Jørgen Bender

Det var dronning Ingrid, der lærte sine døtre at interessere sig for tøj. Man skal gøre sig umage, mente hun og viste Margrethe, Benedikte og Anne-Marie, hvordan man ser på stoffer og bemærker detaljer. Ingrid hjembragte selv tekstiler fra rejser i udlandet, en tradition, Margrethe holder i live.

Der ligger altid metervarer på lager og venter på den rette anledning, og selv om dronningen ikke syr, tegner hun skitser til kjoler og kommer med ideer til design.

LÆS OGSÅ Reportage: Stiletter på grus i Fredensborg

Selve håndarbejdet er gennem årene blevet udført af nogle af landets bedste skræddere, og ’Dronningens kjoler’ er på mange måder en lang hyldest til modeskaber og kongelig hofcreateur Jørgen Bender. Han syede ikke alene Margrethes stilrene brudekjole i 1967, men leverede utallige gallakjoler frem til sin død i 1999.

»Han var bedst til det; vi digtede dem sammen«, fortæller regenten.

Dekoreret med ægte blomster
Jørgen Bender havde stået i lære hos Holger Blom i den fineste københavnske modesalon, og han udviklede sammen med dronningen et yderst afvekslende look. Det ene øjeblik viste hun sig i en enkel lang kjole i blækblå, kort efter med en let hvid sommerkjole dekoreret med ægte blomster og snart en rustik, fed silkedamask med kniplinger lånt fra dronning Ingrid.

Der var altid noget, der kunne genbruges, og kongehusets kjoler er i konstant rotation og bliver med mellemrum modificeret og tilføjet nye detaljer.

Det hele bliver vendt og diskuteret i ’Dronningens kjoler’ – til tider ret nørdet – og selv om Katia Johansens interviewstil bestemt er til den venlige side, skal hun roses for ikke at forfalde til den flade ’ih, hvor er den flot’-sniksnak, der præger store dele af tv-kanalernes royale maratonprogrammer.

Annonce
Annoncer
Hårdhændet. Ved et NATO-topmøde i Chicago fastslog præsident Obama over for amerikanske journalister, at han har til sinds at fortsætte sine angreb på Mitt Romneys fortid i kapitalfonden Bain Capital trods kritik fra baglandet. - Foto: Pablo Martinez Monsivais/AP

Obama og Romney varsler brutal valgkamp

Trods kritik fra egne rækker forsikrer Obama, at han vil fortsætte sine hårde angreb på udfordreren Mitt Romney.

Energi
23. maj. KL. 07.59
elbørs. »Den rabat, nogle får, skal andre betale. Vi vil hellere have en klar og gennemskuelig prisstruktur, som forbrugerne på lige vilkår kan forholde sig til«. Sådan lød det tidligere fra Forbrugerrådet. - Foto: THOMAS BORBERG

Billigere el: Forbrugervagthund åd sin egen hale

Forbrugerråd skifter holdning: Tidligere kritiserede det skarpt rabatordninger.

Erhverv
22. maj. KL. 23.14
Nedtur. Facebook-aktien har på sin kun tredje dag på børsen tabt mere end de fleste virksomheder er værd. - Foto: Richard Drew/AP

3 dage på børsen: Facebook er 120 milliarder mindre værd

Facebook-aktien faldt for anden dag i træk, nu med næsten ni procent.

Annoncer
Annoncer

Seneste TV Danmark

Foto: LEHMANN MARTIN
04:39

20. maj. KL. 07.34 Istedgade overgi'r sig aldrig

Det sker
Sommertid. Ofelia Beach byder igen i år på en række gratis koncerter, forestillinger og shows. - Foto: Jacob Ehrbahn (arkiv)
22. maj. KL. 16.18

Københavns citystrand offentliggør program

ibyen anbefaler

restaurant & cafe