Nu skal der læses og skrives i Rusland som aldrig før.

Ministerpræsident Vladimir Putin vil indføre en litterær kanon på 100 værker, som alle skoleelever skal læse i deres fritid og bagefter skrive stil om til eksamen.

Et middel til politiske mål
Formålet er at bevare den russiske kulturs dominerende stilling i verdens største land med ni tidszoner og 170 forskellige etniske mindretal, og det får det til at løbe koldt ned ad ryggen på den russiskfødte amerikanske forfatter Alexander Nazaryan:

»Hans kulturel-enhed-gennem-litteraturen er det mest skræmmende af hans mange forslag. For det er en historisk kendsgerning, at kun tyranner er optaget af, hvad deres undersåtter læser«, skriver han i en kommentar i New York Daily News med henvisning til, at først de russiske tsarer og senere de kommunistiske ledere censurerede flittigt.

De interesserede sig først og fremmest for litteraturen for at bringe forfattere til tavshed.

LÆS OGSÅUafrystelig dansk dokumentar er et iskoldt bamsekram

»Putin er slet ikke optaget af litteratur. Det er russiskheden, der tæller. Læsning er ikke et formål i sig selv, men et middel til at nå hans politiske mål«, skriver Nazaryan.

Putin, der om en måned efter alt at dømme vælges til Ruslands præsident, fremlagde forleden sine tanker i en lang artikel i avisen Nesavisimaja Gaseta. Han nævner dog ikke titler på de 100 værker, han ønsker på listen.

Men Kreml-chefens forestilling om skolens rolle fremgår af, at alle Moskvas lærere er beordret til at støtte en regeringsvenlig demonstration på lørdag, da oppositionen agter at fylde hovedstadens gader og pladser.

Stolt af at være russer
»Vi behøver en etnisk strategi baseret på patriotisme«, lyder en del af den lange overskrift, hvor Ruslands leder gennem 12 år også slår fast, at alle russiske borgere skal være stolte af at være russere. Artiklen er også direkte henvendt til »alle de armeniere og tadsjiker«, som bor i den russiske forbundsrepublik.

Russiske skoler har i forvejen en kanon på 50 værker og forfattere med Aleksandr Pusjkin (1799-1837), Lev Tolstoj (1828-1910) og Fjodor Dostojevskij (1821-1881) i spidsen, så forslagets grundidé har ikke vakt den helt store opmærksomhed i medierne.

Diskussionen begyndte derimod straks at dreje sig om, hvem der skal finde de 100 værker. Der er nemlig tradition for, at ledernes ønsker opfyldes – love og bekendtgørelser er ikke nødvendige.

LÆS OGSÅKreml: Putin har en formue på en million og kører Lada

Den Kreml-kritiske journalist Oleg Kasjin, der blev slået brutalt ned i november 2010, fortæller således, at straks efter at præsident Dmitrij Medvedev i tv havde sagt, at overfaldet skulle opklares, dukkede Moskvas bedste læger op ved sygesengen og »gav mig en fornem behandling« uden at kræve betaling.

Normalt ville det ikke være muligt for en almindelig dagbladsjournalist og under alle omstændigheder kræve en betydelig bestikkelse.

Alexander Nazaryan gætter således også på, at den mest læste nutidige russiske forfatter, den jødisk-georgiske Grigorij Sjalvovitj Tjkhartisjvili, der skriver kriminalromaner under navnet Boris Akunin, ikke vil være på listen. Akunin er nemlig også talsmand for den nye protestbevægelse, der kræver demokrati og valgreformer.

FACEBOOKBliv ven med Politiken