Island har sin egen fabulerende fortællekunst, en slags nordisk magisk realisme, og det er den tradition, Gudrún Eva Minervudóttir indskriver sig i med roman ’Yosoy’. Romanens undertitel siger lidt mere: ’Skrækteatret ved verdens ende’. Dette skrækteater et stykke uden for Reykjavik er en bizar blanding af pornografisk kropsteater og cirkusnumre. Hertil ankommer smertelægen Olafur Benediktsson for i al hemmelighed at observere. Han er sendt af den belgiske Madame Louise. Først til sidst erfarer man hendes interesser i det. Ikke så let at få fat på Omkring Olafur grupperer en række mildt sagt mærkværdige personer sig. Et par optræder med pornoshows på skrækteatret, hvis formål det er at få folk til at gyse over grænseoverskridende eller halsbrækkende numre.
Og så er der drengen Joi, der ikke kan føle smerte. Det kan knivkasteren udnytte. Joi får indopereret nogle stålbokse i maven med huller til knivene, så kun huden beskadiges. Efterhånden bliver Joi med det maltrakterede maveskind en stor stjerne med al den skade, han kan gøre på sig selv, endda blotlægge hjertet på scenen. Hvor romanen egentlig vil hen med den slags, er ikke så let at få fat på.
