Sidste bind af Stieg Larssons trilogi ’Luftslottet som sprängdes’ udkommer på svensk 4. juni.

Historien om Stieg Larssons forfatterskab har fra dag ét været et eventyr af de sjældne. Måske er det endda større end først antaget. På det seneste har eventyret imidlertid også fået et ret skummelt kapitel.

Det nye kapitel om Stieg Larsson handler om, hvem der har ret – moralsk eller juridisk – til at nyde frugterne af forfatterskabet, når nu ikke forfatteren selv kan, fordi han er død. Og hvem skal bestemme over den næsten færdige roman, som forfatteren åbenbart har efterladt på en bærbar computer?

Skal det være faderen eller broderen. Eller skal det være kæresten, som var hans nærmeste gennem 30 år, men som han bare aldrig blev gift med?

Det blev stort
Det er ikke småpenge, der er på spil, når retten til et muligt bind fire skal placeres. Forfatteren, der kom ud af det rene ingenting, har solgt 560.000 bøger på 16 måneder alene i Sverige, og bind tre mangler stadig at blive udgivet. Dertil kommer udlandsrettigheder og film.

Selv nåede Stieg Larsson aldrig at nyde sejrens sødme. Han afleverede og fik på én gang antaget hele tre sammenhængende kriminalromaner på det svenske forlag Norstedts. Han gik glip af sin egen debut, men han vidste, at noget stort var på vej, for allerede før udgivelsen i Sverige, var bogen solgt til udgivelse i flere lande.

Og det blev stort.

Også i Danmark. Læserne af Larssons krimier har anbefalet bøgerne til andre i et omfang, så forlaget Modtryk aldrig har oplevet noget lignende.

Lynhurtig succes
Den første historie om journalisten Mikael ’Kalle Blomkvist’ og superhackeren Lisbeth Salander hed ’Mænd der hader kvinder’. Den solgte 6.000 i ordinærudgave. Pænt for en udenlandsk debutant, men da en billigbogsudgave kom på gaden, var efterspørgslen så stor, at der nu er trykt 56.000 oveni. Og bind to ’Pigen der legede med ilden’ er gået endnu bedre end nummer et i den planlagte trilogi. Ordinærudgaven er trykt i 36.000 eksemplarer. Den slags skal man være en Jan Guillou for at overgå – og desuden have opbygget en læserkreds gennem årtier.

Stieg Larsson har været fast inventar på bestsellerlisterne i både Danmark og Sverige gennem efteråret, og hans forlag har i virkeligheden kun haft to ting at være utilfredse med. At de ikke kunne bruge forfatteren til at promovere sine egne bøger, og at det var et forfatterskab med kendt udløbsdato, fordi der kun lå tre bøger.

Selv havde forfatteren planlagt en serie på i alt ti bøger, og der ligger angiveligt qdetaljerede skitser for bøgerne helt frem til bog fem og seks, men bog fire skulle være så langt i skriveprocessen, at den faktisk kunne gøres færdig.

Arve-gyser
Om det nogensinde sker, tør ingen gætte på lige nu.

»Det svenske forlag er også i tvivl om, hvorvidt de får bind fire«, siger Ilse Nørr fra forlaget Modtryk.

Hun har selv lige læst sig igennem en ikke helt færdigredigeret udgave af trilogiens sidste bind, der skal udkomme på dansk til efteråret. En afslutning, der på svensk hedder ’Luftslottet som sprängdes’.

»Men trilogien som sådan er en afsluttet historie, og der er ingen løse ender. Bogen er lige så hæsblæsende som de forrige og lige så tyk. 5-600 sider. Bind tre tager over i næsten det øjeblik, hvor bind to slutter«, fortæller Ilse Nørr.

Og man vil ikke høre hende protestere, hvis bind fire faktisk skulle vise sig at blive en realitet. Problemet er imidlertid, at boet efter Stieg Larsson har været en gedigen arve-gyser.

Trusler
Stieg Larsson var kendt og anerkendt som ekspert på højreradikale bevægelser, og som sådan blev han brugt af medierne. Han var samtidig redaktør på magasinet Expo, der beskæftiger sig med racisme, antisemitisme, højreekstremisme og antidemokratiske bevægelser.

Hans kritiske artikler betød, at han ofte blev truet af dem, han skrev om, og det var netop årsagen til, at han og kæresten Eva Gabrielsson aldrig blev gift, har hun forklaret. Hvis de giftede sig, ville parret automatisk komme til at stå i diverse svenske registre, hvor Stieg Larssons fjender ville kunne finde hans adresse.

I den situation er den svenske lovgivning imidlertid glasklar. Eva Gabrielsson får ikke en krone, hvorimod alt bliver efterladt til Stieg Larssons far og bror.

Slås om computer
Men så er der lige den bærbare computer, hvor et næsten færdigt bind fire om Blomkvist og Salander befinder sig. Ifølge Eva Gabrielsson må computeren nødvendigvis tilhøre Expo og ikke indgå i boet. Arbejdscomputeren indeholder kildebeskyttet materiale, telefonnumre og kontakter.

»Vi har allerede udarbejdet et bodelingsforslag med alt det, der faktisk var i boet, og deri indgår Expos computer ikke. Man kan ikke lægge ting ind i boet, som ikke tilhørte os (Larsson og Gabrielsson, red.)«, har Eva Gabrielsson sagt til Dagens Nyheter.

Til den svenske avis siger hun også, at hun ser et skrækscenarie for sig, hvis ikke hun får retten til at forvalte det litterære bo. Hun frygter, der vil blive skrevet helt nye filmmanuskripter på basis af Stieg Larssons personer.

»Så går der ’Beck’ i det«, siger Eva Gabrielsson med henvisning til Sjöwall-Wahlöö’s hovedperson Martin Beck, der er skrevet ud af bøgerne og over i nye filmhistorier.

"Hun får mere end jeg får"
Arvestriden mellem Larsson-familien og Gabrielsson har stået på i måneder. Tidligere har Stieg Larssons bror Joakim sagt til Aftonbladet, at familien på et tidspunkt tænkte på at fraskrive sig arven.

»Men hvad så, hvis Eva dør, hvad sker der så? Stieg og Eva havde ingen børn. Så arver hendes søskende. Vi har tilbudt Eva at beholde lejligheden. Hun får mere, end jeg får«, sagde broderen.

Dengang var Gabrielssons svar helt klart:

»De har ikke alene eksproprieret Stiegs livsværk. De krænker alt, hvad Stieg stod for«.

Stieg Larssons historier på film
Det står ikke klart, hvor langt bind fire er fra at være færdig, men Eva Gabrielsson har tilbudt at fortsætte, hvor Stieg Larsson slap.

Ifølge Dagens Nyheter mener Stieg Larssons familie, at de har retten til manuskriptet, som de ønsker at få forlaget Norstedts til at vurdere. Forlaget har imidlertid ikke set det ufuldstændige manuskript og har lige nu nok at gøre med at få færdigredigeret det afsluttende bind i trilogien, men er naturligvis interesseret.

Forlagets interesse bliver med garanti ikke mindre, når først filmversionen af Stieg Larssons historier rammer biograferne. Selskabet Yellow Bird og SVT Drama er gået sammen om en spillefilm og seks tv-episoder på hver 90 minutter. Dagens Nyheter fortæller, at den britiske manuskriptforfatter Ed Whitmore netop har afsluttet arbejdet med ’Mænd der hader kvinder’.