Det er lidt, ligesom når man tager en særlig skattet sats ud af en hel symfoni, det, Peter Thielst har gjort ved ’Forførerens dagbog’:

Han har revet den løs fra dens helhed, Søren Kierkegaards gennembrudsværk, ’Enten-Eller’ fra 1843, og udgivet den som en bog for sig selv.

Man kan ikke fortænke ham i det, for ’Forførerens dagbog’ er en af Kierkegaards mest kendte og mest tilgængelige titler, og en hel række – især udenlandske – forlæggere har gjort det samme igennem årene. ’Sex sells’ gælder også i bogbranchen, og titlen lyder vist pikant på alle sprog.

Hvad er så det nye ved Thielsts nye udgave? Det er, at han igen har pillet ved Kierkegaards tekst – han har tillempet den en nutidig retskrivning, sådan at de store begyndelsesbogstaver i substantiverne er blevet sløjfet og ordene ført ajour, således at »Qvinde« er blevet til »kvinde« og »Skizzer« til »skitser«, for eksempel.

Det er et langt mere harmløst, men også meget mere nyttigt projekt end den tekstmodernisering af Kierkegaard, som Thielst gjorde sig til talsmand for med antologien ’Lykkens dør går udad’ fra 1995. Det projekt fremkaldte voldsomme protester, ikke mindst fordi revisionen dengang havde både stilistiske og betydningsmæssige konsekvenser. Det har den nye udgave af ’Forførerens dagbog’ ikke i nævneværdigt omfang.

Aktuel netop nu
Den sproglige tillempning er her en hjælpende hånd til læsere, der ikke er vant til gammelt dansk på skrift, og ligger i øvrigt på linje med, hvad man i England og USA gør ved sine klassikere for at sikre interessen for dem. Man undrer sig jo heller ikke over, at klassikeroversættelser udkommer med nutidig retskrivning, så hvorfor skulle sproglig ajourføring af egne klassikere egentlig være forbudt eller i ’bad standing’?

Der er nu ikke noget at sige til, at man er øm over sproget i Søren Kierkegaards tekster, for han tog det steder hen, hvor det ikke havde været før, ikke mindst i ’Forførerens dagbog’. Det er mildest talt forførende.

’Forførerens dagbog’ handler ikke om massenedlæggelse af kvinder, som Mozarts ’Don Giovanni’ eller Casanovas livshistorie. Den handler om en yderst veltilrettelagt forførelse af blot en enkelt kvinde, Cordelia. Den er sat sammen af en stak fundne dagbogsblade og kærlighedsbreve indrammet af et dybt bekymret forord af den medrevne finder. Denne dokumentfiktion er med til at suge læseren ind i forførerens bevidsthed og ind i fortællingen om, hvordan han digter sig ind i Cordelia og ud igen.

’Forførerens dagbog’ er en tekst med mange lag, der handler om meget andet end scorekunsten. Den er skrevet i en tid, hvor mange af forskellige grunde bekymrede sig for, om det æstetiske blik på verden var drevet for vidt. Dette blik er Johannes Forføreren en genial iscenesættelse af, hvorfor hans projekt heller ikke går ud på at besidde Cordelia, »men kunstnerisk at nyde hende«.

Både typen og temaet er så aktuelt som nogensinde, og man kan håbe på, at den lidt lettere sprogdragt, som teksten nu har fået, kan lokke nye læsere til – og videre endnu til ’Enten-Eller’, der fortsat er et hovedværk ikke bare i vores egen, men i hele verdens litteratur.