»Min frifindelse er et direkte resultat af den stærke internationale støtte til mig og til det frie ords stilling i Tyrkiet«. Sådan sagde en bevæget Mehmed Uzun, da han onsdag i sidste uge ved Statssikkerhedsdomstolen i Istanbul blev frifundet for anklager for at sprede separatistisk propaganda og støtte en terrororganisation. Årsagen til, at han overhovedet befandt sig dér, var hans roman 'Lys som kærligheden, mørk som døden', som er udgivet på tyrkisk og kurdisk, og så essaysamlingen 'Granatäppelblomning', der udkom i 1998 på forlaget Ordfront i Sverige, hvor Mehmed Uzun i 24 år har levet og arbejdet. I bogens første essay skriver han: »(...) på samma sätt som granatäppelträden, blommorna och färgerna, trots alla avvikelser och olikheter bildar en storslagen harmoni som skänker människan sinnesfrid, på samma sätt bildar mänskligheten en färgsprakende gemenskap över alla kontinenter med sin brokiga väv av olika språk, kulturer och religioner, vanor, seder och traditioner«. 'Granatäppelblomning' handler om fortællingens væsen, om erindring, længsel og identitet. Om at tilhøre en kultur, der officielt ikke eksisterer, og om at skrive på et sprog, der er forbudt. Om at være eksilforfatter. For den bog risikerede Mehmed Uzun og hans tyrkiske forlægger, Hassan Öztroprak, 15 års fængsel i deres hjemland.