Færre bøger på bibliotekshylderne.

Flere gamle bøger skal sendes ud på depotet. Til gengæld skal reolerne med de aktuelle bøger møde lånerne, lige så snart de kommer inden for døren på Københavns Hovedbibliotek.

Og bøgerne skal stå med forsiden ud mod lånerne. Og ved siden af skal man kunne finde de aktuelle fagbøger, biografier, spil og digitale tilbud.

Sådan lyder en del af visionen fra 35-årige Pernille Schaltz, som er nytiltrådt chef for Hovedbiblioteket, der årligt har en million københavnere som besøgende. Pernille Schaltz synes ikke, det er god formidling af bøger, hvis de står med den smalle bogryg ud mod lånerne. I det hele taget synes hun ikke, et bibliotek skal bruge sit udlånsareal som lager.

Da hun var med til at udvikle den moderne udgave af bibliotekerne i Aalborg, betød hendes vision blandt andet, at 90 pct. af bøgerne på børnebiblioteket blev sat ud på et åbent depot. Det gav mere plads til digitale medier, til arrangementer og til diverse læringsprojekter.

En helt ny zone
Det er de samme tanker, Pernille Schaltz kommer til København med, om end hun ikke har en vision om at forvise hovedparten af bøgerne til depotet. Men at bøgerne må vige en del af pladsen for andre medier, er hun ikke i tvivl om.

»Vi har en bibliotekslov, som siger, vi skal ligestille de forskellige medier, så det må vi selvfølgelig gøre, og når verden har ændret sig, skal vi så rent fysisk blive ved med at fremtræde, som vi altid har gjort? Jeg vil gerne låne flere materialer ud og formidle på en mere aktiv måde. Det er ærgerligt, hvis vi ikke får lånt tingene ud, fordi de ikke bliver formidlet ordentligt. Jeg vil gerne have en diskussion om, hvordan biblioteket anno 2008 skal se ud og afprøve, hvad borgerne vil sige, hvis vi prøver at flytte noget på lager og formidler resten på en anden måde«, siger Pernille Schaltz.

Da hun var ansat som udviklingschef i Aalborg, havde biblioteket en helt ny zone, der var placeret lige midt i bibliotekets indgangsparti, hvor alle brugerne skulle passere.

Mere end bøger
»Området var indrettet som en boghandel, og vi købte specielt ind til formålet. Brugerne kunne finde de aktuelle og populære bøger af Camilla Läckberg og alle de andre. Det kostede os cirka to pct. af materialekontoen, men det stod for 15-16 procent af udlånet, da jeg rejste. Det var faktisk mange unge mænd på omkring 30, der brugte materialerne«, siger Pernille Schaltz.

I København ønsker hun sig en tilsvarende zone i stueetagen i Krystalgade, hvor det bedste og mest aktuelle fra alle afdelinger vises frem. Om det så er spil, musik, digitale medier eller bøger af enhver art. Og det er formentlig også her, der skal være små og store områder til aktuelle arrangementer som forfatterbesøg eller indføring i det digitale univers.

Pernille Schaltz er helt på det rene med, at mange i dag lader sig inspirere til ny læsning ved at græsse rundt mellem bibliotekets reoler, hvor de falder over forskellige bøger, men hun mener, det er vigtigt at tænke præsentation på nye måder, fordi mange har svært ved at finde rundt på bibliotekerne.

»Måske vil nogle af de diskussioner, vi har i biblioteksverdenen, provokere folk, som elsker bibliotekerne, fordi vi vil fjerne nogle af bøgerne. Jeg ved også godt, det er provokerende, men biblioteker er altså mere end bøger, og det skal vi tage en diskussion om. Vi kan simpelt hen se, at jo synligere materialerne er, jo mere bliver de udlånt. Ingen siger, det skal være som i Aalborg, men jeg tror, deres børnebibliotek får succes med at nå mange børn«, siger Pernille Schaltz.

Læser som aldrig før
Hun fik sit nye job i august, men er først tiltrådt som ny chef fra 1. december, og hun kommer ikke med en fuldt færdig plan, siger hun. Til gengæld skal der i den kommende tid bruges masser af kræfter på at finde ud af, hvordan Hovedbiblioteket skal se ud i det nye videnssamfund.

»I gamle dage kunne man finde informationerne i avisen eller på bibliotekerne. Nu kan man finde dem alle mulige steder, men folk har stadig de samme behov for at blive guidet og hjulpet til at få struktureret denne viden. Det er den del af vores virksomhed, vi bliver nødt til at udvikle noget mere, for folk har jo fået nogle nye medievaner, og vi ser også, at udlånene falder i hele landet«.

Hvad synes du om det?

»Det er ærgerligt, men jeg kan også godt forstå det. Det betyder ikke, at bogen er droppet, for folk læser som aldrig før, men bøgerne er også blevet billigere, og de kan købe dem selv. Dertil er der kommet en række af nye medietilbud, som folk selvfølgelig også benytter. Det er forståeligt, men efter min mening står biblioteket også fremover centralt i forhold til både kultur, læring, oplevelser og dannelse, og det er der, vi skal arbejde på at udvikle biblioteket«, siger Pernille Schaltz.

Biblioteket har det hele
Hun er bange for, at børnene i dag vælger bibliotekerne fra, fordi de tror, det hele er koncentreret om bøgerne. Derfor går hun meget op i at vise, at biblioteket har det hele.

Det betød eksempelvis i Aalborg, at hvis man havde vagten på børnebiblioteket, skulle man også aktivt gå ind og diskutere de forskellige medier sammen med børnene. Og at man som bibliotekar var med til at afprøve dem. Også spillene.

Betød det også, at den 50-årige, kvindelige bibliotekar skulle sætte sig og spille World of Warcraft med børnene?

»Yes. Det er en kæmpestor faglig udfordring. Men vi er jo sat i verden for at lave bibliotek for blandt andre børnene. Ikke for at det skal være nemt for os selv«.

Bibliotekerne klager altid over, at der er for lidt på materialekontoen. Hvordan ser det ud hos jer?

»Vi bruger rigtig meget af budgettet på materialer, men jeg tror godt, at vi fremover kan ligestille indkøbene noget mere mellem de forskellige medier, så vi ikke kun sidestiller dem i forhold til, hvor meget fysisk plads vi bruger på dem. Spørgsmålet er så, hvordan pengene bruges, for skal vi så bare købe, hvad folk vil have? Min indre handelsmand siger, at det skal vi i nogen grad, for vi er jo til for borgernes skyld, og vi måles også på blandt andet udlånstallene. Det er en klassisk diskussion, som vi faktisk ikke har taget endnu, men vi har jo ikke monopol på viden, heller ikke om litteraturen«.

Tror du ikke, der kommer protester over dine planer om at skubbe ældre bøger på depot og bruge mere plads og penge på andre medier?

»Jo, og det er også i orden. Det er også o.k. at være skeptisk, indtil det har vist sig, at de nye planer faktisk fungerer. En satsning på digitale tilbud, studiepladser osv. er for mig ikke en modsætning til bøgerne. Og min mening er, at jo mere vi profilerer vores brede tilbud, jo mere låner vi ud – også af bøger«, siger Pernille Schaltz.