Den samlede udgivelse af Alan Moore og Eddie Campbells ’From Hell’ på dansk er en temmelig usædvanlig omgang forlagsmæssig vægtløftning.

De mere end 600 sider trykt på blankt papir er en grafisk kæmpefødsel på adskillige kilo og vejer også på andre måder tungt i tegneserielandskabet.

Der er tale om en moderne tegneserie-klassiker, som oprindelig udkom i ti bind. De blev samlet i 1993 og vandt da tegneseriernes fornemste pris Will Eisner Award.

I 2001 blev ’From Hell’ filmatiseret med Johnny Depp som politimanden Abberline.

Et stemningsfuldt victoriansk gys med påklistret romance, men unægtelig også en film, der kun kunne nå at kratte lidt i overfladen af Moore & Campbells langt mere virtuose epos spundet hen over mysteriet om Jack The Ripper.

Udmalet i blodbestænket sort og hvid
Ikke just historiens mindst eksponerede mordgåde, men det betyder ikke, at man savner spænding eller gys i den uhyre gennemresearchede fortælling udmalet i blodbestænket sort og hvid.

Man røber ikke noget ved at røbe morderen.

For det er jo kun et kvalificeret gæt. Sporten, når det gælder Jack the Ripper, er just at udpege en kandidat og så argumentere overbevisende for sagen. Og det bliver der gjort i ’From Hell’.

Alan Moore støtter teorien, der udpeger kongehusets livlæge Sir William Gull som manden med den kreative kniv. Motivet er et slette sporene efter et royalt sidespring med konsekvenser, men det, der gør ’From Hell’ fascinerende, er ikke bare fortællingen om mordene og det overbevisende kulsorte tidsbillede af slumkvarteret Whitechapel nærmest sortraderet frem af Eddie Campbell.

Nej, det er, at Moore samtidig har været tro imod tegneseriegenrens uopslidelige forkærlighed for esoterisk viden og mystiske konspirationsteorier!

Victoriansk gyser
Gull er nemlig ikke bare livlæge.

Han er højtstående frimurer, men har efter et slagtilfælde eller en vision i egne øjne efterladt sine laugsbrødre stående under sig på et lavere trin på indsigtens trappestige.

Ved at blande Londons rå slum med Gulls religiøse og filosofiske overmennesketanker folder værket sig ud i mange retninger.

Som i Tardis ’Adele’-tegneserier portrætterer den en åndeligt overspændt og dekadent tidsalder. Samtidig giver den i stil med Lawrence Norfolks romanværk ’Lempriere’s Dictionary’ et fascinerende portræt af Londons historiske rodnet og er som victoriansk gyser i pagt med og på højde med Caleb Carrs ’The Alienist’.

Endelig peger ’From Hell’ i velfungerende glimt frem i tid. Hitlers fødsel blander sig med blodmystikken i Gulls tankespind, mens glimt af den moderne verden med dens flade tv-skærme og endnu fladere demokratiske smagsløg slår Gull med rædsel.

Jo, der er på alle måder imponerende historisk vingesus i dette tegneseriehovedværk, der nu introduceres på dansk som coffee-table tegneserie i en vægtklasse, som gør ikke blot sarte sjæle, men også mere spinkle kaffeborde bløde i knæene.

Realisme i tegneseriens verden
Tyngde af en helt anden slags finder man i Rutu Modans nutidige fortælling ’Åbne sår’. Eisner-vinderen 2008. Realismen er kommet sent til tegneseriens verden, men til gengæld spiller den en ganske dominerende rolle i disse år, hvor en del af profilen ’tegneserier for voksne’ veksles til det mere vakse graphic novels. Israelske ’Åbne sår’ er i absolut topklasse i genren.

Psykologisk troværdig og særdeles spændende på sin egen afdæmpede og jordnære måde er det en billedroman, som fanger opmærksomheden fra første billedrude forestillende et gadekryds i Tel Aviv.

Fortællingen om mødet mellem den småsure taxichauffør Koby Franco og den kantede og garderhøje kvindelige soldat Numi, finder sted i kølvandet på en terrorbombe.

En café er sprængt i luften. Numi har grund til at tro, at Kobys far, Gabriel, er det eneste endnu uidentificerede offer for eksplosionen. Hun har sine helt egne motiver til at få afklaret den dødes identitet.

Et kvindeligt nybrud
’Åbne sår’ viser sig i virkeligheden at handle mindre om at leve med terroren og mere om at leve med hemmeligheder, følelsesmæssige knuder og andre skjulte mangelsygdomme.

Undervejs berører den 42-årige Rutu Modan også de dybtstikkende sociale og religiøse splittelser i det israelske samfund.

Hovedpersonernes familierelaterede identitetskriser sprækker ud i mange retninger. Ligesom ’Persepolis’ og flere af de toneangivende amerikanske realistiske tegneserieromaner er ’Åbne sår’ fortalt (og i dette tilfælde tegnet) af en kvinde.

Det er fristende i denne fokusering på følelser, psykologi og menneskelige relationer, frem for typisk tegneseriegods som sørøvere, sjoferter, rumskibe, indianere og massakrer, at se en slags kvindeligt nybrud i tegneseriekunstens traditionelt mandsdominerede verden.

Intriger i Afrika
Det gælder også tredje og sidste bind af serien om ’Aya fra Youpougon’. Seriens forfatter Marguerite Abouet er fra Elfenbenskystens hovedstad Abidjan. Nærmere betegnet rabarberkvarteret Youpougon, hvor serien udspiller sig omkring 1980.

Så Abouet trækker indlysende nok på selvbiografisk stof i sin uhyre charmerende serie om den langlemmede Aya og hendes familie og venner i den fransktalende del af Afrika.

Her bliver man inviteret til et Afrika, der ikke ligner det, vi ’kender’ med hungersnød, folkemord og bloddiamanter. Det er såmænd bare en hverdag fuld af intriger, flirt, småstridigheder, fest og ballade.

Ja, det kunne næsten være Korsbæk i troperne, når vi skal finde ud af, om frisøren med Michael Jackson-look’et er bøsse, om der er snyd med i spillet, da årets Miss Youpougon skal kåres, og hvor vidt det virkelig kan have sin rigtighed, at Ignace skal have sig en ung kone foruden den gamle model. Og hele tiden er der spørgsmålet om, hvorvidt man skal tage til Frankrig og prøve lykken.

En ny generation af tegneserieromaner
Marguerite Abouet tog til Paris. Her mødte hun efter ’lange studier’ illustratoren Clément Oubrerie.

Trilogien om ’Aya’ er deres første fælles værk, og det er blevet et afrikansk smugkik, der emmer af liv og lune og tiltrængte modbilleder.

Set sammen med ’Åbne sår’ kan man næsten sige, at det lige præcis er, hvad der karakteriserer denne nye generation af tegneserieromaner: At de er leveringsdygtige i dygtigt fortalte modbilleder til den virkelighed, vi ellers kun kender fra mediernes problemfokus.

Tegninger: Clément Oubrerie