To garvede fortællere tager en fridag fra hverdagen og kaster sig ud i skrønens og eventyrets brogede verden.

Nils Hartmann bliver i kongeriget, mens Thorstein Thomsen begiver sig rundt om Jorden til det lille kongerige Kukrakistan tæt ved Langtbortistan.

Her skal han digte eventyr i dagevis for at redde sin hals, sin fortællerære og sin datter ikke mindst. Hun afsoner en straf på 20 år, fordi hun fotograferede en af kongens blomster. Så pas på med det!

Helt nede ved jorden
Nils Hartmann allierer sig med hustegner Dorte Karrebæk. Tilsammen har de lavet snesevis af bøger om alt imellem Himmel og Jord og mere til.

’Katten med de firfarvede poter’ rummer syv historier, som er helt nede ved jorden.

Vi lægger ud et sted på Sydsjælland, hvor der bor fire frække drenge i et højt gult hus. De skulle aldrig have udfordret den fremmede dreng til en løgnehistoriekonkurrence med høje indsatser. Og samlingen afsluttes ved en klosterruin i Nordsjælland med fortællingen om ’Drukkenbolten Aage og det uheldige spøgelse’.

Undervejs kommer vi forbi både Vestre Kirkegård i København og en købmandsbutik i Odense.

Nils Hartmann fortæller i en let og munter stil. Det er ikke altid lige muntert, hvad han fortæller. Men pyt! Det er så længe siden. Og den samme glade vinkel anlægger tegneren.

Dorte Karrebæks billeder er indlevede og afdæmpede. De spiller med som en tynd andenstemme.

Uldet tone
Bedst er historien om pigen fra Fyn. ’Øst og vest’ handler om at finde den rigtige kæreste, når man bor i Odense, og bejlerne kommer fra Middelfart og Nyborg.

Der er en rar uldet tone over historierne. De har patina. De fleste har også en beroligende indledning. »Der boede fire piger på Lolland«, f.eks. Eller: »For en del år siden ...«. Og rar må verden endnu være.

Anderledes ser det ud for Thorstein Thomsen, der kommer til at køre kongerigets blinde historiefortæller ned, da han entrer Kukrakistan. Mens fortælleren ligger på hospitalet, må den tilrejsende underholde kongefamilien hver dag med et nyt eventyr.

Det er en noget speciel familie, og det er reglerne for historiefortælling også. Man kan meget nemt ende hovedløs. Så det bliver en daglig kamp for at underholde en sur prins eller en fornærmet dronning. Imens vansmægter frøken Thomsen nede i fangekælderen. Tror han!

Fint anslag
Det er et fint anslag, som Thorstein Thomsen kører igennem til dens lykkelige udgang. Eventyrene er ledsaget af Malene Laugesens eventyrlige, farvestærke illustrationer, der anbringer handlingen i en europæisk tradition for konger og prinser.

Far Thomsen når heller aldrig op på 1.001 eventyr. Bedst som han tror, at alt er ude, så åbnes den store dør ind til tronsalen. Han er altid heldig!

Hvis Hartmann anlægger tonen med sine ligefremme indledninger, så har Thorstein Thomsen sin hals at tænke på.

Han skal have tændt sine tilhørere/dommere fra starten. F.eks. sådan her: »Prinsesse Letblad elskede fugle«.

Vi hører om tudsen Brian, der er så glad for at kysse. Og i eventyret om ’Prinsessen, der kyssede en pige’ er det prinsesse Guldmund, der kysser den senere prinsesse Ballesvinger.

Da far konge er død, lever de lykkeligt til deres dages ende som dronning Guldmund og dronning Ballesvinger. Kærlighed har mange veje. Også den, som bringer en far og hans datter hjem til Lolland og Odense igen.

Her er altså to velanrettede samlinger af skrøner. De er gode mod mørkesyge, surhed og sure tæer.