Hvordan ser jeres hverdag egentlig ud?

Spørgsmålet bliver stillet så ofte, at det nærmest er blevet en fast vending.

Sådan spørger skolelæreren, vennerne, psykologen, og sådan går folk rundt og spørger sig selv og hinanden: Hvordan ser vores hverdag egentlig ud?

1.825 fotos
I en lejlighed på en villavej i Valby bor en børnefamilie, der kan demonstrere et meget konkret svar på det, i og for sig, ret abstrakte spørgsmål.

Hver dag gennem hele 2007 tog familiens fem medlemmer massevis af billeder af sig selv, hinanden og deres umiddelbare omgivelser.

Resultatet af det fotografiske familieprojekt bliver nu fremlagt i en udstilling og en bog, som de har kaldt:

’Familie 365’ og forsynet med den mere beskrivende undertitel: ’3 børn, 2 voksne, 5 kameraer, 365 dage – en billeddagbog’.

Det endelige projekt rummer præcis 1.825 fotografier – ét fotografi taget af hver af familiens fem medlemmer hver dag i løbet af 2007.

Kriser undervejs
»Ideen kom sig af, at jeg gik og arbejdede med forskellige ideer til nogle større projekter. Som alle andre familier er vi jo meget adskilte i hverdagen. En af ideerne var at udstyre børnene med et lommekamera, så de kunne fotografere, hvad de oplevede, når de ikke var sammen med os andre. En anden ide var et fotoprojekt om hverdagsliv, som jeg selv ville fotografere. Engang i december 2006 gik det så op for mig, at jeg kunne slå de to ideer sammen og gennemføre projektet med dem, jeg bruger mest tid sammen med. Hvis jeg altså kunne få dem med på det«, forklarer projektets hovedmand og familiens far, freelancefotograf Jakob Carlsen.

Sidse Stausholm, som moderen hedder, kunne også godt se ideen.

Men der var ikke meget tid tilbage til at gå og tænke over det, og især ikke i forhold til at involvere børnene. For hvis det skulle gå rigtigt til, skulle de gå i gang 1. januar 2007, så familieprojektet ville strække sig over et fuldt kalenderår.

»Selv om vi talte meget om det. Så vidste børnene, ligesom os andre, jo dybest set ikke, hvad det var, de gik ind til. Vi havde også nogle kriser undervejs. Hen under april var børnene så trætte af det, at der var en konflikt under opsejling. Så lavede vi den regel, at alle kameraerne skulle stå på spisebordet, og så var det bare at sige en, to, tre klik«, siger hun.

Familiens fem medlemmer blev udstyret med hver sit identiske digitale lommekamera, og fra 1. januar 2007 blev fotograferingen en fast del af – netop hverdagen.

Ét foto udvalgt pr. dag
Den daglige udvælgelse, arbejdet med at gemme, slette og registrere, stod Jakob Carlsen for. Hver dag skulle hvert familiemedlem tage mindst ét, gerne fem billeder.

Familien regner med, at der blev taget omkring 55.000 fotografier til projektet det år.

Men der blev kun udvalgt ét billede fra hver af de fem kameraer per dag.

»Alt det bogholderiagtige har været det sværeste«, siger Jakob Carlsen, der også måtte indgå mange kompromiser med sin faglige æstetik i den daglige udvælgelse:

»Jeg har måttet slå mange darlings ihjel, når jeg skulle vælge ud. Fortællingen har været vigtigere end det traditionelt gode billede. Billederne lever i kraft af den sammenhæng, de indgår i. Det har ikke været så vigtigt, hvorvidt det enkelte billede kunne stå alene, bare fordi det var et godt fotografi«.

De tre børn i familien, Magnus, Jonatan og Bertram er, i sagens natur, væsentlige aktører i familieprojektet.

»Lidt kedeligt nogle gange«
Især Magnus på 14 har helt konkret kunnet vise de andre en hel del af sin hverdag, som de måske ikke rigtig gik og tænkte på til daglig.

Magnus deler nemlig sin tid mellem familien i Valby og sin mor og hendes familie på Vesterbro.

»Jeg synes, det har været spændende at være med til. Indimellem blev man selvfølgelig lidt træt af det. Men så måtte man jo bare bide tænderne sammen og lave noget«, siger Magnus, der, som en sand teenager, naturligvis har markeret sig med et par eller flere tomme huller hist og her.

»Nogle gange var det også lidt kedeligt. Når man ikke kunne finde på noget at fotografere. Men da vi var ude at rejse i USA, var det nemt, for der var hele tiden noget nyt«, siger 7-årige Jonathan og gør dermed opmærksom på et centralt element i projektet.

Svært at finde motiver
I årets løb var der nemlig noget af et afbræk fra hverdagen, da hele familien var på biltur langs den amerikanske vestkyst i tre måneder.

Her var der naturligvis meget at fotografere, mens det hjemme igen, i den helt almindelige hverdag, af og til kunne være svært at finde motiverne og motivationen.

»Jeg har indtil flere gange bare taget et billede af vores opslagstavle. Men når man tænker nærmere over det, så siger det selvfølgelig også noget om vores liv«, siger Sidse Stausholm.

Kaos
På trods af den stringente orden med tal og navne på dage, uger og måneder og personer, er hovedindtrykket af de mange billeder naturligvis først og fremmest kaotisk.

Men i den fotograferende familie fra Valby mener de alligevel, at der kan anes mange mønstre og fortællinger i det familiære billedbombardement.

»Først og fremmest kan man se, hvor atomiseret vores hverdag er. Og det er noget, der går igen i mange familier. Billederne er en fysisk manifestation af, at der virkelig er kul på. Vi betragter os selv som en ganske almindelig familie. Selvfølgelig har vi nogle særpræg gennem vores job, bopæl og de miljøer, vi ellers færdes i. Men i det hverdagstrivielle og de dybe følelser har vi meget tilfælles med andre«, mener Sidse.

»Det drejer sig jo også om dokumentation«, siger Jakob Carlsen.

»Tænk, hvis en familie havde kunnet lave sådan et projekt i 1908. Det ville kunne fortælle meget mere om hverdagslivet dengang end nok så meget andet«.

»Man kan selvfølgelig også spørge: Hvad er det så, der ikke er blevet taget billeder af«, tilføjer Sidse Stausholm og filosoferer videre:

»Selvfølgelig er der noget, der ikke er med. Simpelthen fordi det har været for ubehageligt at tage billeder i netop de situationer. Men jeg tror nok, at vi tit har valgt de grimmeste motiver frem for de pæneste. Det, man mest er bange for, når man indgår i sådan noget, er jo, at folk skal sige: Nej, hvor de tror, at de selv er lækre i den familie.