Engang lå bogpriserne helt fast.

Det gjorde vejen til den nyeste litteratur også, og den gik altid gennem den lokale boghandel.

I dag er priserne givet fri, og bestsellerne er kastet i grams på supermarkedernes hylder side om side med flæskesteg og fladskærme.

I bogbranchen erkender man, at det ny marked med frie priser og uendelige shoppemuligheder er kommet for at blive. Til glæde for de fleste forbrugere, men med store konsekvenser for både forlag, forfattere og boghandlere.

En af de mange, der er bekymret over udviklingen, er den litterære agent Lars Ringhof.

»Håbløst umoderne« bogmarked
Han har mange års erfaring som boghandler og senere som forlægger på både Lindhardt & Ringhof, Gyldendal og Aschehoug.

Han har for nylig kaldt fortidens bogmarked med faste priser og konkurrenceaftaler for et regulært kartel.

Det gamle bogmarked var »håbløst umoderne« og de frie priser uundgåelige, siger han. Men selv om konkurrencen har både moderniseret, professionaliseret og udviklet bogbranchen, har den også medført store problemer.

»Ud over at være et kulturpolitisk tiltag fungerede de faste priser som en støtte til dansk litteratur. Når man fjerner dem, så kommer man til at mangle nogle penge. Det store spørgsmål er, om det kommer til at skade litteraturen i fremtiden. Det tror jeg, det gør«, siger Lars Ringhof.

Dansk kultur i skraldespanden
Han mener, at vi risikerer at sende en del af vores danske kultur i skraldespanden, hvis der ikke bliver gjort noget meget snart.

»Selv om vi er et lille land, ønsker vi at have en stor kultur. Et stort marked kan finansiere en kultur på højt niveau. Men i et lille land som Danmark har vi kun et lille marked til at gøre det, og det betyder, at vi kan risikere at få en meget lille kultur«, advarer han.

Der er ingen tvivl om, at bogbranchen bløder for tiden.

POLITIKEN MENER: Bogbranchen må tænke nyt

Triste tal
Under overskriften ’Fra slemt til værre’ lancerede Forlæggerforeningen i sidste uge deres nedslående tal fra årets første kvartal i magasinet BogMarkedet.

Et fald i omsætningen hos de danske forlag på næsten 15 procent i forhold til samme kvartal sidste år og en nedgang på 25 procent i antal solgte bind er de barske realiteter.

Flere faktorer, blandt andre finanskrisen, får en stor del af skylden, men også presset fra den fri konkurrence er med til at gøre det sorte hul endnu dybere, mener flere i branchen.

Gyldendal: Bestsellerkultur truer
Hos Danmarks største forlag, Gyldendal, er den administrerende direktør, Stig Andersen, enig med Lars Ringhof i, at liberaliseringen har skabt et mere vitalt og dynamisk marked.

Men problemerne, der er forbundet med de frie priser, er mange og store, mener han.

At de populære titler kastes i grams på supermarkedernes spothylder, er både uhensigtsmæssigt for forlag, boghandlere og forbrugere.

»For branchen er problemet, at ingen tjener penge på det. Men det kan også gå hen og blive et publikumsproblem på længere sigt, hvis denne her bestsellerkultur tvinger forlagene til at blive mindre risikovillige, fordi de ikke har penge til at finansiere de smallere udgivelser«, siger han.

Risikovillighed helt afgørende
Stig Andersen pointerer, at netop forlagenes risikovillighed er alfa og omega, hvis vi fortsat skal have en mangfoldig litteratur i Danmark.

Ellers vil der i fremtiden kun udkomme bøger, der på forhånd er født som bestsellere, fordi forlagene kun vil turde udgive det, de ved vil sælge mange eksemplarer.

»Meget af det, der viser sig at blive de største succeser, og som får en blivende værdi for kulturen og litteraturen, er uforudsigelige ting. ’Hundehoved’, ’Den lukkede bog’ og ’Nordkraft’ – du kan nævne ti eksempler på bøger, der, når du antager dem og udgiver dem, så gør du det kun, fordi du selv synes det er godt, og ikke fordi du tror, det er en forretning. Sådanne bøger er i risiko for at uddø«, siger Stig Andersen.

Små boghandlere dør
Og det er ikke kun forlagene, der føler sig presset af priskrig og faldende omsætning.

Hos boghandlerne svinder det i opbakningen til de frie priser, som Boghandlerforeningen til manges store overraskelse bakkede op om, da liberaliseringen blev yderligere udbredt i 2005.

»Finanskrisen har vist, at det kan være rigtig svært at være boghandler under en økonomisk afmatning, når man har frie priser«, fortalte direktør i den landsdækkende Arnold Busck-kæde Jørn Bach til Information i sidste måned.

Problemet for boghandlerne er det samme som forlagenes, siger han:

»Supermarkederne har dumpet priserne, så vi stort set ikke tjener noget på bestsellerne mere. Og når vi ikke tjener noget på dem, har vi heller ikke penge til at købe nye bøger hjem for, og det går ud over udvalget i butikkerne«.

»Skrækscenariet er, at der om få år ikke længere vil være en boghandel i Holstebro eller Lyngby Storcenter, hvor folk kan smutte forbi, når de er ude og købe tøj og fødevarer«, siger Jørn Bach.

Professor: Naturlig udvikling
Men at de små boghandler må lukke, er blot en del af en naturlig udvikling, siger professor i kulturøkonomi ved Københavns Universitet Christian Hjorth-Andersen.

»Der sker en forskydning fra de små boghandlere over til supermarkeder, internetsalg osv. Men det er jo en udvikling, vi har set i mange andre brancher«, siger han.

»Der er stort set heller ingen ostehandlere tilbage i København. De er alle sammen blevet erstattet af salg af oste i cellofan i supermarkederne. Og så kan man sige: Er det ikke bedre at gå i en osteforretning og købe den ost, man kan lide, til en bestemt pris? Jo, måske. Men forbrugerne har generelt ikke været villige til at betale for den ekstra service i specialforretningerne«.

Et urimeligt kartel
Christian Hjorth-Andersen har specialiseret sig i bogbranchen, og han har fulgt debatten om de frie priser med stor interesse.

Han kalder dispensationen fra konkurrenceloven indtil 2005 for både usædvanlig og dybt urimelig. Ligesom Lars Ringhof mener han, at betegnelsen ’kartel’ dækker fortidens bogbranche godt.

»Boghandlerne har jo haft en favør, for de har jo haft nogle specielle markedsvilkår, fordi de slap for priskonkurrence. Det er jo helt unormalt i et samfund med et forbud om bindende videresalgspriser«, siger han.

»Den almindelige dansker, som godt ville læse en spændende roman, har måttet købe bogen til helt urimelige priser i boghandlen. Det har så finansieret en pulje, som boghandlere og forlag har været i stand til at bruge til at finansiere udgivelser, der ikke rager den almindelige dansker en papand. Det kan man da godt diskutere det rimelige i«, siger han.

Professor: Flest fordele ved fri priser
Og fordelene ved frie priser er langt større end eventuelle ulemper, slår professoren fast.

»De populære bøger kommer som slagtilbud i supermarkederne anbragt i øjenhøjde for almindelige forbrugere. En god portion danskere ville aldrig drømme om at gå ind og købe en bog i en boghandel, men der er ikke mange danskere, der ikke går ind i et supermarked«.

Hos Forbrugerrådet er der også begejstring over forbrugernes lettere og billigere adgang til bøgerne.

»Det er positivt, at folk i dag har meget lettere ved at købe bøger. Og forbrugerne vil gerne læse bøger og betale for bogen, men de vil ikke betale for alt muligt andet«, siger Martin Salamon, der er økonomisk-politisk medarbejder i Forbrugerrådet.

Opret en fond
Martin Salamon giver ikke meget for forlagenes argumenter om, at det er svært at give mulighed for at opdyrke den smallere litteratur, når de ikke kan tjene ekstra penge på bestsellerne.

»Hvis man som samfund mener, at der er behov for at støtte smallere litteraturudgivelser – og det kan der jo godt være mening i – så bør man i stedet gøre det via en litteraturfond til smalle bøger. Man bør ikke lade forbrugerne betale de andre bøger«, siger han og tilføjer:

»I øvrigt er det helt uigennemsigtigt, om det, at vi alle sammen betaler mere for alle vores bøger, omformes til flere udgivelser af smal litteratur, eller det omformes til strandvejsvillaer til direktører i forlagsbranchen«.

Staten må redde smal litteratur
Christian Hjorth-Andersen er enig i, at det ikke bør være forlagenes opgave at holde den smallere litteratur i live.

»Det er forlagenes opgave at udgive bøger på en fornuftig, kommerciel basis. Hvis der skal føres kulturpolitik i Danmark, så skal den føres af Kulturministeriet«, siger han.

Hverken Stig Andersen, Jørn Bach eller Lars Ringhof ønsker at gå tilbage til det gamle, faste prissystem, men at noget bør ske, er der bred enighed om. Lars Ringhof pointerer, at første skridt på vejen er at erkende, at de faste priser i høj grad har fungeret som en industristøtte til branchen.

»I et rigt samfund med et lille sprogområde og et lille marked vil det være en ansvarlig politisk ting at stoppe op nu og spørge sig selv: Skader vi det langsigtede resultat af dansk litteratur ved ikke at gøre noget nu? Det tror jeg, vi gør, og jeg synes, det vil være helt oplagt at finde en ny form for støtte«, siger Lars Ringhof.

Stig Andersen medgiver, at forlagenes opgave primært er drive en forretning, og han er ikke ude efter at kradse kroner ind fra politikerne i form af forlagsstøtte, understreger han. Men han mener, at der er en lang række andre måder, hvorpå man kan vise politisk, at man kerer sig om bogpolitik:

»Man kan give støtte til dem, der skriver bøgerne. Man kan lade være med at skære bibliotekerne ned til sokkeholderne. Man kan diskutere momsen. Og det vil jeg da sandelig også opfordre til, at man får gang i en debat om«.