Det er snart seks år siden, forfatteren Stieg Larsson døde af et hjertetilfælde.

Alligevel er han omdrejningspunktet i den seneste uges voldsomme debat i Sverige. Forbavsende nok handler tvisten ikke om hans forfatterskab eller Millenniumtrilogien, som har gjort ham kendt over hele verden.

Det er hans mere ukendte rolle som journalist og politisk aktivist, der er sat under lup.

Ven beskyldes for bagvaskelse
I bogen ’Min ven Stieg Larsson’ peger Kurdo Baksi nemlig på, at Stieg Larsson som journalist på nyhedsbureauet TT gentagne gange overskred de journalistiske spilleregler om objektivitet.

LÆS ARTIKELStieg Larssons ven udgiver bog om succesforfatteren

En påstand, som får Stieg Larssons samlever, Eva Gabrielsson, til at beskylde Baksi for bagvaskelse.

LÆS ARTIKELStieg Larssons samlever: Ny bog er ren bagvaskelse

»Han prøver at lave et karaktermord på Stieg som journalist og fortælle, at han var useriøs, sjuskede med fakta, ikke var objektiv – kort sagt, at han ikke gjorde sit arbejde ordentligt hverken på TT eller på Expo«, udtalte hun mandag i Kulturnyhederne på Sveriges Television.

Også en af Stiegs tidligere kollegaer på TT skrev i går en artikel i Dagens Nyheter, hvor han luftede muligheden for at Stieg ikke skrev Millenniumbøgerne selv.

Dertil var hans sprog alt for dårligt.

LÆS OGSÅSkrev kæresten Stieg Larssons bøger?

»Efter gennem flere år næsten hver aften og nat have læst dele af, hvad Stieg Larsson skrev i manuskriptform, så kunne jeg konstatere at selve (skrive)håndværket ikke var denne multibegavede mands stærkeste side (...) Skrive kunne han simpelthen ikke«, skriver Anders Hellberg, som var natredaktør, mens Stieg var natreporter på Tidningarnas Telegrambyrå.

Baksi: Arvestrid overskygger alt
I stedet mener han, at det er Eva Gabrielsson, som står bag en stor del af skrivearbejdet, mens Stieg tog sig af researchen. Hvilket gør arvestriden mellem Eva Gabrielsson på den ene side og hans far og bror på den anden ekstra betændt.

Og ifølge Kurdo Baksi, er det er netop striden om arven, som får kritikken af hans bog til at kamme over.

»Arvestriden overskygger alt. Hvis den havde været løst, ville jeg have fået blomster i dag«, har han udtalt til Svenska Dagbladet.

Men Eva Gabrielsson, som selv er i gang med en bog om livsledsageren Stieg Larsson, er ikke den eneste, der mener, at Baksis bog er fuld af fejl. Også mange andre af Stiegs tidligere kollegaer er gået i medierne og har tilbagevist Baksis hårde kritik af Larssons journalistiske habilitet.

»Jeg synes ikke, min ven var en dårlig journalist, men han var heller ikke en rigtig god en af slagsen. Han var snarere en middelmådig journalist, og det synes jeg, vi alle kan være enige om«, siger Baksi.

»Som journalist mente han ikke, neutraliteten var vigtig, objektiviteten var ikke vigtig. Han tog stilling, og det kunne jeg lide, at han gjorde ...«.

TT-chef: Baksi må komme med beviser
Et af de tilfælde, Baksi mener beviser tesen, indtraf i oktober 1999. Stieg Larsson sad på TT, da han om aftenen fik at vide, at nazister havde oprettet et register over Expos ansatte samt fået deres pasfoto udleveret fra politiet.

Stieg Larsson skrev historien uden at afsløre, at han selv var en af de truede journalister, og han interviewede sin kollega uden at fortælle læserne, at de begge var medlemmer af Expos redaktion.

Det afviser Kenneth Ahlborn, en af Larssons chefer på TT, som tirsdag i Dagens Nyheter krævede, at hele oplaget af Baksis bog trækkes tilbage af forlaget, hvis han ikke kan føre de nødvendige beviser – sort på hvidt.

Baksi forsvarer sig med, at Ahlborn nok ikke var på arbejde pågældende aften og ikke vidste, at hans reporter Stieg Larsson brugte den slags arbejdsmetoder.

Journalist: Bogen er sjusket
Andre oplysninger i bogen tilbagevises også af Expos redaktionsmedlemmer. For eksempel at en af de ansatte på Expo var computerhacker og forbillede for Millenniumtrilogiens Lisbeth Salander.

»Vi havde en kollega, som interesserede sig for ny teknik, men det var tilbage i 1995, og han var kendt for at bruge en skrivemaskine. Og helt ærlig, hvor meget internet fandtes der at hacke i 1995«, spurgte journalisten Mikael Ekman, som onsdag mødte Kurdo Baksi i en tv-debat.

Ekman mener, at bogen er sjusket og i visse afsnit direkte løgnagtig. Selvfølgelig skal Baksi have lov til at skrive en bog om sin ven, men Stieg, som selv var en fantastisk researcher, fortjener ikke en bog med så mange fejl, argumenterer Ekman.

Samlever: Ren bagvaskelse
At netop Kurdo Baksi, som figurerer som sig selv i tredje del af Millenniumserien, skriver en så omstridt bog om Stieg Larsson, vækker også stærke følelser hos mange af Larssons venner og kollegaer.

Med den første biografi om Larsson på markedet har interessen i Sverige og også i udlandet været overvældende. Men at tjene penge på fabrikerede løgne er en skandale, siger Larssons samlever, Eva Gabrielsson.

Baksi og Larsson samarbejde kun omkring nogle debatartikler i 90’erne samt om bladet Svartvitt.

»Mere samarbejde havde de ikke. Så Kurdo ved ikke, hvordan Stieg arbejdede. Det er bemærkelsesværdigt, at han udtaler sig uden beviser, og uden at have talt med Stiegs chefer på TT eller hans samarbejdspartnere på Expo. Dette er ren bagvaskelse«, siger hun til Sveriges Television.

Baksi: Gabrielsson er bare sur
Kurdo Baksi står dog ved alle sine udtalelser og mener også, at han har beviser. Alligevel er han ked af den debat, der er opstået i kølvandet på hans bog.

»Hun (Eva Gabrielsson, red.) ville skrive bogen om Stieg først af alle. Jeg har ventet fem år på, at hun skulle gøre det, og tilbød endda at være skribent på den. Nu skrev jeg så min bog før hende, og så blev hun sur. Jeg ser hende som min storesøster, der går igennem en sorgproces «, siger han til Dagens Nyheter.

Tilbage står Stieg Larssons mange læsere og ved ikke, hvem de skal tro i den ophedede debat. Nye afsløringer vil garanteret fortsætte med at komme, og hovedpersonen, som sidder inde med svarene, er død.

Og måske er dette det tætteste, man som almindelig læser kommer på den komplekse person, der var Stieg Larsson. En person, som ifølge Kurdo Baksi havde mere tilfælles med den vrede Lisbeth Salander end med journalisten Mikael Blomkvist.

»Ligesom hende ligger hans sympati hos den lille mand. Han slog nedefra og op, hadede staten og politiet og gik ud fra, at hvert retsdokument og hver dom var baseret på en uretfærdighed«, siger Kurdo Baksi til Svenska Dagbladet.