Annonce
Bøger 9. maj. 2010 KL. 15.00 opdateret 11. maj. 2010 KL. 11.14

Selvtryk-forlag skyder op overalt

Reportage fra Hamborg. Tag med til åbningen af et bud på bogtrykningens fremtid.

Annonce

Mest læste

Jobannoncer

Se ugens job-annoncer i tillægget Viden
send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Nogle kalder det fremtiden – andre en discountløsning.

Meningerne om print on demand-konceptet er mange, men en ting er sikker:

Selvtrykning er i vækst.

Som med så meget andet er USA foregangslandet. Således overhalede antallet af print on demand-titler de traditionelt trykte amerikanske titler i 2008.

I Europa er vi endnu ikke nået så vidt, men hvis det står til Books on Demand (BoD), er det kun et spørgsmål om tid.

LÆS ARTIKEL Danskerne skriver som aldrig før

Books on Demand

Den tyske bogdistributør Libri åbnede i 2001 Books on Demand i Tyskland. I 2005 udvidedes virksomheden til at inkludere Danmark, og siden er Østrig, Frankrig, Schweiz, Finland og senest Sverige blevet del af projektet.

BoD er repræsenteret i de enkelte lande af en hjemmeside – hvor brugerne kan sætte deres bøger op – samt en lokal redaktør.

Alle bøger printes i Hamburg. Forlaget printer cirka 40 danske titler om måneden.

I de senere år er kundegruppen udvidet til at inkludere forlag, der, som forfatterne, benytter sig af forlagets digitalisering for at undgå dyre, pladskrævende oplag.

Onsdag åbnede forlaget et nyt 4.000 kvadratmeter stort trykkeri i det hamburgske industrikvarter Nordstedt, og herfra, blandt betonfabrikker og stålkonstruktører, skal det europæiske bogmarked indtages.

»Gud, hvor primitivt«
Trykkeriet er en overraskende blanding af det nyeste hightech trykkeudstyr og helt gammeldags manuelt udført arbejde. I trykkerummet kører printpressen fuldt digitalt.

Lokalet lukkes af automatiske skydedøre, og i loftet hænger store dyser, der spreder vandskyer ud i rummet med få sekunders interval.

Ligesom æblerne i frugt og grønt skal de nytrykte sider holdes friske under en nøje afstemt luftfugtighed.

Længere fremme falder teknologibegejstringen.

Ved et smalt bord samler to kvinder de løse bogsider i en metalramme og hænger dem op i et stativ midt på bordet, hvorunder en limrulle skubbes ind og limer det, der skal blive bogens ryg.

Print on demand

Et forlagskoncept, hvor bøger trykkes mod betaling.

Skribenten indsender sit manuskript, hvorefter forlaget digitaliserer og trykker det ønskede antal eksemplarer. På grund af digitaliseringen undgår man at ligge inde med store oplag, da bogen til enhver kan genfindes elektronisk og printes på ny.

Da forfatterne selv bekoster trykningen optager og trykker POD-forlagene alle manuskripter.

I 2008 rundede antallet af print on demand-titler i USA 285.400 og overhalede dermed de konventionelt producerede titler, der samme år nåede 275.200.

Herhjemme introducerede tidligere skole- og kulturborgmester i København Tom Ahlberg konceptet i 1998 med Forlaget Underskoven. Siden er flere kommet til, bl.a. Forlag1, Skriveforlaget og BoD.

Herefter frigøres bogen fra sin ramme, og ryggen beklædes med gaze og håndpensles med endnu en gang lim. »Gud, hvor primitivt«, lyder det fra en kollega.

Syv europæiske lande
Men tag ikke fejl, her menes business.

Trykkeriet kører i treholdsskift 24 timer i døgnet og producerer i snit 10.000 bøger daglig til syv europæiske lande – heriblandt Danmark.

»Vi har både forfattere og traditionelle forlag som kunder«, siger BoD’s danske redaktør, Lisbeth Jensen.

»Blandt forfatterne har vi alt fra den ældre, der vil nedfælde sine erindringer for familien, til den faglitterære forfatter, hvis bøger er for nicheprægede til de traditionelle forlag«, siger hun.

LÆS ARTIKEL Klik dig til en bog på nettet (2008)

»Vi modtager også meget skønlitteratur. Da vi trykker digitalt, kan vi trykke helt ned til ét eksemplar ad gangen. Det betyder, at forfatterne og forlagene ikke skal investere i dyre oplag og lagerplads. De kan nøjes med at bestille efter behov«.

Amatørisme eller demokrati?
Devaluerer I ikke litteraturen, når I trykker revl og krat?

»Jeg synes hellere, man skal se os som et væksthus og showroom for alle mulige slags titler, de klassiske forlag ikke kan løfte. Den evige vurdering af bøgers salgspotentiale betyder, at der er nogle forfattere, der ikke får chancen. Det gør de til gengæld her. Vi er dog ikke konkurrenter til de traditionelle forlag, snarere et supplement, der giver mulighed for eksperimenter«, siger Lisbeth Jensen.

Men er I ikke også – sammen med ’X Factor’ og Facebook – udtryk for en amatørisme og selvpromovering, der hersker i disse år?

»Jeg tror, behovet for at selvudgive er blevet forstærket, fordi man har flere muligheder nu. Men der har altid været en trang til at ytre sig. Tidligere er det måske bare blevet holdt inden for familien i form af mundtlige fortællinger o.l.«.

Men har I nogen, der sælger godt?

»Vi har ikke de bestsellere, der sælger 50.000 eksemplarer i første oplag, men en del sælger ret pænt over længere tid. Og det er det, konceptet egner sig så godt til: Hvis efterspørgslen stiger, printer vi mere; hvis den ikke gør, så er der ingen, der ligger inde med et stort, dyrt lager«.

Traditionelle forlag som kunder
Nu har I så udvidet trykkeriet kraftigt, hvad venter I af fremtiden?

»Ud over forfatterne har vi gennem de seneste år fået traditionelle forlag som kunder. Bl.a. det tyske forlag for videnskabslitteratur Springer Science+Business Media samt det tyske skønlitterære forlag Suhrkamp. Vi kan se, at flere og flere forlag begynder at søge væk fra den store og dyre lagerføring for at søge over til trykkerier som BoD, hvor de kan få trykt mindre oplag ad flere omgange alt efter behov. Markedet er i vækst, så der bliver rigeligt at se til«, siger Lisbeth Jensen.

Vi er nået til postrummet, trykkeriets sidste led.

Kasser med bøger pakkes og frimærkes.

Nogle stryger direkte ud på boghandlernes hylder, flere lander hjemme hos deres håbefulde forfattere. Alle er de en lille drøm, der er gået i opfyldelse. Nu skal det vise sig, om der er flere, der vil dele den.

Flytransport mellem København og Hamburg er betalt af Books on Demand

Annonce
Annoncer
Medier
27. maj. KL. 00.18 opdateret KL. 00.23
Svenske Loreen satte sig tungt på stemmerne med sangen 'Euphoria'. Hun fik i alt 372 point, mens danske Soluna Samay kun fik skrabet 21 point sammen. - Foto: SERGEY PONOMAREV/AP

Suveræn svensk sejr ved Melodi Grand Prix

Svenske Loreen sejrede i Baku. Danmark skuffede fælt med en 23. plads.

Krigen mod Taleban
26. maj. KL. 22.56
Meditation. Krigsveteraner, der har krigstraumer, har indgået i et nyt banebrydende projekt med meditation, yoga og åndedrætsøvelser. Det hjælper dem til at slappe af, sove om natten og undgå for meget medicin. Forbilledet er et projekt i USA, som har haft store resultater. - Foto: ADRIAN JOACHIM

Danske krigsveteraner skal meditere

Et nyt forsøg med åndedrætsøvelser, meditation og yoga har vist sig at hjælpe traumatiserede krigsveteraner. Omkring 3.000 veteraner skønnes at have psykiske skader.

Hjemsøgt. Mitt Romney ærgrer sig over, at flere af hans egne udtalelser skader hans valgkamp. - Foto: ZEUS

Romney føler sig »hjemsøgt« af sine egne kommentarer

Efter en række bommerter erkender Obamas udfordrer, at hans egne uheldige udtalelser skader ham.

Annoncer
Annoncer

Seneste TV

02:21

26. maj. KL. 23.54 TV Lyskunstnere foldede Sidneys operahus sammen