Da jeg træder ind i det rå lokale på spillestedet Mayhem i Ragnhildgade, et sted i ingenmandslandet mellem Østerbro, Nørrebro og Nordvest, mødes jeg af en særlig stemning. To hvidklædte kvinder med tomme blikke byder velkommen og serverer en bitter rød væske. På gulvet er malet en cirkel, en heksering? Bagest i rummet står syv kutteklædte personer i en halvcirkel, deres ansigter er skjult. Publikum runder cirklen af.
Et atmosfærisk, droneagtigt lydlandskab og et bagtæppe med skiftende illustrationer akkompagnerer oplæsningen, der langsomt tager form. En person træder ud af halvcirklen og bevæger sig hen til mikrofonen: »Bliver pladsen for trang, må det skyde frem«, lyder det, og det er både en biologisk observation og en samtidsdiagnose, finder jeg hurtigt ud af.
