En journalistisk legende ligger for døden.

Legenden hedder Ryszard Kapuscinski, verdenskendt storreporter med kloden som arbejdsplads, død for tre år siden, i januar 2007, efter et begivenhedsmættet liv, som han selv har protokolleret i sine reportager fra Afrika, fra Mellemamerika, fra Sovjetunionen.

LÆS OGSÅPolsk forfatter Ryszard Kapuscinski død

Men Kapuscinski har forfalsket eller forskønnet sin egen biografi, og han har fabuleret i sine reportager, hvor han skulle have dokumenteret.

Det er konklusionen på en 560 sider stor biografi over »Det 20. århundredes journalist«, som han kaldes i sit hjemland Polen.

Har vendt hver en sten
Biografien, ’Kapuscinski – non fiction’, er skrevet af Artur Domoslawski, medarbejder ved Polens mest seriøse dagblad, Gazeta Wyborcza.

42-årige Domoslawski har vendt hver sten på Kapuscinskis vej gennem livet både som reporter i marken og som forbløffende privilegeret intellektuel i det kommunistiske Polen.

Ryszard Kapuscinski er særdeles kendt i Danmark, hvor flere af hans bøger er udkommet i oversættelse, blandt andre bogen ’Kejseren’ om den etiopiske kejser Haile Selassie, og ’Fodboldkrigen’ om krigen mellem Honduras og El Salvador.

Dertil kommer ’Imperiet’ om Sovjetunionen og ’Rejser med Herodot’ om historieskrivningens fader og om Kapuscinski selv som journalist.

LÆS OGSÅProfession: Reporter

Kapuscinski har modtaget en endeløs række af internationale hæderspriser og udmærkelser for sin journalistik.

Løgn over løgn
Gennem et særdeles omfattende researcharbejde i Kapuscinskis fodspor er det imidlertid lykkedes Domoslawski at påvise, at hans eget store journalistiske forbillede har løjet for sine læsere. Ikke bare et par gange, men igen og igen.

Han var ikke dér, hvor han påstod, han havde været.

Han var ikke venner med de revolutionshelte, han påstod, at han havde mødt. Han stod ikke ansigt til ansigt med døden foran en henrettelsespeloton hele fire gange, som han ellers skriver.

Privatlivets »fabuleringer«
Også hans private liv er fuldt af »fabuleringer«, som Domoslawski udtrykte det i et stort interview i den spanske avis El País.

En af hans legender drejer sig om faderen, der skulle være undsluppet sovjetisk krigsfangenskab og den sikre død i skoven ved Katyn i 1940.

Der herskede heller ikke de harmoniske forhold mellem de etniske minoriteter i Kapuscinskis fødeby Pinsk, som han over for mange samtalepartnere har fremhævet.

Pinsk ligger i det nuværende Hviderusland, dengang Polen, hvor forfatteren kom til verden i 1932, syv år før Hitler indledte sin tilintetgørelseskrig mod Polen og Sovjetunionen.

Realiteten i Pinsk var, at chauvinistiske polakker, ukrainere og hviderussere lå i evig indbyrdes strid, men at de dog alle var forenede i et had til byens jødiske mindretal, som siden betalte med livet for det.

Bevidste forskønnelser?
Begge dele kan skyldes tågede barndomserindringer, mener Kapuscinskis schweiziske oversætter Martin Pollack i en artikel i Neue Zürcher Zeitung.

LÆS OGSÅ Verdens første reporter: Herodot

Den 42-årige Domoslawski har talt med Kapuscinskis søster, der lever i Vancouver i Canada.

Hun har aldrig hørt om faderens mirakuløse flugt fra KGB, endsige, at han skulle have været i fangenskab.

Det kunne tyde på, at barndomserindringerne er bevidst forskønnet.

Kandidat til Nobelprisen
I samtalen med El País siger Domoslawski, at Kapuscinski var en stor journalist af tre årsager.

For det første, fordi han i sine bøger gav læserne en universel forståelse af magtens mekanismer. For det andet, fordi han gav taberne og de underste i samfundet ordet og lod dem fortælle om konflikter, som ingen ellers gad høre på.

Og for det tredje, fordi hans rejsebøger lå på et så højt litterært niveau, at han en gang var indstillet som kandidat til Nobelprisen.

LÆS OGSÅKulturkløften er vejen til hæder

Men i journalistik gælder det, at man ikke må lyve for læserne.

Har aldrig kendt Che Guevara
Og det var f.eks. løgn, at Kapuscinski havde kendt Che Guevara, det latinamerikanske oprørsidol, der blev myrdet i Bolivia i 1967, og det sorte Afrikas antiimperialistiske håb Patrice Lumumba, det uafhængige Kongos første premierminister, der blev myrdet i provinsen Katanga i 1961.

Kapuscinski havde aldrig haft mulighed for at møde dem.

Domoslawski fortæller, at Kapuscinski rettede eller slettede navne på steder og personer og strøg direkte citater, da en streng amerikansk forlagsredaktør engang bad om dokumentation.

Selv oplevede han i samtaler med forfatteren, at Kapuscinski veg udenom, når hans unge beundrer ville vide mere om tid og sted i hans reportager.

Af bogen fremgår det, at den charmerende mand, der aldrig havde kvinder som helte i sine bøger, privat havde et storforbrug af elskerinder.