Annonce
Faglitteratur 26. okt. 2010 KL. 11.00

Efter kontortid var hun en naiv nazist

Vi får ikke rigtigt noget nyt at vide fra undercoverbog om naziinfiltration.

Annonce

Mest læste

Jobannoncer

Se ugens job-annoncer i tillægget Viden

Anmeldelse Forklædt som nazist

Politiken synes
Politiken synes
Info Informations Forlag, 259 sider, 299 kroner.
Forfatter Charlotte Johannsen
Undertitel En Århushistorie
send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Hun var en talentfuld svømmer med plads på landsholdet, men som kun 20-årig droppede hun de bølgefri konkurrencebassiner og kastede sig ud i anderledes hajfyldt farvand.

Hun ville i bogstaveligste forstand ind på livet af det voldelige hooligan- og nazistmiljø i Århus, og en dag i november 2008 går hun så ind på de højreekstremistiskes stamværtshus, Den hvide hest, ekviperet med både rabiate holdninger og påklædning, der passer til lejligheden.

Nazisternes piger går ikke i jeans, men kjoler.

I de næste syv måneder er Charlotte Johannsen sig selv om dagen på sit arbejde og en »fucking perkerhader og racist« efter kontortid.

Hun affarver sit hår, skifter garderoben ud, lærer at sige ’bøvet’ i stedet for ’nederen’.

Nu er hun forklædt som nazist, og det er også titlen på den bog, hun med hjælp fra to Information-journalister har skrevet.

UDDRAGForklædt som nazist

Fjenden samlet på ét sted
Charlotte Johannsen fortæller i bogen, at hun ikke, dér i 2008 i Århus, havde et fast politisk ståsted, men dog mest var til venstrefløjen, der i århusiansk version på det tidspunkt holdt til i Huset på Vester Alle.

Charlotte Johannsen har ikke ændret på noget i Århus, hvad hun selv erkender i et efterord i bogen. Det var nok også naivt at tro

Og det var de ekstremt højreorienterede i Århus glade for, for så var fjenden samlet på ét sted, når sprut og narko havde stivet modet af, og der skulle deles øretæver ud.

Det skulle der tit, og en dag gik det ud over Charlotte Johannsens ven. Det var dér, hun besluttede at infiltrere det ekstreme højre.

LÆS ARTIKEL Undercover-forfatter: Jeg går hele vejen

Hun ville finde ud af, hvorfor man kan finde på ikke bare at være racist, men ekstremt voldelig racist.

Og hun ville så tæt på, at hun kunne advare sin venner i Huset, når højrefløjen marcherede.

'De hvi'e'
Charlotte Johannsen træder den dag i november ind i en chokerende verden, der efter eget udsagn begynder på Århus Stadion, når det lokale fodboldhold AGF spiller.

Fans af ’de hvi’e’ (AGF’s trøjer er hvide) har organiseret sig i White Pride, et regulært tæskehold over for modstandernes fans.

Men hadet begrænser sig ikke kun til modstanderne på det grønne græs.

Hadet omfatter indvandrere, den politiske venstrefløj, politiet, og alt hvad der i øvrigt ikke passer ind i den ’hvi’e’ opfattelse af, hvordan verden burde se ud.

Hårdt arbejde
Den tidligere svømmer samarbejder med en venstrefløjsforening, Redox, som er interesseret i alt det, hun kan rapportere om de højreekstreme i Århus.

Det er desværre mest det, hendes beretning handler om – de mange druknætter og så et noget specielt personligt forhold til én af de tilsyneladende mindre rabiate fodboldbøller

Hvad hun fortæller Redox, ved vi ikke, men på de 260 sider i ’Forklædt som nazist’ beskriver hun sine indtryk af en højrefløj med for det meste yngre rare mennesker, der går i byen og er, som unge er flest.

Men som har ekstreme synspunkter, der for nogle af dem bedst udtrykkes ved at trampe venstreorienterede i hovedet eller sparke indvandrerkvinder ned.

Men tættere på, hvorfor man kan være så afstumpet, det kommer vi ikke.

Charlotte Johannsen havde som ambition at nå ind til kernen i det århusianske nazistmiljø, og man må lade hende, at hun arbejder for sagen.

Det må være hendes fysiske og mentale kondition fra tiden som topatlet, der sætter hende i stand til at passe et job som sig selv om dagen og så spille nazitøs tilsyneladende hver aften med druk til den lyse morgen, for det er åbenbart vejen ind til centrum i volden.

Frygtede afsløring
Og det er desværre mest det, hendes beretning handler om – de mange druknætter og så et noget specielt personligt forhold til én af de tilsyneladende mindre rabiate fodboldbøller.

Men Charlotte Johannsen når heller ikke sit mål.

Da hun nærmer sig den absolutte inderkreds i White Pride, bliver hun fanget af sin egen indiskretion over for en arbejdskammerat og frygter at blive afsløret.

Hun flygter i maj 2009 til København, får hemmelig adresse og arbejder hårdt på at komme af med den følelse af had, som driver de højreekstreme, og som hun selv føler sig smittet af.

Har ikke ændret på noget
’Forklædt som nazist’ fortæller detaljeret om Charlotte Johannsens under cover-operation, men fortæller ikke noget nyt om det højreekstreme miljø i Århus.

Nyhedsmedier og Redox har dokumenteret, hvem hovedpersonerne er, og hvad der sker.

LÆS ARTIKELVenstre vil standse nazi-rekruttering på stadion

Så Charlotte Johannsen har ikke ændret på noget i Århus, hvad hun selv erkender i et efterord i bogen. Det var nok også naivt at tro.

Til gengæld kan både den forklædte nazist og alle vi andre med rette spørge:

Hvorfor i alverden kan politi og andre myndigheder i Århus ikke standse vanviddet i Smilets og Charlotte Johannsens hjemby?

Annonce
Annoncer
Medier
27. maj. KL. 00.18 opdateret KL. 00.23
Svenske Loreen satte sig tungt på stemmerne med sangen 'Euphoria'. Hun fik i alt 372 point, mens danske Soluna Samay kun fik skrabet 21 point sammen. - Foto: SERGEY PONOMAREV/AP

Suveræn svensk sejr ved Melodi Grand Prix

Svenske Loreen sejrede i Baku. Danmark skuffede fælt med en 23. plads.

Krigen mod Taleban
26. maj. KL. 22.56
Meditation. Krigsveteraner, der har krigstraumer, har indgået i et nyt banebrydende projekt med meditation, yoga og åndedrætsøvelser. Det hjælper dem til at slappe af, sove om natten og undgå for meget medicin. Forbilledet er et projekt i USA, som har haft store resultater. - Foto: ADRIAN JOACHIM

Danske krigsveteraner skal meditere

Et nyt forsøg med åndedrætsøvelser, meditation og yoga har vist sig at hjælpe traumatiserede krigsveteraner. Omkring 3.000 veteraner skønnes at have psykiske skader.

Hjemsøgt. Mitt Romney ærgrer sig over, at flere af hans egne udtalelser skader hans valgkamp. - Foto: ZEUS

Romney føler sig »hjemsøgt« af sine egne kommentarer

Efter en række bommerter erkender Obamas udfordrer, at hans egne uheldige udtalelser skader ham.

Annoncer
Annoncer

Seneste TV

02:21

26. maj. KL. 23.54 TV Lyskunstnere foldede Sidneys operahus sammen