De blev kaldt vidunderbørn. Men var de fødte genier? Eller simpelthen dresserede og hjernevaskede par excellence? Dommen over de tre ungarske skaksøstre Polgár er stadig ude efter journalisten og tv-værten András Kepes’ bog om Judit Polgár, den yngste af de talentfulde piger. Problemet er, at Kepes både vil fortælle en personlig historie om sin hovedperson, men samtidig historien om hendes forældre, især faderen, den ambitiøse og totalt fokuserede László. Oveni så skakkens historie i den daværende østblok, med Sovjetunionen i spidsen.
Kvinde, mor og geni
Et tema er også historien om, hvordan man som pige og kvinde indtager skakmesterskabernes magtbastion. Det var László Polgárs største ambition at få sine døtre til tops i mændenes spil.
For at det ikke skal være løgn, forsøger fortælleren også at sandsynliggøre, at Judit er en »rigtig kvinde og mor«, samtidig med hun er et geni. Alt imens han diskuterer med sig selv, hvad et geni er.
Kan man opdrage almindeligt begavede børn til genier, som László Polgár er overbevist om? Eller fødes de talentfulde og udvikler sig til enestående gennem hård træning? På skakskole Det sidste tror Kepes, mens László Polgár mener, at han kan tage selv børn fra Afrika – åbenbart det mest bizarre, han kan finde på – og gøre dem til skakgenier. Efter hans døtre er blevet voksne, har han nu en skakskole, hvor han underviser talentfulde børn, dog ikke fra fjerne kontinenter.
