Bent Larsen. Mesterspilleren,  som danskerne lærte ham at kende.  Her er han fotograferet i 1983. Arkivfoto: Busser

Bent Larsen. Mesterspilleren, som danskerne lærte ham at kende. Her er han fotograferet i 1983. Arkivfoto: Busser

Kultur

Danmarks største skakspiller er død

Bent Larsen blev 75 år. Han vandt utallige sejre, men blev aldrig verdensmester.

Kultur

Siden 1950’erne har Bent Larsen været det største navn i dansk skak.

Han var ikke bare en fremragende skakspiller, men også et nysgerrigt og frem for alt karismatisk og underholdende menneske. Han havde så meget ild og sjæl, at man nemt kunne forledes til at tro, at lyset ville brænde for evigt.

De heldige, som oplevede ham på toppen, kan kun være taknemmelige, for han var en af den slags, der kun dukker frem med sjældne mellemrum. Jeg har haft ham som forbillede (og senere ven og kollega) hele min skakkarriere.

Jeg er ikke den eneste, der har det sådan, og da Larsen i marts i år fyldte 75 år, blev han fejret af hele Danmark. Han levede sit liv, helt som han ville, og jeg er sikker på, at han intet fortryder.

LÆS ARTIKEL

Med en nærmest manisk, karismatisk udstråling og en leksikalsk viden om næsten alt fascinerede Larsen i alle sammenhænge tilhørerne med kloge betragtninger og historier fra hele verden.

Larsen var den sjældne type af personer, der kunne ’fylde’ et rum og altid var det naturlige centrum. Det føles tomt at skulle fortælle om det, for ’man skulle nok have været der’.

Larsen var ikke kun kendt i skakverdenen. Da der engang blev publiceret lister over Danmarks mest omtalte personer, var han tre år i træk på listen sammen med bl.a. kong Frederik IX og statsministeren.

Al modstand nedkæmpes
Bent Larsen blev født 4. marts 1935 i Tilsted per Thisted.

Interessen for det ædle spil blev vakt hos den 7-årige Bent, da en legekammerat i Holstebro lærte ham skakreglerne. Siden gik det stærkt, og som 12-årig meldte han sig ind i Holstebro Skakklub.

Bare to år efter havde han nedkæmpet al modstand i byen.

I begyndelsen af 1950’erne flyttede familien til Aalborg. Det betød, at Bent Larsen i en periode mødte jævnbyrdig modstand. Efter et år var det dog slut med det, og også Aalborg var blevet for lille til Bent Larsen.

Han sprang to klasser frem i skoleforløbet og blev i 1952 student. Han flyttede derpå til København for at læse til ingeniør. Han blev dog aldrig færdig, og studiet blev skrinlagt i 1960 – skakkens gudinde Caissa havde beseglet hans skæbne.

I 1954 vandt han sit første danmarksmesterskab.

Siden blev det til i alt seks mesterskaber i årene 1954, 1955, 1956, 1959, 1963 og 1964.

I 1954 blev Bent Larsen international mester ved OL i Amsterdam. To år senere ved OL i Moskva havde Bent Larsen den højeste scoringsprocent på førstebrættet (77,8), hvilket bevirkede, at han fik tildelt stormestertitlen ved turneringens afslutning.

Selv om Larsen på det tidspunkt blev regnet for Nordens stærkeste spiller – efter en matchsejr over den islandske nationalhelt Fridrik Olafsson i 1955 – fremhævede han senere præstationen ved OL i 1956, da han klarede sig bedre end verdensmester Botvinnik (der var heldig med at få remis i det indbyrdes opgør), som sit egentlige gennembrud.

Larsen tilhørte fra 1960 og frem den absolutte verdenselite. Det ville være for meget at remse hele Larsens lange rekordliste op.



Larsen tilhørte fra 1960 og frem den absolutte verdenselite. Det ville være for meget at remse hele Larsens lange rekordliste op, men nogle af de vigtigste præstationer skal nævnes.

Han vandt i 1967-1968 otte turneringer i træk mod de bedste spillere i verden – en præstation, der ikke er overgået siden – og Larsens uofficielle titel var da også ’verdens bedste turneringsspiller’.

I 1970 var Larsen førstebræt (foran Bobby Fischer) for Vesten i ’århundredets match’: Sovjet mod resten af verden, og scorede 2,5 af 4. I 1979 vandt Larsen den stærke (bl.a. med to eksverdensmestre) Clarin-turnering i Argentina med 3 points forspring!

Derudover har Larsen som den eneste vundet tre interzoneturneringer – noget, der aldrig bliver overgået, da de ikke holdes mere.

Aldrig verdensmester men verdensmand
Det lykkedes aldrig Bent Larsen at blive verdensmester. Han var to gange meget tæt på, men begge gange blev han slået af folk, der i deres livs bedste form senere vandt VM.

Det var mod Spasskij i 1968 i kandidatfinalen og mod Fischer i 1971 i semifinalen. Det sidste skete med de katastrofale cifre 6-0 i Denver under en hedebølge.

Larsen var i det hele taget meget påvirkelig over for dårligt klima. Det tog han konsekvensen af i 1974, da han flyttede fra København til Las Palmas på Kanarieøerne.

Verdensmanden Larsen havde på mange måder hele verden som sin hjemmebane; han talte ni sprog flydende og havde (og har) fans i alle afkroge af kloden.

Larsen mødte argentineren Laura Benedini i 1982, og de blev gift kort tid efter. Larsen flyttede derefter til Argentina, hvor han boede resten af livet.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Hans kone var sagfører, og som Larsen selv udtalte:

»Det eneste sted, man kan bruge en argentinsk sagfører, er i Argentina, men det ændrer dog ikke på, at jeg er dansk og har dansk pas, og når noget bliver meget abstrakt, tænker jeg på dansk«.

Larsen overvejede på et tidspunkt at gå ind i politik, men valgte (heldigvis) at blive ved skakken.

Personlig spillestil
Jeg oplevede selv, sammen med stormester Peter Heine Nielsen, Bent Larsens legendariske ry som en moderne polyhistor under DM i Esbjerg i 1997.

Peter og jeg var begge kommet til Esbjerg med det formål at blive danmarksmester, men Larsen var i overdådigt fortællehumør, og i stedet for at forberede os sad vi hver dag flere timer efter morgenmaden som to skoledrenge med store øjne og ører og hørte Larsen komme med gode råd og livsvisdom krydret med underholdende anekdoter fra hele verden – en uforglemmelig oplevelse.

Larsen var, i modsætning til f.eks. den sovjetiske skakskoles systematiske brug af trænere og sekundanter, helt sin egen. Han havde sin egen spillestil, som først og fremmest var kompromisløs.

Larsen tog så at sige aldrig kampløse remiser. Andre kendetegn var hans store slutspils styrke og brug af ’museumsvarianter’ i åbningen – det sidste var en Larsenspecialitet.

Bent Larsen lagde også stor vægt på det psykologiske spil omkring selve partiet; han prøvede til hver en tid at spille både ’bolden og manden’.

Han fandt en umoderne åbning, tilføjede sine egne ideer og gjorde den derved til et slagkraftigt våben, samtidig med at modstanderen blev tvunget til at tænke selv fra start.

Larsen fik åbningen 1.b3 opkaldt efter sig, som en logisk følge af sine mange succeser med dette træk.

Bent Larsen lagde også stor vægt på det psykologiske spil omkring selve partiet; han prøvede til hver en tid at spille både ’bolden og manden’.

Hans måske bedste egenskab var, at han var frygtløs og ikke bange for at tabe.

Stor skakskribent
Bent Larsen er nok alle tiders bedste skakforfatter med en stor produktion af bøger bag sig. Den vigtigste er klassikeren ’50 udvalgte partier 1948-69’. Som skakpædagog har Larsen efterladt en række lærebøger.

Mit yndlings-Larsen-citat er:

»Man skal se meget, før man slider hul i brillerne«, og alle hans publikationer er krydret med lignende guldkorn og altid skrevet i et levende og nærværende sprog.

Han leverede livet igennem materiale til talrige skakblade over hele verden, og siden 1976 havde han en fast daglig spalte i Ekstra Bladet og en svensk avis. I 1970’erne var der da heller ingen af stormesterkollegerne, der ville have hotelværelse ved siden af Larsen – hans skrivemaskine klaprede altid hele natten!

Den tidligere VM-kandidat, canadieren Kevin Spragett fortalte mig engang, at han var en stor fan af Larsen, og at hans partier og skriverier altid blev studeret meget grundigt – de var altid fulde af subtile pointer, og man kunne altid hente en god ide.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Larsen i sin storhedstid bragte i det hele taget alle folk i en tilstand af beundring og ærefrygt.

Larsens helbred var aldrig rigtig godt, og i 1991 fik han konstateret type 2-sukkersyge. Larsen fortsatte dog med at vinde turneringer hele livet, men sejrene blev mere og mere sjældne og ofte fulgt af dårlige resultater på grund af svigtende helbred.

I de senere år var han ofte i Danmark som deltager i turneringer, foredragsholder og simultanspiller.

Bent Larsen efterlader et stort, stort tomrum, ikke bare i den danske, men i hele skakverdenen. Han var et af de mest imponerende mennesker, jeg nogensinde har mødt, og jeg er stolt og glad for at have kendt ham.

Heldigvis har Larsen efterladt en skat af fremragende og lærerige artikler og bøger om skak (og livet), så håbefulde unge skakinteresserede, der ikke fik den oplevelse at møde ham, alligevel kan få et indblik i Larsens fascinerende og unikke univers.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden