Arven efter Shakespeare? Jo, eftertiden fik som bekendt en masse fede dramaer. Men hvad fik egentlig konen?

Et af de rigtig sjove afsnit i Niels Brunses bog om William Shakespeare falder i det kapitel, der handler om ham som ægtemand.

Her hører vi om den famøse sætning i hans testamente, udformet på dødslejet i 1616: »Endvidere giver jeg min hustru min næstbedste seng«.

Sin næstbedste seng! Den sætning – og den seng – har forskerne gået rundt om i snart mange år. For det første: Kunne Shakespeare virkelig ikke unde sin egen hustru sin bedste seng? For det andet: Skulle hustruen, Anne, ikke arve andet end en seng?

Og endelig, for det tredje: Hvis hustruen kun var den næstbedste at gå i seng med, hvem var så den bedste? Niels Brunse går efter et par sider videre for at indkredse spørgsmålet om, hvad Shakespeare i grunden døde af – nogle taler om en syfilisinfektion. Aha!

William Shakespeare var et svin. Det er Niels Brunse til gengæld ikke. Han øser af sin enorme viden fra alle de bøger, han har læst om Shakespeare, og hælder mest til teorien om, at han døde af tyfus.

Men dermed er det sidste ord jo ikke sagt i den sag.

Travl forfatter
Shakespeare – igen igen. På et tidspunkt, hvor markedet bugner med bøger om Shakespeares liv og person (og især om gåden om hans liv og person), kommer Niels Brunse nu med sin bog om Shakespeare.

LÆS OGSÅNy bog: Shakespeare skrev Shakespeare

Som om Niels Brunse ikke har nok at bestille i forvejen: Han er jo i gang med den historiske bedrift at oversætte samtlige værker af Shakespeare til dansk – første bind udkom i efteråret, og det er så strålende, som det kan blive.

Hans lille bog ’Shakespeares ansigter’ føjer for så vidt intet nyt til gåden om Shakespeare. Til gengæld samler Brunse smukt og personligt op på det, vi ved – eller rettere: alt det, som han selv ved. Det er selvsagt en del.

Bogen er hverken en biografi eller analyse af Shakespeares værker, »men et forsøg på at skimte hans personlige, psykologiske profil«. Især på baggrund af de bevarede dokumenter og til dels de overleverede historier. Og Shakespeares egne værker? Også dem, selv om Brunse understreger, at det er farligt at slutte fra dramaerne til personen.

Alt sammen meget velskrevet, men det er klart, at når Brunse befatter sig med en person, som vi ikke ved meget om, må retorikken blive derefter. Det kommer løbende til udtryk som: »Når man samtidig ved«, »Hvad vi med stor sikkerhed kan slutte os til er«, »det eneste, der står fast«, »ingen tvivl om« og »det kan meget vel være gået sådan til ...«.

Alligevel danner der sig en tilnærmelsesvis profil af Shakespeare, skønt nok lettere flimrende. Om netop Shakespeares identitet taler Brunse om en »flex-identitet«, eller sagt med ’Richard II’: Shakespeare kunne spille »mange folk i én person«.

LÆS OGSÅ Nordmand finder hemmelige koder hos Shakespeare

Brunse kunne også have citeret fra ’Hamlet’, hvor prinsen siger: »Kald mig, hvad instrument I vil: Forstemt kan I gøre mig, men spille på mig kan I ikke«.

Uden dermed at være sagt, at spillet på nogen måde er til ende. Til Shakespeares flex-idenitet hører jo ikke mindst det kildne spørgsmål om hans lige så fleksible seksualitet.

Analt kunstgreb
Og så er vi tilbage i sengen igen og dermed bogens allersjoveste kapitel. Det har Niels Brunse naturligt nok benævnt ’Elskeren’.

Her hører vi om det kunstgreb, som Shakespeare åbenbart beherskede så smukt, men vist bare var det, vi andre kalder ’analt samleje’.

Hvad der naturligt nok fører hen til alle spekulationerne – her med sonetterne som de vigtigste kilder – om, hvorvidt William var bøsse. Niels Brunse citerer underfundigt en britisk forfatter: »William Shakespeare var med næsten absolut sikkerhed homoseksuel, biseksuel eller heteroseksuel. Sonetterne leverer ingen beviser desangående«.

Brunse skriver dog videre om tidens såkaldte sengefællesskaber med andre mænd. Det er måske også her, vi skal finde den bedste seng?

Resten er en mere end glimrende introduktion til verdens største dramatiker, der – måske, måske ikke – var en mindst lige så fantasifuld og rundhåndet elsker.