Først blev jeg interesseret, dernæst irriteret, så fascineret, igen irriteret og til sidst glad for denne fagbog.

For her er en ung fyr, den amerikanske journalist Joshua Foer, som med imponerende elegance, nysgerrighed og en snert ungdommelig arrogance går ind i et ældgammelt emne.

Og han får hurtigt en mission med sit arbejde: Han vil ikke bare beskrive sit emne, hukommelse, som en ekstern betragter, han vil ære den bedste til at huske i USA.

Der er skrevet mange bøger om at huske. Allerede i 1916 kom på dansk et hæfte på 14 sider, ’Kunsten at huske’, om en af de mest udbredte metoder til at træne hukommelsen, mnemoteknik.

Naturtalenter til at huske
Foer bruger godt 300 sider på sagen. Men det fascinerende er, at han kaster sig ind i emnet med en inspirerende entusiasme og gør sig selv til forsøgsperson i håbet om at forstå hukommelsen og dens betydning i en tid, hvor computere kan klare det meste af opgaven for os.

Efter at have overværet de amerikanske mesterskaber i at huske begynder Foer at træne som en gal og bliver langsomt selv hovedpersonen i sin historie.

Imens træningen pågår, læser Foer et hav af videnskabelig litteratur om feltet. Han beretter om sære folk, der gennem tiden har udvist ekstreme evner til at huske. Typisk folk – kaldet savanter – der er naturtalenter til at huske.

For det meste på grund af små hjerneskader, ofte i form af autisme, som har omlagt forbindelserne i hjernen og gjort dem til helt ekstreme huskere.

Virkelighedens Rain Man
Virkelighedens Rain Man, Kim Peek, er formentlig det vildeste eksempel.

Peek har læst og kan nøjagtigt huske godt 9.000 bøger – inklusive Shakespeares samlede værker. Foer besøger ham.

Han besøger også Daniel Tammet, en ung brite, hvis hjerne blev ændret, da han som 4-årig fik et epilepsianfald. Manden er i dag verdenskendt, blandt andet fordi han lærte islandsk på en uge.

Foer spørger Daniel, om han er en savant, eller om han bare har trænet i at huske. Daniel svarer ikke direkte på spørgsmålet. For i huskeriets hierarki ligger savanter over almindelige mennesker, forstår man.

Hukommelsespaladser
I virkeligheden handler det at huske meget om at erindre, viser det sig. Formentlig fordi vi har arvet og stadig besidder en evne til at navigere og huske i en rummelig dimension, som stammer fra vores helt tidlige forfædre, der skulle ud at lede efter føde og derefter finde hjem til hulen igen.

Derfor lærer Foer mnemoteknik i en udgave, der går ud på at bygge hukommelsespaladser, hvor ting, der skal huskes, sættes ind i kendte sammenhænge, hvor der så skabes fantasifigurer, der indeholder informationen.

For Foer bliver en omgang moonwalk med Einstein ved døren til forældrernes soveværelse i barndomshjemmet for eksempel oversat til placeringen af spar 4, hjerter konge og ruder 3 i et kortspil. Foer begynder at mestre teknikken og stiller op ved de amerikanske mesterskaber i hukommelse.

Husk nu at læse den
Bogen er pakket med viden om diverse hukommelsesforsøg med personer gennem tiden. Men det her er ikke en klassisk amerikansk selvhjælpsbog, det er en rejse ind i hukommelsen og det at være menneske.

Og den er en skøn bekræftelse på, at med lidt talent, motivation og solid træning kan man nå ret langt her i verden.

Joshua vinder selvfølgelig de amerikanske hukommelsesmesterskaber efter et års intens træning.

Bogen er tidligere anmeldt i den engelsksprogede udgave, og her fik den topkarakter. Jeg synes, Foers storytelling fylder lidt for meget og tager fart ud af bogen.

Men det er en glimrende bog, der får en til at undre sig over, hvordan man egentlig selv forvalter sine egne ressourcer på det punkt. Husk nu at læse den.

FACEBOOKBliv ven med Politiken