Rugbrødsmotoren er en frygtindgydende maskine. Med jernhård træning kan den køre og køre og køre i dagevis.

At løbe 500 kilometer på en uge lyder umuligt, men ikke for en ekstremløber, der har trænet i årevis på at ignorere alle kroppens naturlige grænser og udholde enhver smerte.

LÆS OGSÅ Dansker blev nummer to i ekstremløb

Og når man først er derude, kan man lige så godt blive ved. For nogle år siden løb danske Jesper Kenn Olsen 26.000 km jorden rundt på 700 dage. Kroppen har ikke ramt muren endnu.

Ekstremløberen Jacob Juul Hastrup udvælger de hårdeste løb, arrangeret på steder som Amazonas, Antarktis, Himalaya og Sahara. Han tuner sin muskelmotor med hjælp fra dygtige trænere, det bedste udstyr og oceaner af træningstimer. Tyve års træning tog det ham at blive klar til ’The Track’, et 560 kilometer langt løb i Australien, hans til dato længste.

Ti års ekstremløb
’Ekstremløberen’ er skrevet af journalisten Danni Travn i et ’sindsygt-stolt-pissesejt-brandkede mig-fuck mand-topfrisk-stikstjernetosset-benene gispede mere og mere efter luft’ energidrik-dansk.

Her er ingen litterære eller politiske ambitioner som i Alan Sillitoes berømte novelle ’Langdistanceløberens Ensomhed’ eller i Haruki Murakamis bog om at løbe. Hastrup og Travn giver et godt indblik i en nørdet løbeverden, hvor jungler, ørkner og bjerge suser forbi som forhindringer på en bane.Foto:  bogens omslag.

Ekstremløb er en forretning, hvor arrangørerne giver den internationale elite det sus, de ikke kan undvære. Hundredtusinder af kroner betaler deltagerne for livsfarlig ørkenhede; sand, der gnaver i knoglerne; isvand, der giver forfrysninger, og onde stigninger, der knækker de svage.

Danni Travn varierer veloplagt beskrivelserne af de ti års ekstremløb, Hastrup deltager i. Bogen vil udfordre hardcore løbere og give dem fif til træning og udstyr, og til lænestolsløberne er der serveret hårdtpumpet underholdning.

Rastløshed
Hvorfor gør han det? Spørgsmålet er umuligt at undgå. Hvorfor piner Jacob sig selv så nådesløst?

Et indledningskapitel fortæller historien om en vild dreng på byggelegepladsen, der over kampsport, triatlon og jernmand finder sig selv i et ekstremløb i Amazonas.

Herfra er det videre til nye udfordringer med en besat eller en misbrugers umulige tilfredsstillelse. Stadig hårdere træning, længere løb, flere pinsler og mere kontrol. »Jeg måtte gøre det for at få styr på min rastløshed«. Meget nærmere kommer Travn og Hastrup ikke et svar på hvorfor.

Nu-tilstand
’Ekstremløberen’s styrke er ikke store ord om at finde en mening med livet, familien eller verden, men beskrivelsen af den ekstreme nu-tilstand, hvor alt er skrællet af, og intet mere behøver en forklaring, fordi løberen er reduceret til en rugbrødsmotor med reptilhjerne:

»Jeg giver mig selv en ordentlig mental kæberasler. Selvom kroppen er stoppet med at virke, og jeg ikke kan mærke mine ben og fødder, finder jeg en dråbe overskud i mit hoved. Den dråbe, der får hovedet til at vinde over kroppen og mig til at sætte det ene ben foran det andet. Jeg tvinger en ny tanke frem: – Du har klaret 100 kilometer på tre dage, så du klarer også de sidste 460«.