Tage Voss kalder sin bog for en pamflet, dog ikke i fransk forstand som et smædeskrift, men slet og ret et lille skrift, midt mellem essay og bog.

Man kunne nu også beholde den franske forståelse – for et smædeskrift er bogen, og dens offer er – Verden. Hele verden! Luften, jorden, vandet, ilden, mennesket.

Der skal da en hel del viden til at smæde på det plan, en hel del vital selvforståelse og grundig forskning i verdenshistoriens udvikling. Med mindre man tager afsæt i poesien, som tillader den sorte mistillid til livet i korte glimt – men den løsning prøver Tage Voss ikke.

LÆS INTERVIEWAlderdom er et helvede

Han er så vist ingen poet, han bliver trofast ved sine erindringer og rationelle analyser og erfaringer uden at skele til Gud eller det overjordiske og det mystiske. Det får man en slags respekt for. Han mener, hvad han skriver, mens han sidder som Diogenes i sin tønde i skovbrynet med tevand på kanden og ild i cigaren.

Optimisten
Han kan være inspireret af den franske modstandsmand og menneskerettighedsforkæmper Stéphane Hessel, som 94 år gammel i 2010 udgav den kendte bog ’Indignez-vous’ (på dansk ’Gør Oprør!) – og som blev verdensberømt.

Stéphane Hessel blev endda foreslået til Nobels Fredspris og rejste Europa rundt med sit budskab til europæisk ungdom om at engagere sig og tage del i verden. Men han var også – optimist.

Og optimisme passer sig bedst til de politiske og kulturelle strømninger, vi lever i. Den desillusionerede mands gang på jorden ender i forbrydelse eller ensomhed. Det er, fordi vi genetisk bærer på en vilje til overlevelse.

Vi kan godt – som Tage Voss – forestille os f.eks. mange dage uden al elektricitet, men der skal overstadig aldrende modvilje til at fabulere om konsekvenserne: ingen lys, varme, tv, elevator, trafikregulering, hospitalsplads eller mad, kort sagt: Farvel til livet i vores vestlige 21. århundrede.

Usentimentalt
Ved midnat pejler Tage Voss usentimentalt hen mod sin død. Intellektuelt fejler han ikke noget, men fysiologisk er der naturligvis mangler. Han kan ikke smage og ikke lugte og får maden galt i halsen. Aviserne ligger spredt på gulvet. Det er det.

Nu kommer jeg omsider til det, som bogen handler om, nemlig verden. Jeg deler stort set hans syn på Anden Verdenskrig, men det er nu heller ikke breaking news, han anfører.

Jeg er derimod stærkt i tvivl om hans synspunkter på USA efter krigen. Havde USA nu efter krigen »overtaget Tysklands rolle som stræber efter verdensherredømmet, med lidt andre midler, men med samme mål«??

Er USA's »forsvar for demokratiet blevet et korstog mod folkestyre«, og er dette forsvar paradoksalt synonymt med »kampen mod socialisme«? Kan man skrive: »Som Tyskland fra 1933 til 45, nu USA«?

Indhentet af den nye tid
Agronomerne vurderer, at humus – jorden – er på vej til at erodere bort. Økonomernes råd til menneskene er at håndtere kapitalen og stimulere til overforbrug. Børn holdes i live med teknologiske lodder og trisser (’hvor utilpassede de end er’).

Havet er tomt og øde, idet torsk og sild (også sild?) ikke kan regenerere bestanden, som hales indenbords i alt for store mængder. Halvdelen af menneskeheden klumper sig sammen i storbyer, mange af dem som »singler«.

Gamle folkeslag – indianere og inuitter f.eks.– er i historiens løb udryddet, og grønlændere går endda i seng med gummistøvler på og får således fodsvamp – ja, der er fodsvampetæer i hele Grønland, og vi kan ikke gøre noget ved det. »Vi er indhentede af den nye tid«.

Mennesket er problemet
Kort fortalt har økonomer, meteorologer, agronomer, økologer, biologer, arvelighedsforskere, havbiologer og demologer undsagt denne verden. Mennesket er klodens største forureningsproblem.

Jo, Tage Voss – det er feset ind! Bogen er en pavane for en døende verden, som det sidste korte og bedste kapitel hedder. Intet er for småt og endnu mindre er blevet for stort til at komme med.

Jeg letter på den imaginære hat. Der skal alderens og intelligensens raseri til, for at man kan formulere sandheder og påstande så umisforståeligt klart og enøjet.

Brøndums Forlag burde have investeret lidt mere i korrekturlæsning. Det hedder f.eks. ikke ’befolkningseksplotion’. Alligevel: Man kan sagtens foretrække entusiasmens fejltagelser frem for visdommens ligegyldigheder.