Der er noget næsten symbolsk i, at forlaget Lindhardt og Ringhof nu sætter punktum for deres efterhånden lange bogserie om danske designere med et fint lille værk om alt-mulig-designeren Erik Magnussen.

For Erik Magnussen, der betegner sig selv som keramiker, er hverken den mest kendte eller hyldede af de mange store designere fra lille Danmark, som efterhånden er portrætteret i den 15 bind lange serie.

Til gengæld er Erik Magnussen måske det tætteste, vi kommer på en nulevende ’demokratisk’ dansk designer, som evner at formgive snart sagt alle de brugsgenstande, som vi omgiver os med i hverdagen.

I  2007 fejrede Erik Magnussens termokande 30-års jubilæum og modtog i den sammenhæng Dansk Designs Klassikerpris for at være en bestseller. Foto: Stelton
Priser hvor de fleste kan være med
Uanset om det er lamper, møbler, kaffekander, tepotter, ure, bestik, dørskilte, dørgreb eller elektronisk udstyr, har Erik Magnussen været der og i samarbejde med stribevis af danske og udenlandske virksomheder har han skabt forbløffende mange fine produkter til priser, hvor de fleste af os kan være med.

»Der er ikke noget opulent og rapkæftet over de fleste af Erik Magnussens produkter. Snarere lyser de af beskedenhed og en form for charmerende indadvendthed, der også kendetegner formgiveren selv«, skriver forfatteren Pernille Stockmarr.

Selv om Erik Magnussen har understreget over for Pernille Stockmarr, at: »design ikke må gå hen og blive alt for intellektuelt«, forsøger forfatteren, der selv er ph.d.-stipendiat ved Center for Designforskning alligevel at sætte Erik Magnussens enkle og ofte minimalistiske design ind i en stor international tradition, hvor både Bauhaus-skolen og muligvis shakerne synes at være oplagte inspirationskilder for Magnussen.

Foruden de store danske design-ikoner naturligvis.

Foto:  Stelton
Overlever tidernes stilskift
Mest af alt synes Erik Magnussen dog at være sig selv, og han kan da også glæde sig over, at eksempelvis lampen Porcelight og Z-down-stolen, som han skabte for årtier siden, nu igen sat i produktion, fordi hans design åbenlyst overlever tidernes stilskifter og er blevet en slags »modernistisk klassicisme«, som Pernille Stockmarr formulerer det.

Selv om vi alle sammen har drukket kaffe, som er holdt varm i en af Magnussens verdenskendte Stelton-termokander, siddet til møde i stabelstolen Chairik eller banket på hos en af de tusindvis af danskere, som har en af Magnussens klassiske hvide skilte fra porcelænsfabrikken Bing & Grøndahl på døren, burde man gøre sig selv den tjeneste at læse eller bladre i bogen om Erik Magnussen.

For det er da ganske forbløffende, hvor mange smukke hverdagsting den mand har skabt.

Synd, at Lindhardt og Ringhof lukker og slukker serien med danske designere, men heldigvis nåede vi at få Erik Magnussen med.