New Yorks mange kvarterer og store diversitet præsenteres gennem ti portrætter af newyorkere i Anne Mette Lundtoftes nye bog. Hun har selv boet i byen i 13 år.

De bedste sange om New York handler ikke om New York. De handler om newyorkere.

Om det er Leonard Cohen i ’Chelsea Hotel #2’, Bob Dylan i ’Positively 4th Street’ eller Stevie Wonder i ’Living for the City’, synger de om deres by ved at fortælle om mennesker, der bor i den.

Anne Mette Lundtofte slutter sin skønne New York-bog med lister over film, bøger og sange om byen, og jeg har selvfølgelig lyttet til d’herrer og damer newyorkeres sange, mens jeg har læst bogen.

Mennesker i centrum
Anne Mette Lundtofte gør det samme:

Skriver om sin by ved at fortælle historier om mennesker. Og det gør hun helt usædvanlig godt.

Lundtofte har boet i New York i 13 år og skriver normalt derfra for Politiken.

Hendes artikler er ofte langt mere interessante, rammende og rørende end alskens korrespondenters ferske politiske reportager.

Fordi hun går efter menneskers historier.

Og fordi hun skriver så forbandet godt.

Slentretur gennem ti områder
Men god fortællekunst er ikke bare talent, det er også hårdt arbejde, og hun må have brugt flere år på at overbevise alle disse mennesker om at tilbringe en eftermiddag sammen med hende.

Hun har delt New York op i ti områder og bedt en person fra hvert område tage hende med på en slentretur gennem hans eller hendes hood.

Og portrætterne gælder netop disse mennesker – f.eks. den aldrende og inkarnerede newyorker Frederic Tuten, überforfatteren Paul Auster, journalisten og dandyen Gay Talese, kunstneren og fotografen Julia Solis, og apotekeren og den tidligere narkohåndlanger Joe Hargrave.

Fede steder
Anne Mette Lundtofte fortæller deres historier, der ikke kun er særligt newyorkske, men også helt igennem amerikanske i deres mærkværdige forgreninger.

Desuden tager de hende med til nogle fede locations, som jeg straks vil opsøge, næste gang jeg er i byen; ikke mindst Marjorie Eliots lejlighed i Harlem, hvor Frank Lucas’ tidligere håndlanger Joe Hargrave inviterer forfatteren med til ugentlig søndagsjazz.

Kapitlerne svinger i længden, og min eneste indvending er, at jeg gerne ville have mere:

Mere om hvad Paul Auster kan fortælle mere om Midtown og Central Park.

Høre veteranhiphopperen Fab Five Freddie sige mere om Lower East og Tomkins Square Park, læse mere om, hvordan John Cale beskriver Soho, eller Gay Talese forklarer, hvorfor de er »nysgerrige, men ikke nyfigne« i Upper East Side.

New York er en mental tilstand
Men så ville det jo ikke længere handle om netop menneskene i byen og deres liv.

Selv om New York er en mental tilstand, og selv om byens forskellige dele på en måde udgør sindet hos byens indbyggere, der ofte er meget optaget af dens geografi, så er New York også bare en by.

Newyorkerne bor der jo bare.

Anne Mette Lundtoftes bog er derfor ikke en guide, men en oplevelse, der giver en helt akut, ubændig, uimodståelig lyst til straks at sidde på en cafe i East Village, på en bænk i Central Park, en trappesten i Smith Street i Brooklyn, i et konditori i Upper West eller hænge op ad et gadehjørne i Harlem og bare glo.

På mennesker.