Han forsøgte at stoppe Lissabontraktaten til det sidste.

Men missionen mislykkedes. Nu vil han blokere en global klimaaftale i København. Tjekkiets kontroversielle præsident, Václav Klaus, der hørte til ude på den liberalistiske højrefløj under fløjlsrevolutionen, opfører sig stadig som en anarkistisk dissident.

Godt hjulpet på vej af direktøren for Saxo Bank, den liberale ideolog Lars Seier Christensen – der også har skrevet et rørstrømsk forord – kommer Václav Klaus’ lille klimabog nu her lige før topmødet.

Som kompromisløs antikommunist har Václav Klaus et enkelt syn på ethvert forsøg på overnationalt samarbejde, særligt på det økonomiske område:

Politisk indblanding fører til planøkonomi, som indskrænker det personlige initiativ – og som derfor fører videre til totalitarisme og neokommunisme.

Derfor kæmper Václav Klaus stærkt imod både eurosamarbejdet og en eventuel global klimaaftale.

Miljøideologi er et religiøst fænomen
I sin bog med den sigende titel ’Blå planet i grønne lænker’ går han til angreb på den »arrogante og skruppelløse miljøideologi«, som han mener i dag udgør »den største trussel mod frihed, demokrati og markedsøkonomi«.

Som et behændigt værn mod kritik af manglende naturvidenskabelig indsigt definerer Václav Klaus »miljøideologien« som et religiøst fænomen, der ikke har »noget at gøre med naturvidenskaberne«.

Pointen bliver dermed, at totalitære planøkonomer er ved at kuppe Vesten med en ny grøn revolution, der i virkeligheden er blodrød.
Václav  Klaus’ konspirationsteorier kopierer den højrekristne islamkritik, der også ser enden for den frie verden.Umiddelbart har Václav Klaus en vis troværdighed i opgøret med altomsluttende ideologier som tidligere dissident bag Jerntæppet. Men med sin fuldtonede paranoia kommer bogen til at minde om en anden og mere aktuel ideologisk strømning: Václav Klaus’ konspirationsteorier kopierer den højrekristne islamkritik, der også ser enden for den frie verden.

Tjekkiets præsident ser vindmøller på samme måde, som den kristne højrefløj betragter minareter: som symboler på en fremmed religion, der vil hjernevaske de engang så frihedselskende europæere.

Som adspredelse er bogen et bizart bekendtskab.

Men som indspark i klimadebatten hænger Václav Klaus desværre så upåvirkeligt fast i en gammel kamp mod røde spøgelser, at en ellers relevant liberal kritik af en øget og uprøvet klimaregulering fortaber sig i konspirationsteorier.