Annonce
Annonce
Annonce
Bøger

Krimi-makkerpar har guldrandet fodfæste i udlandet

Plot planlagt i detaljen er en stor del af hemmeligheden bag succesen, fortæller forfatterduoen Friis og Kaaberbøl.

Gem til liste

Lene Kaaberbøl tøver et øjeblik, da hendes mobiltelefon ringer.

Som professionel forfatter ved hun godt, at man normalt ikke tager telefonen midt i et interview, og at man da overhovedet ikke uden varsel forlader lokalet for at foretage en længere samtale.

Den slags gør man ikke, selv om man på verdensplan har solgt to millioner eksemplarer af fantasyserien om ’Skammeren’ eller har været skattet historieleverandør til Disney.

Tyskland ringer
Alligevel er det lige netop det, Lene Kaaberbøl gør denne onsdag, mens hun og Agnete Friis sidder og fortæller om deres fælles udgivelse, kriminalromanen ’Drengen i kufferten’.

Da telefonen har ringet anden gang, besvarer hun opkaldet og går ud.

Da hun lidt senere kommer tilbage, er smilet stort og bredt.

»Måske var det meget godt, at jeg svarede. Det var om Tyskland. Fem ud af seks tyske forlag har valgt at give et bud«, siger hun.

Dermed lægger tyskerne sig i hælene på nordmændene, som allerede har sikret sig rettighederne til de planlagte tre bøger om sygeplejersken Nina Borg, som roder sig ud i affærer, man normalt skal til hårdkogte politihistorier for at finde.

Anmelderrost
Historier om handel med børn, om moralsk fallit, om konsekvenserne af fattigdommen i Østeuropa og om grænserne for det personlige ansvar.

Nordmændene var så begejstrede for den nye krimiserie, at de ikke alene lagde flotte royaltyvilkår på bordet. De lagde også en halv million kroner.

Måske har de udenlandske forlag skævet til anmeldelserne i de danske medier, for Kaaberbøl-Friis blev hilst velkommen som en god fornyelse af genren, da bogen udkom.

Her er eksempelvis, hvad Politikens anmelder skrev om det nye makkerpar.

»At de to har slået pjalterne sammen og indtil videre planlægger at udgive yderligere to romaner om Nina Borg, er kærkomment for landets krimihungrende«, skrev Anette Dina Sørensen, som roser historien for ikke bare at være engagerende og tempofyldt, men også for at hænge fuldstændig sammen i alle plottets detaljer.

Paretsky
Præcis denne ros er med garanti faldet i god jord hos Lene Kaaberbøl, for det er netop angsten for ikke at kunne leve op til krimiens strenge krav, der er årsagen til, at danske læsere først nu får en krimi fra hendes hånd.

»Jeg havde allerede lyst til at skrive en kriminalroman, da jeg læste de første bøger af Sara Paretsky, og det har vel været engang i de tidlige 1980’ere. Når jeg rystede på hånden og aldrig fik den skrevet, var det på grund af researchen. Jeg var nok bange for at få fingrene langt ned i virkeligheden og bange for, om jeg kunne lege op til krimiens krav om stringens i plottet«, siger Lene Kaaberbøl.

Hun følte sig langt bedre tilpas i fantasygenren, hvor hun uden problemer kunne bruge sin sædvanlige arbejdsmodel, som er at sætte historien i gang i øverste, venstre hjørne af papiret og derfra se, hvor handlingen bærer hen.

Bestemt ikke for børn
På et tidspunkt sidste år vidste hun imidlertid, at hun nok blev nødt til at skrive en krimi.

Et bestemt billede fortsatte med at forfølge hende. Det var billedet, som senere blev titlen på bogen.

Hun så et billede for sig, hvor en lille nøgen dreng blev fundet i en kuffert. En lille dreng, som lige netop holdt sig i live.

»Jeg vidste, at det formentlig var en kriminalhistorie, og jeg vidste, at det i hvert fald ikke var en historie for børn«, fortæller Lene Kaaberbøl.

To om et plot
Men hvordan skulle hun få skrevet historien, når hun selv følte sig usikker over for genren? Løsningen blev at danne par med journalisten og forfatteren Agnete Friis.

For det første vidste Lene Kaaberbøl, at de delte en fascination af krimigenren, og for det andet vidste hun, at hun og Agnete arbejdede godt sammen.

De kendte hinanden fra et af forlaget Phabels talentudviklingsprogrammer, og Kaaberbøl havde coachet Agnete Friis i arbejdet med en af hendes bøger.

»Jeg havde på fornemmelsen, at vi ville være gode til at plotte en historie sammen«, siger Kaaberbøl.

Sortseeren og den blåøjede
Det har vist sig, at hun havde mere ret, end hun selv havde forestillet sig.

De to forfattere har ikke alene været i stand til at lægge hele historiens puslespil sammen. De har også været i stand til at holde en tone gennem bogen, så selv deres redaktør har været i tvivl om, hvilke kapitler de hver især har skrevet.

Men det skyldes på ingen måde, at vi her har at gøre med to temperamenter, som kører på fuldstændig samme frekvens.

»Vi har to helt forskellige temperamenter. Jeg er sortseeren, som altid tror, verden går under«, siger Agnete Friis.

»Jeg er den blåøjede naivist, der mener, at menneskeskabte problemer også kan løses af mennesker«, siger Lene Kaaberbøl.

Enhver, der har set dem, ville nok også mene, det ville være et mirakel, hvis de på det indre plan var helt på samme bølgelængde, for udadtil er det nogenlunde så forskellige, som tænkes kan.

Lene Kaaberbøl er den store, runde krøltop med langt lyst hår. Agnete Friis er den høje, blyantstynde kvinde med glat, mørkt hår.

Appellerende tempo
Forskellen i temperament har også vist sig i arbejdsprocessen, for selv om Agnete Friis begyndte at skrive et par måneder før Lene Kaaberbøl, var det alligevel den erfarne fantasyforfatter, der sprøjtede sine kapitler ud og blev færdig først.

Men hvorfor lige en krimi, når nu begge har boltret sig i fantasygenren for yngre læsere?

»Jeg ville gerne prøve at skrive til voksne læsere og som forfatter bruge nogle andre mentale muskler, og jeg ville gerne skrive en krimi, fordi man dér kan se, hvordan vi definerer os selv, og hvor vores grænser for medmenneskelighed går«, siger Agnete Friis.

»For mig appellerer genren til mig, fordi den har et krav om højt tempo, som du også må have, når du fortæller for børn. Hvis man spørger børn, hvor længe de bliver ved med at læse i en bog, som er kedelig, så svarer de måske en side eller tre«.

Magt over læseren
»Når det er voksne, kan de finde på at læse mange sider eller måske endda at læse hele bogen færdig, selv om de synes, den er kedelig, men jeg kan godt lide at slå en klo i læsere. Jeg elsker, hvis de læser og glemmer at stå af toget, eller de mister en nattesøvn, fordi de bare må læse videre«.

»Jeg kan godt lide at have magt over læserne. Det bliver formentlig aldrig den store, danske samtidsroman, jeg kommer til at skrive, for det er jo næsten imod konventionen, at den må være spændende og underholdende«, siger Lene Kaaberbøl.

Hun har ingen problemer med, at krimier er underholdende på en baggrund af menneskelig ulykke.

»De forbrydelser, vi opfinder i vores bog, sker jo derude i virkeligheden. Endda dobbelt op«, siger hun.

En helt ualmindelig sygeplejerske
Og hvem er det så lige, makkerparret sender ud for at løse de grove forbrydelser? En hårdkogt politimand?

Nej, en sygeplejerske med tilknytning til Røde Kors.

»Vi havde brug for en hovedperson, der på naturlig vis kunne komme i kontakt med død og ulykke, og vi syntes også, der i forvejen var rigeligt med kvindelige journalister og kriminalfolk. Det er også helt med vilje, at vi ikke lader Nina Borg være en traditionelt efterforskende detektiv«, siger forfatterparret.

»Hvis hun havde været en traditionel efterforsker, havde hun arbejdet på at finde den, der myrdede hendes bedste veninde«, siger Lene Kaaberbøl.

Ud over alle grænser
»Man kan sige, at hun slet ikke er drevet af at finde ud af, hvem der har begået forbrydelsen. Hun er kun interesseret, fordi hun har brug informationerne, så hun kan bringe drengen (fra kufferten, red.) tilbage til hans mor«, siger Agnete Friis.

Nina Borg er imidlertid heller ingen helt almindelig sygeplejerske. Hun arbejder for asylsøgere i Danmark. Ikke bare over, men også under jorden. Og for Røde Kors rundt om i verden.

Har vi at gøre med en renskuret og politisk korrekt superheltinde? Overhovedet ikke, mener Lene Kaaberbøl.

»De politisk korrekte er dem, der sender 500 kr. eller mere til Røde Kors, alt afhængig af deres sorte samvittighed. Nina Borg er ikke politisk korrekt. Hun reagerer ud over alle grænser. Det er de færreste, der smider, hvad de har i hænderne for at hjælpe andre«, siger hun.

Afgrænsning
Agnete Friis mener, at Nina Borgs problem netop er, at hun ikke er i stand til at afgrænse, hvad der er hendes personlige ansvar, og hvad samfundet må tage sig af, og hvad man bare ikke kan gøre noget ved.

»Nina Borg er af samme grund ikke noget lykkeligt menneske. Hun kan ikke trække grænsen, og det har store konsekvenser for hende, hendes familie og nære omgivelser«, siger Lene Kaaberbøl.

»Ja, hun tager næsten hele verden på sig, og på den måde er hun langt hinsides det politisk korrekte. Men i dag er det jo forfærdeligt at være et moderne menneske, for i princippet kan man tage ansvaret for alt muligt, uden at man kan overskue det. Det gælder alt fra produktionsvilkårene for ens cowboybukser, til hvilke mennesker man har pligt og ansvar til at tage sig af som medmenneske. Der er Nina Borg en slags offer for den komplekse verden, vi lever i«, siger Agnete Friis.

Planlægning og planlægning
Inden de to forfattere begyndte at skrive historien om Nina Borg, ridsede de så meget af hendes karakter op som muligt, og det samme var tilfældet med alle de øvrige figurer i bogen.

Samtidig ridsede de hele bogens plot op, kapitel for kapitel, så de på forhånd vidste, hvad der skulle ske.

Uanset om handlingen foregik i Polen, Litauen eller et sted i Danmark.

De mener også, at de minutiøse forberedelser er en del af forklaringen på, at projektet er forløbet nærmest gnidningsfrit.

Og hurtigt.

Færre fejltagelser
»Man slipper for at begå nogle fejltagelser, man siden er nødt til at gå tilbage og rette, eller måske endda være nødt til at gå tilbage og begynde forfra«, siger Agnete Friis.

Lene Kaaberbøl har også erfaret, at den minutiøse planlægning måske i en vis forstand også kun er mulig, fordi der netop er to forfattere på historien.

»Når man sidder alene og skriver, diskuterer man som forfatter med historien, mens man skriver. Først skriver man, så læser man, derefter skriver man igen og læser så på ny. Man skulle tro, at man måske ville lære noget af processen, når man siden skulle skrive noget selv, men da jeg satte mig for at skrive en fantasyhistorie alene, var jeg fuldstændig lige så ustruktureret, som jeg altid er«, siger hun med et grin.

Bind to og tre i planlægning
De to forfattere har dog i fællesskab været så strukturerede, at de allerede har plottet det meste af bind to ud, og de er så småt ved at lægge skinnerne ud til bind tre.

Hvad de kommer til at handle om, får man ikke et eneste ord om.

Men Agnete Friis vil godt sige, at bøgerne ser ud til at skulle blive sat i gang af et ikke helt gennemskueligt åbningsbillede, som tilfældet var med billedet af drengen i kufferten.

Det er stemningen fra åbningsscenen, der er med til at definere, hvilken grusom forbrydelse forfatterne derefter strikker sammen.

Læserne har indtil videre syntes godt om teknikken. De første 4.000 bøger skulle være solgt i Danmark.

En uge efter interviewet med Kaaberbøl og Friis er alle fem tyske forlag stadig med i konkurrencen om at udgive historierne om Nina Borg syd for grænsen.

Alt tyder på, at prisniveauet i hvert fald kommer op på det, forfatterparret nåede i Norge.

PolitikenPlus
  • Ilt Fuck genbrug, fuck el-biler, fuck energibesparende fucking el-pærer! Medmindre uddannede, omsorgsfulde mennesker som os holder op med at lave børn, så er verden totalt fucking fucked.

    Pluspris 80 kr. Alm. pris 130 kr. Køb
  • Brahms & Sjostakovitj Den franske violinvirtuos Renaud Capucon er solist i Brahms' romantiske Violinkoncert. Sjostakovitjs 1. Symfoni er et af historiens mest overlegne debutværker, skrevet af et nyskabende og flabet geni.

    Pluspris fra 128 kr. Alm. pris fra 180 kr. Køb
  • Favntag En storbykomedie om håb, tab og frihed.

    Pluspris 80 kr. Alm. pris 195 kr. Køb
  • Asteroiden Oplev den internationale teaterfestival Asteroiden i den hyggelige natur på spidsen af Refshaleøen.

    Pluspris 225 kr. Alm. pris 300 kr. Køb
  • Anne-Cathrine Riebnitzsky Erotiske noveller, global kamp for demokrati og tolkning på russisk. Den forfatteruddannede Anne-Cathrine Riebnitzsky har været genremæssigt vidt omkring inden hun i 2013 fik De Gyldne Laurbær.

    Pluspris 156 kr. Alm. pris 195 kr. Køb