Det konservative menneskebjerg og evigt spisende kriminalkommissær Stelman og hans rødhårede sidekick, kriminalassistent Larsen, et noget aparte og umage makkerpar, vi mødte første gang i ’Den iranske gartner’, er atter ude i et burlesk ærinde i den altid veloplagte og velskrivende Bjarne Reuters nyeste værk.

Det er mord med megen moro, en spiralsnoet og speget sag garneret med en række groteske episoder udsat for en gedigen grinebiders redekam.

ANMELDELSE Reuters kongesatire rammer ved siden af (2008)

Der skal nemlig være fredskonference i København, og alverden skal ankomme.

Rablende dystert
Men så forsvinder den syriske chefforhandler underfundigt på Nationalmuseet. 12 timer senere dukker han hovedløs op i en fjern jysk kirke.

Gode råd er dyre, verden skælver og står på glødende pæle.

Så Stelman og Larsen skal gedulgt og skjult rage de globale og gloende kastanjer ud af ilden.

Mens intrigen væves til en dyster gobelin, hvor en kult omkring middelalderens jernbyrd og international terrorisme varsler verdens undergang, djævlen og den gode gud og krisetider for vort højt belagte smørrebrød.

Af den slags Stelman nedsvælger ud i en køre, hvis han da ikke er til voksendåb i en nordsjællandsk sekt og siden på en sejltur ned ad Nilen med sit grisede krammedyr, den lille lyserøde Gisse, plus et soldæk fuldt af fordækte mennesker og mistænkelige passagerer.

For pudsigt
Forvirret? Jamen det er meningen og alt sammen meget morsomt her i ’Den egyptiske tenor’, som er bedre end den forrige saga med Stelman og co.

Bjarne Reuter hudfletter nationens varmluftige tilstand netop nu, parodierer Dan Browns paranoide paratviden på koder og konspiration, og så får regeringen og dens omegn et par flade på sinkadusen.

LÆS OGSÅBjarne Reuter scorer flest bibliotekspenge

Plottet er alt i alt på størrelse med et frimærkes stregkode og nogenlunde lige så stringent som en alpin serpentinevej vejbelagt med vittighedssyge.

Med sidespor i diverse retninger, men også nu og da lige over kanten til en rivende elv af klukkende mildt menneskefjendske bobler.

Der er for mange pudsige indfald og udfald om alt muligt her og der. Samtidig en ikke særlig konsekvent brug af sigtekornets ofre.

Her optræder for eksempel fiktionens konservative og forhenværende justitsminister Kendt Kendtsen og TV 2’s kongerøgede reporter Jes Savl Petersen ved siden af virkelighedens Villy Søvndal og sexjournalistikkens Joan Ørting.

Af med solbrillerne!
Således pendles der inkonsekvent mellem den parodiske nøgleroman og den realistiske satire.

Men så er der heldigvis mange af forfatterens fine lattermilde perler.

PORTRÆT Fortælleren fra Brønshøj fylder 60 (29.4.10)

Ja, der er vitterlig mange vittige knaldperler undervejs i denne meget lange historie om to i virkeligheden usympatiske strømere oppe nord for Haparanda, hvor en Dean Martin-slager bliver udsat for et samisk kor.

Alt sammen meget sjovt, men som sagt også for meget og misantropisk. Tag solbrillerne af, Bjarne!