Mail. Ny bog er en mailkorrespondance mellem Michael Bremerskov Jensen og Per Stig Møller. - Foto: Bogforside

Hvis man efter ti år med hardcore blokpolitik skulle få den tanke, at vi lever i et flertalsdiktatur, er det måske ikke så mærkeligt.

Ifølge oppositionen er vi ligefrem nået så langt ud, at den efter et valg vil give et kvalificeret mindretal i Folketinget mulighed for at iværksætte uafhængige undersøgelser og stille en siddende regering til ansvar.

Men demokratiforståelse er som bekendt et fortolkningsspørgsmål, og spørger man tidligere udenrigsminister Per Stig Møller (K), er samtaledemokratiet såmænd fint nok ... »Men kan enderne ikke mødes, må man jo til sidst stemme om det, så en beslutning kan træffes. Ellers ender det i palaverdemokrati, hvor man bare samtaler og samtaler«.

Så ja, nogle gange er politik bare rå realisme.

Den erkendelse måtte Per Stig Møller også selv bide i, da han tidligere på året blev skubbet i vandet ud for Asiatisk Plads – og i stedet fik lov at svømme i land som ny kulturminister.

Spørge Jørgen over for oraklet
Nu har han sammen med en medarbejder fra Udenrigsministeriet, specialkonsulent Michael Bremerskov Jensen, skrevet en debatbog om demokrati, værdipolitik, globalisering, økonomi og alle de andre emner, der ligger lige for, når man ikke har et klart mål med en debatbog, men bare skriver derudad.

LÆS OGSÅPer Stig: Pressen er forfærdelig

Bogen er skrevet som en mailkorrespondance, og den genre kan, hvis den bruges med omtanke, fint sætte fut i debatkaminen.

Men den kan desværre også, hvis den bruges som en nødløsning, dræbe enhver gnist. Og denne helt grundlæggende pointe er tilsyneladende helt glippet for forfatterne og Gyldendal.

Rent formmæssigt ender bogen derfor som lidt af en fuser: Hvorfor sætte to borgerlige herrer, der er enige om stort set alt, til at maile med hinanden i stedet for at skrive en mere fokuseret bog sammen?
Michael Bremerskovs (f. 1971) setup er, at han skal spille rollen som Spørge Jørgen over for oraklet Per Stig Møller (f. 1942).

Tordner mod »værdinihilismen«
Men man skal nu ikke tage fejl, Bremerskov er ikke en uskyldig dreng med røde smækbukser og blå øjne.

Når han gang på gang tordner mod »den værdinihilisme og det dannelsestab, som 68 satte i bevægelse, og som risikerer at udhule sammenhængskraften i det danske samfund«, må Per Stig Møller ligefrem holde igen.

Per Stig Møller er her den gammelkonservative, som holder sig til Løgstrups diktum om, at demokratiet »er en skikkelig måde at være uenig på«.

Når man har trådt sine akademiske barnesko i de humanistiske gummiceller, er det imidlertid svært ikke at fatte en vis sympati for oplysningsfetichisten Møllers argumentationsmåde.

LÆS OGSÅ Per Stig: Send 'Cellen' eller betal

Kierkegaard, Grundtvig og Saxo falder over hinanden, ligesom også Hume, Dante og Kipling pludselig får en stemme i dansk andedamspolitik. Og det er nu engang herligt, at vi hertillands har politikere, der har læst andet end Karnov, Keynes og Krarup.

Gang på gang rammer han sig selv i nakken
Gyldendal forsøgte i sidste uge at sælge bogen på historien om, at Per Stig Møller ønsker at revitalisere Landstinget.

Han vil have et andetkammer til at holde Folketinget i ørerne, når forhastede love er under opsejling, fordi de folkevalgte er for dumme.

Det står der nu ikke direkte i bogen, men der står dog, at »kombinationen af discountjournalistik og lykkehjulspolitik gør demokratiet til offer for tilfældighederne«.

LÆS MEREPer Stig vil indføre nyt landsting for at stoppe »stemningsdemokrati«

Og sådan slynger han om sig med udsagn på bedste ’Per Stig Møller-vis’ – det vil sige, at han gang på gang rammer sig selv i nakken.

Sheiken og haremmet
Man kan for eksempel undre sig over Per Stig Møllers nyvundne varme følelser over for Tyrkiets optagelse i EU og over for Ukraine og Georgiens indlemmelse i Nato.

For da det var aktuelt for Per Stig Møller som udenrigsminister, valgte han officielt at handle anderledes.

Det er svært at skyde ansvaret over på andre, når man selv har siddet ved rorpinden i et årti. Så når den reformivrige Bremerskov en sjælden gang går Per Stig Møller på klingen, svarer den drevne kulturminister blot:

»Med reformerne har vi det som sheiken, der gik ind til sit harem og sagde: »Jeg ved godt, hvad jeg skal. Men jeg ved ikke, hvor jeg skal begynde««.