Bevares, vragede kvinder er en sjov størrelse – især når ungdommens glans er gået fløjten og projekt yngelpleje er passé. Hvordan får man genopbygget selvbilledet af en attråværdig kvinde med en vis markedsværdi – er det frisørregningen og besværet værd?
Siri Hustvedt ligger lige nu øverst på de danske bestsellerlister med, hvad hun selv kalder ’en komedie’ om de lattervækkende stadier af hysteri, afmagt og accept, som en moden kvinde gennemlever, da ægtemanden begærer pause for at muntre sig med en ny model. Og skæver man til et andet hjørne af newyorker-litteraturen skrev Cathleen Schine (f. 1953) sig ind på sidste års lokale hitlister med romanen ’De tre Weissmanns fra Westport’, der ligeledes lanceres som en munter skilsmisseroman om Betty, der bliver forladt af sin Joseph til fordel for en yngre blondine. Ikke skideskæg Om det nu skyldes mangel på humoristisk sans fra anmelderens side eller en vis sammenbidt metaltræthed i genren ’Overskydende hustruer har også følelser’, må være op til læseren, men skideskæg synes jeg altså hverken Hustvedt eller Schines roman er.
