Vi er endnu nogle ældre drenge og piger, som kan huske latinen i gamle Ciceros taler, den gang gymnasiet lykkeligt endnu gav eleverne mere lærdom end læring.

Den gang det latinske sprogs poetiske præcision langsomt gik op for teenagere ved analytisk læsning af den store retoriker og politiker, som endte med at blive udryddet i kølvandet på Cæsars død cirka 40 år før vor tidsregning.

Storbyens rævekager
Her i amerikaneren Steven Saylors velskrevne historiske, jeg-fortællende privat detektiv-krimi, 'Romersk blod' er vi imidlertid cirka 40 år tilbage før dette attentat.
Til den gang Cicero var ung advokat og den romerske republik underlagt diktatoren Sulla.

Vor unge adelige sagfører skal debutere med just forsvarstalen for Sextus Roscius, junior anklaget for mord på senior, den berømte apologi, der var fast pensum i min tid til studentereksamen.

Saylor følger nøje sagen om den ryggesløse far, som muligvis blev myrdet af en naiv søn, der var ankommet med klokken 16-æslet til Rom og bestemt ikke kendte til storbyens politiske og fatale rævekager.

Snedige Cicero
Sullas rædselsregime kan sammenlignes med Stalins, et forkert ord på Forum og du blev proskriberet, dvs. fik dit navn på en dødsliste og forsvandt i en af storbyens kældre for langsom død eller heldigere blev smidt brat ud fra en klippe.

Vi har ikke anklageskriftet mod den stakkels bondeknøs, men ud fra Ciceros forsvar kan vi regne ud, at det var mægtige kræfter omkring Sulla, som stod bag. Cicero selv udæskede Sulla ved at pege på korrupte rænker tæt på diktatoren.

Men forstod også smart og snedigt at smyge sig uden om denne realpolitiske farlighed.

Turen går til...
Bogens Cicero får hjælp af den mildt desillusionerede og ganske nøgterne Gordianus. En antik Philip Marlowe, både sej og sentimental i hårdkogt tunika, gadekloge sandaler og blødt pandebånd.

Ledsaget af en smuk slavinde, som holder hus og stand, mens han selv går ud i den farlige by for at opsnuse vidner til mordet.

Vejen fører igennem farlige kvarterer og sleske bordeller, til rigmandsvillaer på de syv høje, lejekaserner lige ved bymuren og det rustikke Umbrien endnu præget af kriges hærgen.

Myrra og lort
Gordianus møder - ligesom sin amerikanske kollega i mellemkrigstidens Californien - små og store, triste og tragiske skæbner på sin færd. Slås med slemme gladiatorer med knive i togaen og fristes af dristige kurver på korintiske kvinder.

Alt sammen beskrevet med latinsk lune, autentisk atmosfære krydret med duften af myrra og lort, seksuel kynisme og blodigt alvor. Saylor kommer på sandsynlige bud på sagens rette sammenhæng, og undervejs bliver du underholdt om romerrigets historie.

'Romersk blod' er episk lidt lang i søjlen og lidt støvet i sine omstændelige udredninger. Men er du til genren, skal Saylors roman om den gang i Rom på det hjerteligste anbefales. Ave Cicero!