François Bourgeon har de senere år genoplivet serien ’Vindens passagerer’, men det var i 1980’erne, hans spektakulære tegneserie så dagens lys, udfoldede sig og havde vinden i sejlene.

Bourgeons historiske tegneseriedrama om slavetrekanten var en af tidens mest overdådigt tegnede.

Ganske vist havde Alex Haleys roman ’Rødder’ og den efterfølgende tv-serie i 1970’erne gjort mange klogere på de amerikanske slavers baggrund, men alligevel læste man ’Vindens passagerer’ med fornemmelsen af at betræde nyt land.

Det karske drama var så omhyggeligt researchet og geografisk genoplivet, at det nok for mange blev den egentlige introduktion til slavernes verden.

Masser af nøgne kvindekroppe
De fem oprindelige bind af ’Vindens passagerer’ udkom i 1981-84.

En tid, hvor tegneseriemediet bredte sig eksplosivt og som rockmusikken var travlt optaget af at nedbryde det gamle skel mellem fin- og populærkultur. Også på anden måde var ’Vindens passagerer’ et typisk barn af sin tid.

Kunne man kombinere kvindefrigørelse med masser af lækkert tegnede, nøgne eller nødtørftigt draperede kvindekroppe, var den i vinkel. Så meget af tiden ligner ’Vindens passagerer’ en Miss Wet T-shirt-konkurrence henlagt til en bloddryppende udstilling på Nationalmuseet.

Brovtende og gramsende hankøn
Hovedpersonen franske Isa har et dedikeret erotisk forhold til sin elskede Hoel, mens hendes engelske veninde Mary har et seksuelt aktivitetsniveau, der normalt hører hjemme hos hamsterne eller i en tegneserie af Robert Crumb.

Men man må sige, at Bourgeon havde alibiet i orden. De to kvindelige hovedpersoners moderne frikvindelighed udfolder sig i en verden, hvor den mindste åbning bliver set som en invitation af datidens brovtende og gramsende hankøn.

Den sanselighed, Bourgeon udstiller i sine tegninger, forsøger på alle tangenter at fremhæve det fysisk påtrængende i datidens verden. Uanset om man var til vands, til lands eller til rotterne, var pladsen trang, hørmen overvældende og fysisk intimitet påtrængende uundgåelig.

Ikke mindst i en historie, der udspiller sig i trange kahytter, mørke kachotter og afrikanske stråhytter.

Her udspiller dramaet sig næsten altid i klaustrofobiske rum eller langt ude på åbent hav, hvor død og lemlæstelse fra alle sider truer mandskab og varebeholdning på en gyngende slaveskude i 1700-tallet.

Det var farligt nok at stævne ud fra land, men det blev ikke mere fredeligt af, at England og Frankrig konstant røg i totterne på hinanden.

Bloddryppende krigsførelse til havs
Serien begynder og slutter i slavetrekantens vestlige spids – Caribien. Det er en ordentlig rejse, Isa kommer ud på. Serien starter midt i rum sø, hvor det i et tilbageblik viser sig, at Isa, ganske som i et eventyr, er en forbyttet prinsesse. Næsten da.

Men der er nu intet lyserødt over det eventyr, der siden hen udspiller sig. I første bind, ’Pigen i agterkahytten’, får man lov til at stifte bekendtskab med den bloddryppende krigsførelse til havs i fordums tider.

Hvad angår splintrede knogler, afrevne lemmer og blodigt sejlende agterdæk, ligner det ikke udpræget ’Enhjørningens hemmelighed’!

Overdådige tegninger
’Fangeskibet’ udspiller sig i og omkring et såkaldt fangeskib på en mudderbanke nær Chatham. Men uanset om handlingen udspiller sig i et råkoldt England eller i det dampende varme Afrika, må man hele tiden imponeres over autenticiteten og livfuldheden i de skildrede miljøer.

Det damper af liv og emmer af død. I snart sagt hvert eneste billede. Ikke kun hvad angår unge kvindekroppe har Bourgeon en uhyre veludviklet sans for at skildre den menneskelige anatomi i troværdige positurer og smidige bevægelser.

At hans figurers øjne så tit er nogle underlige små lysende knapper, kan vel tilskrives et spørgsmål om stil.

Når man snakker om realistisk udformede fortællinger, er ’Vindens passagerer’ en af de mest overdådigt tegnede serier. Bourgeon mestrer både den tekniske detalje (skibene), anatomi, geografi, etnografi og drama.

At brysterne konstant hopper ud af kjolelivene, uanset om situationen trues af bål, brand eller oprørske indfødte, vænner man sig såmænd også til.

Seriens højdepunkt er de to bind, som udspiller sig i Dahomey i Afrika. ’Handelsstationen i Juda’ og ’Slangetimen’ er en rejse til handelsstationernes og de sorte kongedømmers Afrika, der stadig fremstår som forbløffende virkelig.

Brutalt veltegnede hovedværk
Isa og slavetrekanten er ikke en forudsigelig fordømmelse af slaveriet. Det er i stedet en konstant understregning af de beske og barske vilkår, både sorte og hvide var underlagt. Bogen er fuld af skræmmende figurer, men de dæmoniseres aldrig.

De agerer råt for at overleve i en ubarmhjertig tid på et sted, hvor menneskeliv ikke var meget værd som menneskeliv, men til gengæld havde sin værdi som handelsvare. Det er denne blanding af erotik, passion og nøgtern fransk desillusion, som fortsat leverer dunkel og uheldsvanger medvind til Bourgeons brutalt veltegnede hovedværk.

Fornem tryk- og papirkvalitet yder projektet retfærdighed. ’Vindens passagerer’ er en serie, hvor elegant farvelægning, en kompleks og alligevel medrivende historie tilsammen udgør et usvækket adrenalinsus.

Men i disse tider, hvor det er blevet kutyme at kæle lidt ekstra om tegneserie-genudgivelser med baggrundsmateriale, skitser, akvareller og andet samlerguf, virker det en smule fladt bare at smide genudgivelsen på bordet uden så meget som et forord.

FACEBOOKBliv ven med Politiken