Annonce
Annonce
Annonce
Skønlitteratur 29. jun. 2012 KL. 09.13

Skandinavisk krimitapas er lækker blanding af gys og gotik

Nogle indlæg har mere pålæg på end andre i krimisamlingen 'Dødelig alvor', men de er skrevet i en god sags tjeneste.

Anmeldelse Dødelig alvor

Politiken synes
Politiken synes
Info Oversættere: Poul Bradtbjerg Hansen, Hans Larsen og Mich Vraa. Politikens Forlag, 340 sider, 250 kroner.
Forfatter Bidragydere: Sara Blædel, Jørgen Brekke, Arne Dahl, Leif Davidsen, Sissel-Jo Gazan, Lene Kaaberbøl & Agnete Friis, Håkan Nesser, Gunnar Staalesen, Johan Theorin.
send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Hvis du peger på amerikaneren Edgar Allen Poe som krimiens fader, peger du også på novellen som dens første genre.

Kort form

Kortprosa bygget op på et stramt design og gerne en ordknap og intrigant logistik, som fører til en pointe, gådeløsning og midlertidig forløsning. Sådan var det længe fra midten af 1800-tallet, siden har krimilitteratur også udviklet sig i tråd med alt andet af slagsen, der er skrevet i mere eller mindre kort form.

Det kan du forvisse dig om med denne gode og solide samling fortællinger om kriminelle sager og andre inciterende forhold.

Godt formål

Politikens Forlag har samlet en række historier med gys og gotik på den mere eller mindre moderne måde, alle læseværdige. Lige til sommerlandet, lige til en hurtig seance mellem gåture og grillmad eller før et blund i hængekøje eller køje.

LÆS OGSÅ Veldrejet politikrimi er et varmt bekendtskab

Og mens du læser, vokser din samvittighed sig sund. Forlaget udgiver nemlig her ti af Nordens bedste krimiforfattere med det ædle formål at støtte Læger uden Grænser. Hvorved forfattere, oversættere, forlag og alle andre ved udgivelsen sender en del af honorar og overskud til nødvendig nødhjælpsindsats i Sydsudan.

Krimitapas
Vi taler om krimitapas, hvor nogle har mere pålæg på og er længere end andre. Gunnar Staalesen har samlingens længste sag på 70 sider, 'Hekseringen', med ingen ringere end Bergens Philip Marlowe i hovedrollen, Varg Veum.

Og hvis du ikke nåede at læse Sara Blædels krimiføljeton fra Weekendavisen, 'Skagens mørke', er den her at finde.

Johan Theorin, svensk krimikulturs nye stjerneskud, er repræsenteret med 'Bengangene' og en af Sveriges bedste (krimi)forfattere, Håkan Nesser, er her med den lille velslebne sorte perle, 'Hvordan jeg tilbringer mine dage og mine nætter'.

LÆS OGSÅKedelig krimi når aldrig ud af sumpen

Vi er med Leif Davidsen og hans minithriller i Paris med 'Hotel Jean Bart har ikke internet', og Kaaberbøl & Friis giver os en Nina Borg-novelle med 'Pige mellem fisk'.

Der er nok at tage fat på med denne buffet af skandinaviske tapas udi spænding og underholdning. Ikke alle noveller er lige gode, standarden er dog høj, og som sagt, alle er skrevet i en god sags tjeneste. Velbekomme.